Shannon (flod)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For andre betydninger, se Shannon
Floden Shannon og Shannonbridge i County Offaly
Flodens løb

Shannon (også kaldt Sionna) er Irlands og de britiske øes længste flod. Den deler de irske provinser Munster og Leinster fra provinsen Connacht. Floden deler eller grænser til 13 af de 32 grevskaber på øen.

Shannon udspringer i Ciulagh bjergene i grevskabet Fermanagh i Nordirland. Langs Shannon ligger søerne Lough Allen, Lough Ree og Lough Derg. De største bifloder Inny, Suck og Brosna.

Floden er ca. 340 km lang, afvander 15695 km2 og har kun et samlet fald på 76 meter. Der er bygget et vandkraftværk ved Ardnacrusha.

Shannon løber ud i havet i grevskabet Clare som ligger i provinsen Munster. Tidevandet går 113 km op i floden til Limerick.

Der er bygget flere sluser som gør det meste af flod farbar for mindre både. Det er forbindelse for både fra Shannon til Dublin både gennem kanalerne Grand Canal og Royal Canal og der er også forbindelse til floden Erne gennem Shannon Erne kanalen.

Floden er forbundet til Royal Canal og Grand Canal, der tidligere var vigtige forbindelsesled mod øst til Det Irske Hav. Vest for Limerick munder floden ud i et 113 km langt og 15 km bredt æstuarium med forbindelse til Atlanterhavet. Langs med flodmundingen er der inddæmmede landområder, hvor bl.a. den internationale lufthavn Shannon ligger. I 1980erne blev havnen i nærheden af byen Shannon udvidet. Der er bygget en olieterminal ved havnebyen Foynes. 1982 blev der bygget et større anlæg ved Aughinish for videreforædling af bauxit. 1985 åbnede et stort kulkraftværk ved Moneypoint.

Shannon har har haft sit nuværende løb siden sidste istid. Floden har været en vigtig færdselsåre siden oldtiden. Vikingerne slog sig ned i området i det 10. århundrede og benyttede floden til at plyndre klostrerne inde i landet. 937 vandt vikinger fra Dublin over vikingerne fra Limerick i et søslag på indsøen Ree.

I krigene (Irish confederate wars) fra 1641 til 1653 trak irerne sig tilbage vest for Shannon og holdt stillingen i to år mod de engelske styrker. Da Oliver Cromwell forberedte en ny landreform, skal han have sagt at de irske landejere kunne drage til Connacht eller til helvede; sagt på en anden måde: enten til de irske styrker vest for floden, eller døden.

I 1916 planlagde lederne af Påskeopstanden at oprørsstyrkerne kunne trække sig tilbage bag "Shannonlinien", men dette blev ikke gennemført.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]