Irland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Irland (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Irland)
Irland[a]
Éire  (irsk)
Ireland  (engelsk)
Flag Nationalvåben
Nationalmelodiirsk: '"Amhrán na bhFiann"'  
"Soldatens sang"
 Irlands placering  (mørkegrøn)– på det europæiske kontinent  (grøn og mørkegrå)– i EU  (grøn)  —  [Forklaring]
 Irlands placering  (mørkegrøn)

– på det europæiske kontinent  (grøn og mørkegrå)
– i EU  (grøn)  —  [Forklaring]

Hovedstad
(og største by)
Dublin
53°20.65′N, 6°16.05′W
Officielle sprog Irsk og engelsk
Etnicitet (2006) 87% irer
13% andre og uspecifieret[1][2]
Demonym irer
Regeringsform Konstitutionel parlamentarisk republik
 -  Præsident Michael D. Higgins
 -  Taoiseach Enda Kenny
 -  Tánaiste Eamon Gilmore
Lovgivende forsamling Oireachtas
 -  Overhus Seanad Éireann
 -  Underhus Dáil Éireann
Selvstændighed fra Storbritannien 
 -  Erklæret 24. april 1916 
 -  Ratifieret 21. januar 1919 
 -  Anerkendt 6. december 1922 
 -  Forfatning 29. december 1937 
 -  Forlader Commonwealth 18. april 1949 
Optaget i EU 1. januar 1973
Areal
 -  Total 70,273 km2 (nr. 120)
 -  Vand (%) 2,00
Indbyggertal
 -  Anslået 2011 4.588.252 [3] (nr. 119)
 -  Tæthed 65,3/km2 (nr. 142)
BNP (KKP) Anslået 2010
 -  Total 172,345 mia. USD[4] 
 -  Pr. indbygger 38.549 USD[4] 
BNP (nominelt) Anslået 
 -  Total 204,261 mia. USD[4] (nr. 2010)
 -  Pr. indbygger 45.688 USD[4] 
HDI (2011) Uændret 0,908[5] (meget høj) (nr. 7)
Valuta Euro (€)[note 1] (EUR)
Tidszone WET (UTC+0)
 -  Sommer (DST) IST (WEST) (UTC+1)
Datoformat dd/mm/åååå
Kører i venstre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
IRL
Luftfartøjs-
registreringskode
EI
Internetdomæne .ie[b]
Telefonkode +353
a. Artikel 4 fra Irlands forfatning erklærer at statens navn er Ireland; Sektion 2 fra Republic of Ireland Act erklærer at statens navn er Republic of Ireland.[6]
b. Også .eu, er delt med andre EU-medlemslande.

Irland (engelsk: Ireland; irsk: Éire) eller Republikken Irland (engelsk: Republic of Ireland; irsk: Poblacht na hÉireann) er et land i det nordvestlige Europa. Republikken Irland omfatter størstedelen af øen Irland, der i 1921 blev delt mellem Republikken Irland og Nordirland. Nordirland er en del af United Kingdom (Storbritannien og Nordirland) og udgør omkring en sjettedel af øen Irland.

Irland er medlem af EU, OECD og FN. Irlands politik om neutralitet betyder, at landet ikke er medlem af NATO. Irlands indbyggertal er det hurtigst voksende i Europa, med 2,5 % årligt.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Irlands historie

Irlands historie går tilbage til omkring 8000 f.Kr., da de første jægere og samlere drog fra Europa til Irland formentlig via en landtange.[7] . Der findes meget få spor fra de tidligste indvandrere, men deres efterkommere specielt fra den iberiske halvø efterlod sig i yngre stenalder store neolitiske fundsteder som Newgrange.[8][9] Kristne missionærer som Sankt Patrick indførte kristendommen fra cirka 400.

Fra omkring 800 og 100 år frem angreb vikinger kysten, og skabte blodbad og kaos i de små kongedømmer og i de blomstrende, vidt udbredte keltiske klostre.

