Island

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ísland
Island
Islands flag Islands nationalvåben
Flag Nationalvåben
Nationalt motto: Intet
Nationalmelodi: Lofsöngur (Islandsk:Lovsang)
Islands placering
Hovedstad Reykjavik
64°08′ N 21°56′ W
Største by Reykjavik
Officielle sprog Islandsk, islandsk tegnsprog[1]
Regeringsform Republik
Ólafur Ragnar Grímsson
Jóhanna Sigurðardóttir
Uafhængighed
 • Suverænitet
 • Republik
Fra Danmark
1. december 1918
17. juni 1944
Areal
 • Total
 • Vand (%)
 
103.000 km² (nr. 106)
2,7
Indbyggertal
 • 2011 anslået

 • [[]] folketælling

 • Tæthed
 
311.058 (nr. 179)


3,2/km² (nr. 188)
BNP
 • Total
 • Pr. indbygger
2010 anslået
11,82 mia. USD (nr. 145)
38.300 USD (nr. 25)
Valuta Islandsk króna (ISK)
Tidszone
 • Sommer (DST)
GMT (UTC+0)
GMT (UTC+0)
Nationalt topdomæne .is
Telefonkode +354
Kendingsbogstaver (bil) IS
Luftfartøjsregistreringskode TF
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com

Island (islandsk: Ísland) er et land, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Grønland og Storbritannien, nordvest for Færøerne.

Pr. 2009 havde Island en befolkning på 325.000. Landets hovedstad er Reykjavík og de største provinsbyer er Hafnarfjörður, Keflavík og Akureyri.

Grundet landets placering på den midtatlantiske ryg er der meget vulkansk og geotermisk aktivitet i Island. De centrale dele af Island består af et plateau karakteriseret af ørken, bjerge og gletsjere, og mange store gletsjerfloder der flyder mod havet. Pga. den varme Golfstrøm har Island et relativt mildt klima dets meget nordlige placering taget i betragtning.

Omkring 10% af Island er isdækket. Kystlinjen er 4.970 kilometer lang og danner mange fjorde, hvor hovedparten af byerne også er placeret.

Island har været beboet ca. siden 874, da den norske høvding Ingólfur Arnarson ifølge Landnámabók blev den første permanente bosætter. Andre havde besøgt øen tidligere og havde overvintret. I løbet af de næste århundreder bosatte folk af nordisk og gælisk oprindelse sig i Island. Island var fra 1262 til 1944 del af først Norge og senere Danmark. I det 20. århundrede har Islands økonomi og velfærdssystem udviklet sig eksplosivt, og landet var en kort tid et af de rigeste og mest udviklede i verden med en meget ekspansiv politik og risikofyldte investeringer, men den økonomiske krise i 2008 sendte landet på økonomisk rutsjetur. I februar 2009 var 8,2 procent af arbejdsstyrken uden job.

Island er medlem af FN, NATO, EFTA, EØS og OECD.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Historie

Uddybende artikel: Islands historie

Islands tidlige historie er bedre dokumenteret end de øvrige nordiske landes historie. Lige fra den første tid har man kendskab til enkelte mennesker, deres navne og slægtsforhold med præcise årstal. Blandt de ældste, kendte bøger, som blev skrevet i Island, er sagaerne, som beretter om landets historie. Der er få lande, som har en så rig dokumentation af deres tidligste historie som Island.

Island blev koloniseret af norsk-irske og norske flygtninge i slutningen af det 9. århundrede og igennem det 10. århundrede. Islands parlament, Altinget, er et af verdens ældste parlamenter. Altinget i Island blev dannet i 930, 30 år efter dannelsen af det færøske Lagtinget, som menes at være verdens ældste lovgivende forsamling, og som oprindeligt også bar navnet Alting. Altinget indførte i 999 eller1000[1] ved offentlig vedtagelse kristendommen som landets officielle religion.

