Handel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Handel refererer til en situation, hvor en eller flere handlende (kunder) mødes med en eller flere andre handlende (sælgere) for at udveksle handelsvarer, serviceydelser eller produkter. Det sker enten ved direkte udveksling af produkter og serviceydelser (tuskhandel) eller med penge som mellemled.

Hvis mødet mellem sælger og køber finder sted i den analoge verden, er situationen ofte forbundet med en særlig stemning eller iscenesættelse ("handelsliv").

Handel finder sted, hvor der er et kundegrundlag, altså hvor et erkendt behov kan dækkes af et vareudbud. Det sker oftest i byer, ved hovedfærdselsårer samt via internettet. Allerede i Middelalderen gjorde konger og fyrster deres bedste for at tiltrække handelsliv, f.eks. ved at etablere infrastruktur (veje, broer, landevejskroer), sikkerhed (landefred, fysisk beskyttelse, rettergang) eller egnede handelspladser (årlige markeder, særligt begunstigede byer eller områder, privilegier til købmænd) osv.

Teori[redigér | redigér wikikode]

I handelsteori (her forsimplet til to lande med én hver) siger man traditionelt, at et land har en absolut fordel i produktionen af en vare, hvis landet har højere produktivitet end det anden land. Nogle udbredte misforståelser om handel er, at dette fører til, at man producerer og handler de varer, hvor man er mere produktiv end andre, og de mest produktive derfor på bekostnings af de mindre produktive vinder på handel (se Merkantilisme).

I starten af 1800-tallet udviklede David Ricardo teorien om komparative fordele, som forklar handel på en helt anden måde. Med udgangspunkt i transformationskurvens hældningen i produktionsmulighedsområdet ser man på alternativomkostningerne for vare x målt i antal vare y. Man har komparativ fordel i produktionen af en vare, hvis man har lavere alternativomkostninger end det andet land.

Da alternativomkostningerne for vare x og vare y er reciprokke kan ét land ikke have komparativ fordel i produktionen af begge vare, og faktisk kan det vises, at alle lande må have mindst en komparativ fordel i produktionen af en eller anden vare (forudsat af alle landes alternativomkostninger ikke er præcis de samme). Handel kan altså altid betale sig, fordi at landene kan specialisere sig til det de har en komparativ fordel i at producere.

Hvordan dette resultat generaliseres til at gælde for milliarder interagererende mennesker i den virkelige verden er omdiskuteret, men mange økonomer opfatter det som en god proxy.

Velfærdseffekterne anskues på en lidt anden måde i velfærdsteorien.

Igennem historien har handel spillet en enorm rolle for magtfordelingen.

Eksempler på handelssituationer[redigér | redigér wikikode]

Eksempel 1 på komparative fordele[redigér | redigér wikikode]

A har behov for 100 af produkt 1 (P1) og 100 produkt 2 (P2)

B har behov for 100 af produkt 1 (P1) og 100 produkt 2 (P2)

A: Uden handel

Produkt Omkostninger Produceret Omkostninger
P1 10 100 1000
P2 20 100 2000
Samlet - 200 3000

B: Uden handel

Produkt Omkostninger Produceret Omkostninger
P1 15 100 1500
P2 25 100 2500
Samlet - 200 4000

A med handel: 100 P1 for 56 P2

Produkt Omkostninger Produceret Omkostninger
P1 10 200 2000
P2 20 44 880
Samlet - 244 2880

B med handel: 56 P2 for 100 P1

Produkt Omkostninger Produceret Omkostninger
P1 15 0 0
P2 25 156 3900
Samlet - 156 3900

Så A sparede 120 i omkostninger eller 4,0 % og B sparede 100 i omkostninger eller 2,5 %. Selvom A har absolut fordel i begge varer, vinder begge parter altså på handlen.

Eksempel 2 på komparativ fordel[redigér | redigér wikikode]

  • Land A kan producere 50 brød eller 5 fjernsyn på en time.
  • Land B kan producere 40 brød eller 2 fjernsyn på en time.

Land A har altså den absolutte fordel i at producere både brød og fjernsyn. Det afspejler sig også i transformationskurverne, hvis man antager af disse er lineære, hvor land B’s hele tiden ligger under land A’s.

Lands A’s omkostninger i at producere brød kan udtrykkes som 5/50 fjernsyn = 1/10 fjernsyn, da dette er den mængde fjernsyn Land A må opgive at producere, hvis de skal producere ét brød mere. Omvendt kan Land A’s omkostninger i at producere fjernsyn udtrykkes som 50/5 brød = 10 brød.

Lands B’s omkostninger i at producere brød kan udtrykkes som 2/40 fjernsyn = 1/20 fjernsyn, da dette er den mængde fjernsyn Land B må opgive at producere, hvis de skal producere ét brød mere. Omvendt kan Land B’s omkostninger i at producere fjernsyn udtrykkes som 40/2 brød = 20 brød.

Antag at følgende udgangsproduktion, som uden handel også må være lig med landets forbrug:

  • Land A: 3 fjernsyn og 20 brød
  • Land B: 1 fjernsyn og 20 brød

De to lande indgår aftale om, at Land A sælger 1 fjernsyn for 15 brød til Land B.

Derfor går Land A og Land B over til at producere som følger:

  • Land A: 4 fjernsyn og 10 brød
  • Land B: 0 fjernsyn og 40 brød

Handlen eksekveres hvorved følgende forbrug muliggøres:

  • Land A: 3 fjernsyn og 25 brød
  • Land B: 1 fjernsyn og 25 brød

Begge lande kan altså forbruge 5 brød mere end før, men det samme antal fjernsyn, og begge lande har derved vundet på handlen. Dette ses også ved, at forbruget nu ligger over transformationskurve hvilket ellers ikke er muligt.

Komparativfordel.JPG

Køb og salg juridisk set[redigér | redigér wikikode]

Et køb er et gensidigt bebyrdende kontraktsforhold, hvorved forstås, at ydelsen fra både køberen og sælgeren forholder sig som vederlag for modydelsen.

Typer af handelsliv[redigér | redigér wikikode]


Se også[redigér | redigér wikikode]

Samfund Stub
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.