Begge institutioner var dog stærke nok til at overleve og endda assimilere indvandrerne. Anglonormanniske lejetropper kom i 1169 under ledelse af Richard de Clare, 2.jarl af Pembroke, også kendt som Strongbow (= Stærke bue). De markerede begyndelsen på mere end 700 års direkte normannisk/engelsk indblanden i Irland. Den engelske krone krævede ikke fuld kontrol over øen før den engelske reformation, hvor spørgsmål om de irske vasallers loyalitet skabte grobund for en række militære felttog 1534-1691. Tiden blev præget af engelske, protestantiske bosættere. Da Irlands militære og politiske nederlag blev tydelige fra begyndelsen af det 17. århundrede, blev de religiøse skillelinjer i landet også tydeligere. Sekterisme blev et stadigt tilbagevendende fænomen i irsk historie.

I 1613 mistede den katolske majoritet magten i det irske parlament gennem nye engelsk-skabte valgkredse, som fra slutningen af århundredet blev fuldstændigt gennemført, så katolikkerne, der udgjorde 85 % af befolkningen, fik deres stemmeret begrænset. Den politiske magt lå hos de få protestantiske bosættere, mens den katolske majoritet blev systematisk undertrykt, både politisk og økonomisk. I 1801 blev det koloniens parlament nedlagt, og Irland blev med unionsloven en del af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland. Katolikker var udelukket fra at sidde i parlamentet indtil 1829.

Fra 1880'erne stræbte Irish Parliamentary Party for irsk hjemmestyre gennem parlamentarisk pres at gennemføre hjemmestyreloven, 1914 – men den blev udskudt pga. udbruddet af 1.verdenskrig.

1920 vedtog Storbritanniens kongres hjemmetyreloven Government of Ireland Act 1920 også kendt som den fjerde lov om hjemmestyre. Den tilvejebragte to separate hjemmestyreområder i Irland og delte Irland i et Nordirland, som grundlagde deres parlament ud fra denne lov, og i et Sydirland, hvor den aldrig blev gennemført.

Efter den irske uafhængighedskrig i 1922 løsrev de 26 sydlige grevskaber sig og dannede Den Irske Fristat, efter 1937 Den Irske Republik. De seks nordøstlige grevskaber kendt som Nordirland forblev en del af Det Forenede Kongerige. Nordirlands historie har været præget af konflikter mellem nationalister (primært katolske) og unionister (primært protestanter). Konflikten brød ud i form af the Troubles i slutningen af 1960'erne og varede til freden 30 år senere.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Irlands befolkning er af keltisk oprindelse. Kelterne i Irland er et af de keltiske folk som har taget flest omveje under vandringen. Fra hjemlandet i det nuværende Tyskland, Østrig vandrede de ned til Den Iberiske Halvø hvor de blandede sig med ibererne og blev kelter-iberer. Disse udvandrede for ca. 1000 år før vor tidsregning til Irland.

Landets officielle sprog er irsk, men er i realiteten erstattet af engelsk. Irsk er også siden 2007 et officielt EU-sprog. Det tales kun dagligt af omkring 30.000 mennesker i nogle spredte områder i det vestligste Irland. Det bor omkring 85.000 mennesker Gaeltachtområderne, som specielt er koncentreret i countyerne Donegal, Mayo, Galway, Kerry og Cork. I disse områder er irsk administrationssprog og det vigtigste undervisningssprog i skolerne. Færdselsskiltene har normalt kun irsk tekst. Der findes også mindre irsktalende områder andre steder, blandt andet i countyerne Waterford og Meath.

I midten af det 19. århundrede faldt indbyggertallet drastisk og årsagerne var fattigdom, dårlig høst, hungersnød og gengældelsesforanstaltninger fra det engelske herredømme. Indbyggertallet faldt fra omkring 6,5 millioner i året 1841 til 3,0 millioner i 1921; mange udvandrede til Storbritannien og særlig til USA. Uafhængigheden af Storbritannien og Nordirland i begyndelsen af 1920erne førte ganske vist til forbedrede levevilkår, men indbyggertallet faldt stadig, men ikke så stærkt.