Island forblev uafhængigt i mere end 300 år og blev efterfølgende regeret af Norge og Danmark. Et begrænset selvstyre blev indført i 1874, og uafhængighed fulgte i 1918. Den danske konge forblev formelt statsoverhoved indtil 1944, hvor Island blev en republik. I 1952 var Island med til at stifte Nordisk Råd.

[redigér] Politik

Jóhanna Sigurðardóttir, Islands første kvindelige statsminister

Uddybende artikel: Islands politik

Islands parlament Altinget har 63 medlemmer, som vælges for en fireårig periode (det seneste valg blev afholdt den 25. april 2009). Regeringsleder er Islands statsminister, som repræsenterer et flertal i Altinget og udpeges af præsidenten, der er statsoverhoved og vælges hvert fjerde år (næste gang i 2012).

I 1980 vandt den uafhængige kandidat, Vigdís Finnbogadóttir, med 34% af stemmerne over sine 3 mandlige modkandidater og blev dermed både Islands første kvindelige præsident og den første demokratisk valgte, kvindelige præsident i verden. Hun blev genvalgt uden modkandidater i 1984 og 1992, men 1988 besejrede hun Sigrún Þorsteinsdóttir med ca. 95% mod 5% og var præsident frem til 1996.

Som følge af den igangværende økonomiske krise gik regeringssamarbejdet mellem det konservative Selvstændighedsparti og den socialdemokratiske Alliance i opløsning. Alliancen indgik derefter i en mindretalsregering med de Venstre-Grønne. Regeringen tiltrådte 1. februar 2009. Ved Altingsvalget den 25. april 2009 fik Samfylkingin og Vinstrihreyfingin tilsammen 34 af 63 mulige pladser og dermed regeringsflertallet.

Valgresultatet den 25. april 2009

Framsóknarflokkurinn 14,6% (+2,9) 10 (7) Sjálfstæðisflokkurinn 23,8% (-12,8) 15 (-10) Borgarahreyfingin 7,3% (-) 4 (nyt parti) Samfylkingin 30,3% (+3,2) 20 (+2) Vinstrihreyfingin 21,5% (+7,2) 14 (+5)

Den 16. juli 2009 besluttede Altinget med 33 stemmer for og 28 imod at søge om medlemskab af EU[2]. Islands EU-ansøgning er blevet anerkendt og forhandlingerne er begyndt.

[redigér] Geografi

Uddybende artikel: Islands geografi

Island er delt i otte landsdele eller regioner: Höfuðborgarsvæðið, Reykjanes, Vesturland, Vestfirðir, Norðurland vestra, Norðurland eystra, Austurland og Suðurland.

Regionerne er igen er delt i 23 sysler og 79 kommuner: Uddybende artikel: Islands provinser

Islands største byer er: Reykjavík, Kópavogur, Hafnarfjörður, Akureyri, Garðabær, Keflavík, Mosfellsbær, Akranes, Selfoss.

Se også Islands byer og bygder

Befolkningen bor stort set langs kysten og ca. 93 % af Islands befolkning bor i byerne, deraf 60 % i hovedstadsregionen, ca. 201.000 af i alt ca. 320.000 indbyggere. Et stort problem er flugten fra landet til de større byer, men 47 af 79 kommuner udenfor hovedstadsområdet har igen fået flere indbyggere. Af de 8 regioner har 6 igen en stabil, positiv befolkningstilvækst. Kun Vestfjordskommunerne har et faldende antal indbyggere.

[redigér] Islands geologi

Island er placeret i et geologisk aktivt område, også kaldet et hot spot, på Atlanterhavsryggen. Da kontinentalpladerne her flytter sig væk fra hinanden, brækker Island midt over langs en linje fra sydvest til nordøst med op til 2 - 3 cm om året. Men samtidig vokser øen også, da de mange aktive vulkaner hele tiden tilfører materiale til stedet. Den mest kendte islandske vulkan er Hekla. Island har som følge af den megen geologiske aktivitet også mange gejsere. Geysir har givet navn til betegnelsen gejser. Den udbredte adgang til jordvarme bevirker, at de fleste indbyggere har billigt varmt vand og varme.

