Helsingforsaftalen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Helsingforsaftalen undertegnes af Finlands statsminister Martti Miettunen. Til venstre for ham: Islands justitsminister Bjarni Benediktsson. Til højre: Den norske kirke- og uddannelsesminister Helge Sivertsen og den svenske justitsminister Herman Kling.

Helsingforsaftalen eller Samarbejdsoverenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, er en politisk aftale mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, der fastlægger rammerne for det nordiske samarbejde i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Aftalen trådte i kraft 1. juli 1962 og er blevet ændret gentagne gange siden, senest i 1995.

I præamblen til aftalen hedder det blandt andet, at de nordiske lande:

  • vil fremme det nære fællesskab, der i kultur samt i rets- og samfundsopfattelse består mellem de nordiske folk.
  • tilstræber at gennemføre ensartede retsregler i de nordiske lande i så mange henseender som muligt.
  • ønsker at forny og udvikle det nordiske samarbejde i lyset af de nordiske landes udvidede deltagelse i det europæiske samarbejde.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]