Dybdepunktet blev nået i 1960erne med omkring 2,82 millioner indbyggere. Siden har befolkningstallet udviklet sig positivt til omkring 4.456.000 indbyggere (2010). Det øgede indbyggertal skyldes mest indvandring, men også på grund af fødselsoverskuddet.

Befolkningens gennemsnits-levealder er 77 år for mænd og for kvinder 82 år.

Religion[redigér | redigér wikikode]

86,8 procent af befolkningen er medlem af den Romerskkatolske kirke, 3,0 procent hører til den anglikanske kirke "Church of Ireland". Cirka 0,8 af befolkningen er muslimer, 4,4 procent angiver at de ikke tilhører nogen religion. (alle tal er fra 2006).

Irlands romerske-katolske Kirke består af fire ærkebiskopdømmer med sæde i Armagh, Dublin, Tuam og Cashel. Den katolske kirkes leder for øen Irland er ærkebiskoppen af Armagh.

Den Presbyterianske Kirkes medlemmer kommer overvejende fra efterkommerne af skotske indvandrede og derfor mest udbredt i Nordirland.

Desuden er der små metodistiske og Lutheranisme|evangeliske-lutherske kirker. Med 1.591 medlemmer (2005) er Kvækerne en lille menighed, men er den næststørste i Europa.

Politik[redigér | redigér wikikode]

Regeringsbygningen i i Dublin

Irland er en republik med et parlamentarisk regeringssystem. Præsidenten (Uachtarán na hÉireann) vælges for syv år ad gangen, og er republikkens statsoverhoved. Siden 1997 har Mary McAleese været præsident.

Irlands parlament, Oireachtas, omfatter Irlands præsident samt de to kamre, Dáil Éireann (det folkevalgte kammer) og Seanad Éireann (Senatet). Alle tre har hjemme i Dublin. Præsidentens embedsbolig er Áras an Uachtaráin beliggende i byens største park, Phoenix Park. Boligen var tidligere residens for generalguvernøren i Den Irske Fristat. De to kamre mødes i Leinster House, der har været anvendt til formålet siden dannelsen af fristaten i 1922.

Regeringen har til huse i Government Buildings. I 1921 mødtes House of Commons for Sydirland i bygningen, og da Den Irske Fristat blev en realitet, gjorde regeringen Government Buildings ved siden af Leinster House til midlertidigt hjemsted for nogle ministerier. Efter nogen tid blev begge bygninger permanente regerings- og parlamentsbygninger.

Regeringschefen Taoiseach udnævnes af præsidenten efter forslag fra parlamentet. Statsministeren er gerne lederen af det største politiske parti eller den koalition, som vinder flest sæder ved parlamentsvalget. Parlamentet består af to kamre: Seanad Éireann (Senatet) med 60 medlemmer, og Dáil Éireann (Underhuset) med 166 medlemmer. For hver 20.000 til 30.000 indbyggere vælges et medlem i de 43 valgkredse som hver vælger fra tre til fem mandater efter hvor stor valgkredsen er. Senest 30 dage efter at Dáil Éireann er opløst, skal valget finde sted inden 30 dage. Medlemmerne til Underhuset vælges for fem år ad gangen, men en tidligere opløsning er mulig.

Regeringen består højest af 15 medlemmer. Deraf må der ikke komme mere end to ministre fra senatet, premierministeren og finansministeren skal tilhøre Dáil Éireann.

Aktuel politik[redigér | redigér wikikode]

Ved parlamentsvalget den 24. maj 2007 blev Taoiseach Bertie Ahern fra det liberalt-konservative parti Fianna Fáil igen regeringschef i spidsen for en koalitionsregering, som udover landets største parti Fianna Fáil omfattede partierne Progressive Democrats (opløst 2008) og Green Party. Den 2. april 2008 meddelte Bertie Ahern, at han trak sig tilbage fra premierministerposten og som partileder den 6. maj 2008 og blev den 7. maj 2008 afløst på begge poster af Brian Cowen.