Islands seneste vulkanudbrud skete kort før midnat lørdag den 20. marts 2010 i en 1 km lang kløft mellem gletsjerne Eyjafjallajökull og Mýrdalsjökull som ligger i nærheden af Vík í Mýrdal ca 180 km syd for Reykjavik og øst for Heimaey.

[redigér] Økonomi

Islands økonomi er meget afhængig af fiskeindustrien, som står for mere end 60% af eksportindtægterne, og hvor mere end 8% af arbejdsstyrken er beskæftiget. Manglen på andre naturressourcer (med undtagelse af store mængder vandkraft) har gjort Island sårbar overfor verdensmarkedsprisen på fisk. Økonomien er meget følsom over for faldende fiskebestande samt fald i priserne på de vigtigste eksportvarer: Fisk og fiskeprodukter, aluminium og jernsilicium.

Den eneste naturlige ressourceudnyttelse er produktionen af cement. De fleste bygninger er opført i beton for at forhindre skader ved jordskælv.

Islands økonomi er blevet mere spredt, og produktions- og servicesektoren har været stigende i det sidste årti. Nye planer for produktion inden for software, bioteknologi og finansinvesteringer er i gang. Turistsektoren er også stigende, specielt indenfor økologiturisme og hvalturisme.

[redigér] Økonomisk krise 2008 -

Efter en periode, hvor islandske finansinstitutioner har foretaget meget store investeringer i udlandet, er der opstået usikkerhed om landets kreditværdighed. Valutaspekulationer mod den islandske krone reducerede i foråret 2008 dens værdi med 23%, hvilket tvang den islandske nationalbank til at forhøje renten, hvoraf fulgte et pres på den indenlandske likviditet. I maj 2008 trådte de nordiske nationalbanker til og garanterede Island trækningsrettigheder på 1,5 mia EUR.

I efteråret 2008 overtog den islandske stat kontrollen med landets tre største banker: Landsbanki, Glitnir og Kaupthing.

Islands Bruttonationalproduktion (BNP) faldt i 2009 med 9,1 pct. Island har stadig store problemer med at stabilisere økonomien. Storbritannien og Holland kræver omkring 28 mia. kr. tilbage for tabet på internetbanken Icesaves sammenbrud. Med 33 stemmer for og 30 imod vedtog Altinget 30. december 2009 at tilbagebetale milliardlånet til Storbritannien og Holland. Gælden svarer til omkring 85.000 danske kroner for hver af landets omkring 330.000 indbyggere. Den islandske præsident, Olafur Ragnar Grimsson nedlagde veto mod regeringens første aftale om at betale gælden tilbage. Den 5 marts 2010 var der folkeafstemning om tilbagebetalingsaftalen. Uanset afstemningens resultat forventer den islandske regering at kunne genoptage forhandlingerne hurtigst med Holland og Storbritannien.

Geotermisk elektricitetproduktion ved Reykjahlíð
Rensdyrflok mellem Egilsstaðir og Mývatn

[redigér] Turisme

Turismen er Islands anden største erhvervsgren; specielt sommerturismen har en stor betydning. Antallet hotelovernatninger af turister var i 2007 1.015.000. Ca. 75 % af de udenlandske turister kommer fra det europæiske fastland, særlig fra Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Skandinavien.

På grund af Islands beliggenhed i Nordatlanten har transportselskaberne fordel af den stigende turisme. Der er mange flyforbindelser fra det europæiske fastland og færgeforbindelse fra den danske vestkyst til Seyðisfjörður med den færøske bilfærge Norröna, der fortsætter til Førøerne.

Ved siden af de mange kunstmuseer minder Nationalmuseet i Reykjavík og de andre islandske museer om landets rige kulturarv. Særlig frilandsmuseerne dokumenterer livsbetingelserne før i tiden.

