Hans Thoma

Hans Thoma (2. oktober 1839 i Bernau, Baden – 7. november 1924 i Karlsruhe) var en tysk maler.

Han udgik fra Karlsruhe Kunstskole (under Schirmer), studerede 1867 i Düsseldorf og 1868 i Paris (hvor han afgørende paavirkedes af Courbet, ligesom tidligere af Leibl); fra Paris tog han til Karlsruhe, 1870 til München, 1874 til Italien, slog sig fra 1877 ned i Frankfurt a. M. og blev fra 1899 Direktør for og Professor ved Kunstskolen i Karlsruhe. Det var først med en større Udstilling i München 1890 af hans hidtil ret upaaagtede — og dog netop saa kunstnerisk lødige, baade ægte og oprindelige — Produktion, at han brød helt igennem. Fra da af blev han en af det tyske Folks kæreste Malere; særlig hans Landskaber med de naturalistisk pragtfulde Farver, den faste stiliserende Tegning og den kraftige, til Tider næsten plastiske Formgivning var noget for sig; de havde en egen Stemningsfylde, som Staffagen fra Bibel eller Mytologi ofte bidrog sit til, selv om Figurfremstillingen kunde være ubehjælpsom nok. Han stod da med eet sammen med Böcklin (til hvem han kom i ikke altid heldig kunstnerisk Gæld, ligesom til Viktor Müller), Klinger o. a. som Fører for den nye naturalistisk-romantiske Retning, man i sin Tid ventede sig saa meget af i Tyskland, og Egenheden og Dybden i hans sjælfulde Kunst fik snart i journalistisk Kritik Dimensioner, der kunde varsle om en ny Dürer. T.’s senere — meget uligelige — Produktion har i det store og hele ikke kunnet indfri Løfterne fra den tidligere Periode. Til hans bedste Ydelser fra hans første Tid hører bl. m. a. Portræt af Moderen og Blomsterstykke fra 1870, »Ung syende Pige« (1870), T. og Hustru (1871) og fra senere Tid en Række interessante Originallitografier (desuden Algrafier ɔ: paa Aluminiumsplader), i hvilke han har opnaaet betydelig monumental og enkel Helhedsvirkning; hans Raderekunst sættes lavere. Blandt T.’s Malerier kan fremhæves: i Dresdens Galleri: »Dalens Vogter«, Selvportræt, »Landskab med Børn«; i Frankfurts Städel’ske Institut: »Aaben Dal«; i Münchens ny Pinakotek: Taunus-Landskab; i Hamburgs Kunsthalle: det storslaaede Landskab »Cronberg« (1879), »Søndagsfred«, Portræt af Kunstneren og hans Hustru (1887, et Hovedværk m. m.; mange af de bedste Arbejder er i privat Besiddelse. Paa den internationaleKunstudstilling i Kjøbenhavn 1897 saas ovennævnte ypperlige Dobbeltportræt af Kunstneren og Hustru, »Foraarsdans« (1884), »Udsigt fra mit Vindue« (1896) m.fl. Paa den baltiske Udstilling i Malmö 1914 fandtes en større Repræsentation af T.’s Kunst fra det storhertugelige T.-Museum i Karlsruhe: »Musikkapel«, »Drenge, som slaas« (1872), Selvportræt med Døden (1873) m. v. Andre særlig kendte Arbejder: »Birketræer«, »En gammel Historie«, »Eva«, »Magdalene og Kristus«, »Gralsburg« (1897), »Paradiset« (1901), det udmærkede »Oberrhein ved Säckingen« m. v. T. udførte yderligere en Del Vægbilleder: Fresker i det Ravensteinske Hus (i Firserne), Vægbilleder i Heidelbergs Peterskirke (»Kristus paa Korset«, »Kristus og Magdalene«, 1902) og i Barnau-Kirken 1912 (»Maria, Schwarzwalds Beskytterinde«). Hans fine og idylliske »Kinderreigen« viser den V. Müllerske påvirkning.

Kilder

Thoma, Hans i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1927)