Den 12. juni 2008 gjorde Irland sig bemærket i EU som det eneste land, der gik til afstemning om Lissabon-traktaten og stemte nej. Ved den anden folkeafstemning den 2. oktober 2009 om Lissabontraktaten i Irland valgte et flertal på 67,13 pct. at sige ja til den nye traktat.

I februar 2011 var der på grund af en regeringskrise igen valg til parlamentet. Det stærkeste parti Fianna Fáil fik kun 17,4 procent af stemmerne og dermed kun 20 sæder i Dáil Éireann. Fine Gael blev det stærkeste parti med 76 sæder (+ 25). Det andet stærkeste parti blev det socialdemokratiske Labour Party med 37 (+ 17) sæder. Sinn Féin fik 14 (+ 10) sæder. De uafhængige kandidater opnåede 15 (+ 10) sæder. Det lykkedes også partierne People Before Profit Alliance og Socialist Party at blive repræsenteret med hver 2 sæder. Green Party og Progressive Democrats er efter valget i 2011 ikke længere repræsenteret i Dáil Éireann

Den 9. marts 2011 blev den nye koalitionsregering udnævnt. Den består af partierne Fine Gael og Labour, med Enda Kenny fra Fine Gael som premierminister.

Den 70-årige digter og tidligere kulturminister Michael D. Higgins fra Irish Labour Party blev den 27. oktober 2011 valgt til at blive Irlands næste præsident fra december 2011. Den nye præsident vil afløse landets præsident gennem 14 år, Mary McAleese.

Michael D. Higgins, Irlands præsident
Irske partier Grundlagt Ideologi Formand
Fianna Fáil 1926 Konservatisme Brian Cowen
Fine Gael 1933 Kristendemokratisk Enda Kenny
Sinn Féin 1905 Demokratisk socialisme Gerry Adams
Green Party 1981 Grøn ideologi John Gormley
Irish Labour Party 1912 Demokratisk socialisme Eamon Gilmore
People Before Profit Alliance 2005 Demokratisk socialisme Ingen

Politi og militær[redigér | redigér wikikode]

Irlands politi Garda Síochána na hÉireann, forkortet også Garda eller Gardai, betegner nationalpolitiet i Irland. Øvrigheden er underlagt en af den irske regerings indsatte politipræsident (Commissioner), hovedkvarteret befinder sig i Phoenix Park i Dublin.

Gardaen blev oprettet i 1922, de ca. 9.000 uniformerede medlemmer er normalt ubevæbnet. Desuden er der ca. 1.700 uniformerede med håndvåben udstyrede Garda Detectives, som er ansvarlig for personbeskyttelsen og de svært bevæbnede Emergency Response Unit. Irland er indelt i 6 politiregioner, derunder Dublin Metropolitan-regionen, som er ledet af en Regional Assistant Commissioner.

Irlands forsvar består af tre forsvarsgrene med den officielle betegnelse Óglaigh na hÉireann, som oversættes til «Irlands frivillige» eller «Irlands krigere». Styrkernes øverstkommanderende er Irlands præsident, men forsvarsministeren har det politiske ansvar.

Forsvaret består af:

  • Arm na hÉireann, den irske hær, med 8500 soldater (samt 13 000 i reserven)
  • Cabhlach na hÉireann, den irske marine, med 1.144 marinesoldater[10]
  • Aerchór na hÉireann, det irske flyverkorps, med 750 flyversoldater

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Kort over Irland
Fil:Billede over Irland taget med Google Earth.jpg
Billede over Irland taget med Google Earth
Killala Round Tower
Uddybende Se også: Irlands geografi

Øen Irland har et areal på 84.421 km², hvoraf 83 % af øen tilhører Republikken Irland. Øen er afgrænset af Atlanterhavet mod vest. Mod nordøst af Nordkanalen, i øst af det Irske hav, i sydøst af Skt. Georges Kanal, og i sydvest af det Keltiske hav.

Kun tre af Irlands bjerge er over 1000 meter og 455 over 500 meter. Det højeste bjerg er det 1038 meter høje Carrauntoohil i Macgillycuddy's Reeks, en kæde af sandstensformede bjerge i Kerry, hvor også de to andre irske bjerge som er over 1000 meter ligger. Andre kendte bjerge er Mount Brandon og Croagh Patrick.

Den største flod er Shannon. Med det 113 km lange udløb (estuaret) som er påvirket af tidevand og saltvand er den 340 kilometer lang. Shannon deler det centrale lavland fra den mere kuperede vestlige del. Andre større floder er Bann, Blackwater, «de tre søstre» Nore, Suir og Barrow, Liffey og Boyne.

Irlands kyst er præget af mange halvøer med bugte og fjorde. Både bugter, fjorde og indsøer betegnes med det irsk gæliske Lough. Østkysten syd for NordIrland har ikke mange bugte, undtagelserne er Cooleyhalvøen mellem Carlingford Lough og Dundalkbugten, halvøen Howth og Dublin Bugt ved udløbet af Liffey og Wexford Harbour i syd ved byen Wexford. Den største ø på østkysten er Lambay nord for Dublin. Den vestlige kyst består af klipper, bakker og af landskaber med mange bugte halvøer og øer.

De største byer i Irland er: Hovedstaden Dublin 1.045.769 indbyggere, ligger ved østkysten. Cork 190.384 indbyggere, ligger i den sydlige del. Limerick 90.757 indbyggere, ligger i den vestlige midte. Galway 72.729 indbyggere, ligger ved vestkysten. Waterford 49.213 ligger ved den sydøstlige kyst. (Se Byer i Irland)

Vestkysten kan være udsat for kraftig vind og regn
Dysse i Burren
Emo i County Laois er en typisk irsk landsby

Klima[redigér | redigér wikikode]

Irland har et maritimt klima, og er kraftig påvirket af Atlanterhavet og Golfstrømmen i vest. Klimaet ligner Storbritanniens, men har mindre temperaturvariationer og over 50 % mere nedbør. Den højeste sommertemperatur er sjældent over 30 ºC. Om vinteren er temperaturen af og til under frysepunktet, men det er sjældent at temperaturen kommer under -6 °C. Kulde fra nord eller øst har som regel dæmpet sig på vejen over havet til Irland, og det koldeste som nogensinde er målt er kun -19 °C. Om vinteren er der i gennemsnit kun ca. en uge med sne, men lidt flere dage i højereliggende områder. Atlanterhavskysten har derimod næsten ingen dage med sne. Sommeren er forholdsvis kølig med ca. samme temperaturer som i Skotland, og i de nordligste områder går temperaturen sjældent over 20 °C om sommeren. Derimod er nedbør normalt i Irland. I nogle områder er det målt op til 275 regnvejrsdage om året.

Nedbøren fordeler sig jævnt over hele øen, men de vestlige områder får de største mængder. Vestkystområderne er også udsat for kraftig vinde når vinterstormene fra vest passerer forbi. Den tørreste tid om året er sidst om foråret og tidlig om sommeren, specielt i nordlige og østlige egne. Dublin ligger i det tørreste område af Irland og har en årlig gennemsnitlig nedbørsmængde på 762 mm, mens vestkysten af Irland har omkring 1400–1500 mm. Der er sjældent tordenvejr i Irland. De nordvestlige områder har tordenvejr ca. ti gange om året, oftest om vinteren.

Administrativ inddeling[redigér | redigér wikikode]

Republikken Irland består af provinsene Connacht, Leinster, Munster og Ulster, der igen er opdelt i amter (Countys). Provinserne har i nutiden ingen betydning for statens forvaltning og spiller kun en rolle i sporten, da denne i Irland er organiseret kommunalt.