[redigér] Kultur

Uddybende Uddybende artikel: Islands kultur.

Historisk kendte islændinge er Jón Sigurðsson, Hannes Hafstein, Ísleifur Gissurarson, Hallgrímur Pétursson, opdagelsesrejsende Ingólfur Arnarsson, forfatter Snorri Sturluson (Snorris Edda), Skúli Magnússon.

De Islandske helligdage er i hovedtræk fælles med de danske. Kirkeåret er både i Danmark og Island en arv fra 1700-tallets fælles historie.

Helligdage
Dato Dansk navn Islandskt navn Bemærkninger
1. januar Nytårsdag Nýársdagur  
Marts/April Påske Páskar De officielle helligdage består af Skýrdagur (Skærtorsdag), Föstudagurinn Langi (Langfredag), Páskadagur (Påskedag) og Annar í Páskum (Påskemandag).
1. maj Arbejdernes kampdag Verkalýðsdagurinn Den internationale arbejderbevægelsesdag.
17. juni Islands nationaldag Þjóðhátíðardagur Íslands Island erklærer sig selvstændig fra Danmark 17. juni 1944.
40 dage efter påske Kristi Himmelfartsdag Uppstigningardagur Ligger på en torsdag
7 uger efter påske Pinse Hvítasunna Hvítasunnudagur (Søndag) og Annar í Hvítasunnu (Mandag)
25. december, 26. december Jul Jól Islændingerne fejrer jul som i Danmark, den 24. december

[redigér] Skolevæsen

De islandske børn begynder i første klasse når de er seks år gamle. Der er ti års undervisningspligt, og den tiårige grundskole er inddelt i tre trin: Yngstastig (barneskolen) fra 1. til 3. klasse, miðstig (mellemskolen) fra 4.-7. klasse og unglingastig (ungdomsskolen) fra 8. til 10. klasse. Efter grundskolen har alle kost til at gå i gymnasium og det er ligegyldigt hvor gammel du er når du starter, gymnasiumet er almendelig 4 år, men det er muligt at klare det i 2-3 år. Studenterne kan læse videre på et af universiteterne i bl.a. Reykjavík, Akureyri, Bifröst, Keilir eller Hvanneyri.

[redigér] Se også

  • Bláa Lónið Den Blå Lagune en geotermisk opvarmet saltvandssø med mineralholdigt vand ved Grindavík.
  • Geysir i Haukadalur i det sydlige Island er den kendte gejser, der har givet navn til alverdens gejsere
  • Gullfoss er med sin store vandmængde et populært turistmål.
  • Urriðafoss er med en vandgennemstrømning på 360 m³/s et af de vandrigeste vandfald i Island, men der er planlagt et vandkraftværk på stedet godt 50 km øst for Reykjavík.
  • Hallgrímskirkja er med sit 73 m høje, særprægede tårn Reykjavíks vartegn.
  • Hekla er en 1491 m høj vulkan, ca. 110 km øst for Reykjavik.
  • Hornstrandir naturreservatets grænser går fra Hrafnsfjörður til Furufjörður.
  • Mývatn-naturreservatet regnes på verdensplan blandt naturens virkelige vidundere.
  • Hverarönd lige ved Námaskard er et fredet område med geotermisk aktivitet i form af varme, dampende solfatarakilder.
  • Reykjanes er et geotermisk område med varme kilder og solfatarakilder.
  • Nationalparken Vatnajökull.
  • Þingvellir var vikingernes parlament og er stedet, hvor de 2 kontinentalsokler mødes.
  • Vatnajökull er Europas største gletsjer med et areal på ca. 8.100 km²

[redigér] Fodnoter

  1. Siden i maj, 2011 angående begge to.
  2. Island søger om medlemskab af EU Berlingske Tidende, 16. juli 2009

[redigér] Eksterne henvisninger

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:


Islandsk geografi Stub
Denne artikel om islandsk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi

Personlige værktøjer
Navnerum
Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog