Baden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Baden (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Baden)
Badens våbenskjold
Storhertugdømmet Baden med Markgrevskabet Baden (rød) og de territoriale tilvækster i perioden 18031819.

Baden er et historisk område og en tidligere statsdannelse i den sydvestlige del af det nuværende Tyskland. Fra 1100-tallet til 1952 eksisterede Baden i forskellige former som et statsligt territorium. Det udgør groft set den vestlige del af den nuværende tyske delstat Baden-Württemberg.

Markgrevene af Baden var en gammel fyrsteslægt med navn efter borgen Hohenbaden i Baden-Baden. I løbet af middelalderen og de senere århundreder skaffede den sig et stadigt større territorium i området mellem Schwarzwald og Rhinen. Den blev delt i flere linjer, som blev samlet igen til et markgrevskab i 1771.

I forbindelse med opløsningen af det hellige tysk-romerske rige i 1806 ophøjede Napoleon Baden til et storhertugdømme og Baden fik tildelt så mange nye territorier, at arealet blev femdoblet. Baden var derefter en suveræn stat i det Tyske Forbund, og efter Revolutionerne i 1848 en af de allermest liberale af de tyske stater.

I 1871 blev Baden et af forbundslandene i det nye Tyske kejserrige. Ved novemberrevolutionen i 1918 blev Baden republik, der indgik i Weimarrepublikken og Nazi-Tyskland. Efter Anden Verdenskrig blev Baden i 1952 slået sammen med Württemberg-Baden og Württemberg-Hohenzollern og dannede den nye delstat Baden-Württemberg i Vesttyskland.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Markgrevskabet Baden[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Markgrevskabet Baden
Hohenbaden Slotbjerget Battert ovenfor byen Baden-Baden.

Markgreverne af Baden nedstammede fra huset Zähringen. Baden er opkaldt efter markgrevernes bopæl, Hohenbaden Slot i Baden-Baden. Herman 2. af Baden var den første, der gjorde krav på titlen som markgreve af Baden i 1112. I løbet af middelalderen og de senere århundreder skaffede de sig et stadigt større territorium i området mellem Schwarzwald og Rhinen. Et forenet markgrevskab Baden eksisterede indtil 1535, hvor det blev delt i de to markgrevskaber Baden-Durlach og Baden-Baden. Efter en ødelæggende brand i byen Baden-Baden i 1689 blev hovedstaden flyttet til Rastatt. De forskellige linjer blev igen samlet til et forenet markgrevskab i 1771.

Napoleonskrigene[redigér | rediger kildetekst]

I forbindelse med opløsningen af det hellige tysk-romerske rige i 1806 ophøjede Napoleon Baden til et storhertugdømme og Baden fik tildelt så mange nye territorier, at arealet blev femdoblet. Baden var derefter en suværen stat, og efter revolutionen i 1848 en af de allermest liberale af de tyske stater.

Det tyske kejserrige[redigér | rediger kildetekst]

Baden 1806-1945

I 1871 blev Baden et af forbundslandene i det nye Tyske kejserrige med grænser til rigslandet Elsass-Lothringen, Kongeriget Bayern, storhertugdømmet Hessen-Darmstadt, kongeriget Württemberg, kongeriget Preussen (Hohenzollern) og Schweiz. Hovedstad var Karlsruhe.

Det 20. århundrede[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Republikken Baden

I 1918 blev Baden republik. I 1952 blev Baden slået sammen med Württemberg-Baden og Württemberg-Hohenzollern og dannede den nye delstat Baden-Württemberg.

Andet[redigér | rediger kildetekst]

  • Baden er i dag et kulturelt begreb og er kendt for festspillene i Baden-Baden. Sydbaden er kendt for mildt klima og gode vine. Den gamle stammesbetegnelse alemannisk bruges både som betegnelse for den badiske dialekt og om badiske særegenheder generelt.
  • Sverige-Norges sidste fælles kronprinsesse, Viktoria, var en badisk prinsesse.
  • Badische Staatseisenbahnen byggede jernbanen fra Mannheim til Basel. Fra tanken opstod i 1835, gik der 20 år før linjen var færdig.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Koordinater: 50°N 10°Ø / 50°N 10°Ø / 50; 10