Ireland Administrative Counties.1.png
  1. County Fingal
  2. Dublin
  3. South Dublin
  4. Dun Laoghaire-Rathdown
  5. County Wicklow
  6. County Wexford
  7. County Carlow
  8. County Kildare
  9. County Meath
  10. County Louth
  11. County Monaghan
  12. County Cavan
  13. County Longford
  14. County Westmeath
  15. County Offaly
  16. County Laois
  17. County Kilkenny
  1. Waterford
  2. County Waterford
  3. Cork
  4. County Cork
  5. County Kerry
  6. County Limerick
  7. Limerick
  8. County Tipperary
  9. County Tipperary
  10. County Clare
  11. County Galway
  12. Galway
  13. County Mayo
  14. County Roscommon
  15. County Sligo
  16. County Leitrim
  17. County Donegal

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Irland er det eneste land i verden som har et musikinstrument som nationalsymbol – nemlig harpen. Den irske musik er særlig kendt gennem de typiske instrumenter som Fiddle (violin), fløjte, tinwhistle, og harpe, som er de ældste irske instrumenter. Længe var den instrumentale og den vokale musik adskilt, først i det 18. århundrede blev de bragt sammen.

Irsk folkemusik er en genre indenfor folkemusikken med udspring i Irland. Genren er kendt over hele verden. På trods af emigration og kontakt med musik fra Storbritannien og USA har den irske folkemusik holdt fast i mange af sine traditionelle aspekter, og genren har selv været med til at influere mange musikalske genrer, inklusive amerikansk folkemusik, rock og punk rock. Mange kunstnere har fusioneret de irske musiske rødder med andre musikalske påvirkninger og opnået bred succes.

Særlig The Dubliners og The Pogues har været med til at gøre den Irske folkemusik kendt. Men også navne som U2, Westlife, Boyzone med forsangeren Ronan Keating, Johnny Logan, The Corrs, The Chieftains er kendte. Irsk musik er vellidt: Irland har vundet Eurovision Song Contest syv gange; fire gange på fem år, hvoraf 3 år af Johnny Logan.

Et specielt element i den irske musik er irsk dans som består af solodans og gruppedans. Begge former er kendetegnet gennem en ret holdning, armene ved siden og raske fodbevægelser. Irsk solodans har i mange år hovedsagelig været en konkurranseform. Riverdance er en sceneopførelse, der overvejende består af den traditionelle irske stepdans og keltisk musik. Det specielle ved Riverdance er at omkring tyve dansere stepper synkront. De altdominerende Irske øltyper er Irsk stout og red ale. De mest kendte mærker er Guiness og Kilkenny, men også Murphys og Beamish er udbredte navne. De senere år er der opstået flere mindre bryggerier, som både brygger traditionelle typer, men også er inspireret af brygtraditioner fra andre egne.

Irsk litteratur[redigér | redigér wikikode]

Irsk litteratur strækker sig over 1500 år. De første spor af sproget er gravskrifter i Ogam-alfabetet, som svarer til Runealfabetet. I de første litterære kilder fra 700- og 800-tallet blev det latinske alfabet indført af kristne misionærer.

Indtil 1100-tallet var den irske litteratur en aristokratisk litteratur som blev varetaget af en professionel gruppe filid (seere). De skulle kende sagaerne og slægthistorierne og digte lovprisninger, som var identisk med at skulle varetage den styrende klassess pragt. Fra 1100-tallet blev traditionerne forvaltet af verdslige familier, hvor digtningen gik videre til den næste generation.

I 1800-tallet begyndte Irlands keltiske fortid komme frem igen. Charlotte Brooke (ca. 1740 – 1793) var den første som gik ind for for at få irsk litteratur oversat til engelsk, og efterhånden bredte interessen sig hos irerne for deres oprindelige sprog og kultur. Poesien fik sin store udøver i Thomas Moore med sine Irish Melodies, hvor han prøvde at give irske melodier engelsk tekst.

I slutningen af 1800-tallet udgav Oscar Wilde og George Bernard Shaw deres værker, men de skrev hverken om eller for Irland og udgjorde slutningen af en angloirsk tradition som ændrede karakter. Den republikanske bevægelse, som førte til irsk uafhængighed, havde sine digtere, Patrick Pearse, Thomas MacDonagh og Joseph Mary Plunkett. De blev alle henrettet efter Påskeopstanden 2. påskedag 1916.

Enkelte irske forfattere skriver stadig på irsk, men de fleste kendte irske forfattere som f.eks William Butler Yeats, James Joyce, Samuel Beckett, George Augustus Moore skriver på engelsk.

George Moore skrev romaner efter mønster af fransk naturalisme, men er mest kendt for sit erindringsværk Hail and Farewell, hvor han beskriver periodens ledende litterære skikkelser. Videre skrev James Stephens (1882-1950) fantasifulde historier. James Joyce overskyggede alle med sit enestående forfatterskab, og i særdeleshed romanen Ulysses. Nye navne i angloirsk litteratur er Roddy Doyle, Sebastian Barry, Patrick McCabe og Joseph O'Connor.

Sport[redigér | redigér wikikode]

Gaelic football, Hurling og den af kvinder spillede variant Camogie er udbredt over alt i Irland Der er 800.000 medlemmer i Gaelic Athletic Association og 2.800 foreninger med ca. 180.000 der spiller i Gaelic Football og ca. 100.000 Hurlingspillere. Finalen i All-Ireland Championships, hvor også de nordirske Countys spiller med finder hvert år sted i Croke Park Stadion i Dublin.

Fodboldholdenes geografiske placering i Premier League

Fodbold og Rugby er også populært. Football Association of Ireland (FAI) er Irlands nationale fodboldforbund som administrerer FAI Cuppen, Football League of Ireland Cup, FAI League of Ireland og landsholdet. Det irske Rugby-landshold regnes for at være en af Verdens bedste hold. De deltager hvert fjerde år i verdensmesterskaberne og i den årlige seks-nationers-turnering med Europas bedste rugby-hold. Det specielle ved det irske landshold er, at de siden grundlæggelsen 1874 repræsenterer både republikken Irland og Nordirland. Udvalgte fra de fire irske provinser Ulster, Munster, Leinster og Connacht spiller i Celtic League, som er den højeste professionelle liga med hold fra Irland, Wales og Skotland. Desuden er der også de nationale irske mesterskaber. Nationalstadion er Aviva Stadium i Dublin. Der afvikles også landskampe på Ravenhill Stadium i Belfast.

Det irske fodboldlandshold udviklede sig fra fra begyndelsen af 1980erne, efter at man fik de professioneller irske spillere i England til at spille for republikken Irlands landshold. Holdet kom 1990 overraskende i kvartfinalerne ved verdensmesterskaberne i Italien og kvalifiserede sig til VM 1994 i USA og til VM 2002 i Japan og Sydkorea. Den nationale fodboldliga hedder Eircom League. Den består af to divisioner og består af af halvprofessionelle spillere. Premier League består af 12 hold, of First Division af 10n. ligaen bliver organiseret af det irske fodboldforbund FAI.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Irlands økonomi

Erhvervene i Irland har i de seneste år udviklet sig fra landbrug til moderne service og teknologi-industri – afhængig af handel, industri og investering. Væksten i Irland har i 1995-2000 gennemsnitligt været på 10 %, og har 2001-2004 gennemsnitligt 7 % p.a. Industrien har overtaget pladsen fra landbruget som landets ledende sektor. Det svarer til 46 % af BNP, omkring 80 % til eksport. 29 % af arbejdskraft er beskæftiget her. I januar 1999 skiftede Irland møntenhed fra irske pund til Euro. Den høje økonomiske vækst fra 1995 til 2000 gjorde, at mange kaldte landet den keltiske tiger. I 2001 fik den globale økonomiske nedgangsperiode indflydelse på Irlands økonomi; specielt i den højteknologiske eksportsektor, hvor væksten næsten blev halveret. BNP-væksten var fortsat relativ solid med en gennemsnitlig vækst på cirka 7 % fra 2001-2004.

Arbejdsløsheden er steget fra 4,6 % i 2007 til 11,6 % i 2009

Statsbudgettet omfattede 2009 udgifter på 104,6 Mrd. US-Dollar, og indtægter på 74,82 Mrd. US-Dollar. Statsgælden var dermed i 2009 144,5 Mrd. US-Dollar eller 63,7 % af BNP.

Den 24. november 2010 præsenterede Irlands regering en plan, der skal få landet ud af de store, økonomiske problemer. Over de næste fire år skal det offentlige forbrug nedbringes med 20 pct. eller hvad der svarer til 2,8 mia. Euro og indkomstskatterne hæves med 1,9 mia. Euro. Budgetunderskuddet skal ned på 3 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) i 2014. I november 2010 er underskuddet på 12 pct. af BNP.

Irland var i november måned 2010 i forhandlinger med Den Internationale Valutafond (IMF) og EU om en hjælpepakke, og den 29. november 2010 fik Irland tilsagn om en hjælpepakke på 67,5 mia. euro fra EU, IMF, UK, Sverige og Danmark, som skal redde den irske økonomi fra at kollapse. Af den totale lånesum på 85 mia. euro skal Irland gennem den statslige pensionsfond selv stå for 17,5 mia. euro. Renten bliver på 5,83 pct.

Turisme[redigér | redigér wikikode]

For hver to udenlandske turister, der besøger Irland, er den ene fra Storbritannien.

De irske campingpladser har åbent i sommerhalvåret. Der er ca. 670 hoteller og 200 gæstehuse. Man kan vælge mellem gæstehuse, der kun tilbyder morgenmad og logi, de såkaldte bed & breakfast eller gæstehuse med op til helpension. Der er to forskellige vandrehjemsorganiasationer. Independent hostels er et privat foretagende, der råder over adskillige vandrerhjem godkendt af det irske turistråd. Youth hostels kræver medlemskort og bliver drevet af Irish Youth Hostels Association. Det er også muligt at bo i farmhouses, townhouses, countryhomes, pensionater og indkvartering med self-catering.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. Før 2002, brugte Irland punt (irske pund) som sin cirkulerede valuta. Euroen blev indført som en regnskabsmæssig valuta i 1999.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Ireland (engelsk). CIA World Factbook. CIA. Besøgt 28. august 2011.
  2. CSO 2006 Census – Volume 5 – Ethnic or Cultural Background (including the Irish Traveller Community) (engelsk) (PDF) (2006). Besøgt 9. juli 2009.
  3. "Census of Population 2011: Preliminary Results" (PDF). 30 June 2011. p. 1. http://www.cso.ie/census/documents/Prelim%20complete.pdf. Hentet 29 August 2010. 
  4. 4,0 4,1 4,2 4,3 Ireland (engelsk). IMF. Besøgt 29. april 2011.
  5. Human Development Report 2011 (engelsk). FN. Besøgt 2. november 2011.
  6. John Coakley. Politics in the Republic of Ireland (på engelsk). Taylor & Francis. ISBN 978-0-415-47672-0.
  7. Moody, T.W. & Martin, F.X., eds. (1995). The Course of Irish History. Roberts Rinehart. pp. 31-32. ISBN 1-56833-175-4. 
  8. History news netwok2004-09-09. Retrieved 2007-04-01.
  9. Myths of British ancestry Stephen Oppenheimer. October 2006, Special report. Retrieved 2007-04-01.
  10. How We Are Organised Hentet d. 14. september 2011

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]