Island

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg
Lýðveldið Ísland
Republikken Island
Islands flag Islands nationalvåben
Flag Nationalvåben
Nationalt motto: Intet
Nationalmelodi: Lofsöngur
Islands placering
Hovedstad Reykjavik
64°08′ N 21°56′ W
Største by Reykjavik
Officielle sprog Islandsk
Regeringsform Republik
Ólafur Ragnar Grímsson
Jóhanna Sigurðardóttir
Uafhængighed
 • Suverænitet
 • Republik
Fra Danmark
1. december 1918
17. juni 1944
Areal
 • Total
 • Vand (%)
 
103.000 km² (nr. 106)
2,7
Indbyggertal
 • 2009 anslået

 • [[]] folketælling

 • Tæthed
 
319.368 (nr. 172)


3,2/km² (nr. 188)
BNP
 • Total
 • Pr. indbygger
2005 anslået
15,39 mia. USD (nr. 86)
35,586 (2005)USD (nr. 7)
Valuta Islandsk króna (ISK)
Tidszone
 • Sommer (DST)
GMT (UTC+0)
GMT (UTC+0)
Nationalt topdomæne .is
Telefonkode +354
Kendingsbogstaver (bil) IS
Luftfartøjsregistreringskode TF
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com

Republikken Island (islandsk: Lýðveldið Ísland) er et land der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Grønland og Storbritannien, nordvest for Færøerne.

Pr. 2009 havde Island en befolkning på 319.368. Landets hovedstad og største by er Reykjavík.

Grundet landets placering på den midtatlantiske ryg er der meget vulkansk og geotermisk aktivitet på Island. De centrale dele af Island består af et plateau karakteriseret af ørken, bjerge og gletsjere, og mange store gletsjerfloder der flyder mod havet. Pga. den varme golfstrøm har Island et relativt mildt klima dets meget nordlige placering taget i betragtning.

Islands har været beboet ca. siden 874 da den norske høvding Ingólfur Arnarson ifølge Landnámabók blev den første permanente bosætter. Andre havde besøgt øen tidligere og havde overvintret. I løbet af de næste århundreder bosatte folk af nordisk og gælisk oprindelse sig på Island. Island var fra 1262 til 1944 del af først Norge og siden Danmark. I det 20. århundrede har Islands økonomi og velfærdssystem udviklet sig eksplosivt og landet var ganske kort øjeblik, et af de rigeste, og mest udviklede i verden, men en meget ekspansiv og risiko fyldte investeringer, og ved den økonomiske krise i 2008 sendte landet økonomisk på rutsjetur. I februar 2009 var 8,2 procent af arbejdsstyrken uden job.


Island er medlem af FN, NATO, EFTA, EØS og OECD, men ikke EU.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Historie

Uddybende artikel: Islands historie

Islands tidlige historie er bedre dokumenteret end de øvrige nordiske landes historie. Lige fra den første tid har man kendskab til enkelte mennesker, deres navne og slægtsforhold, præcise årstal. Blandt de ældste, kendte bøger, som blev skrevet i Island, er sagaerne, som beretter om landets historie. Der er få lande, som har en så rig dokumentation af deres tidligste historie som Island.

Island blev koloniseret af norsk-irske og norske flygtninge i slutningen af det 9. århundrede og igennem det 10. århundrede. Islands parlament, Altinget, er et af verdens ældste parlamenter. Altinget i Island blev dannet i 930, 30 år efter dannelsen af det færøske Lagtinget, som menes at være verdens ældste lovgivende forsamling, og som oprindeligt også bar navnet Alting. Altinget indførte i 999 eller1000[1] ved offentlig vedtagelse kristendommen som landets officielle religion.

Island forblev uafhængigt i mere end 300 år og blev efterfølgende regeret af Norge og Danmark. Et begrænset selvstyre blev indført i 1874, og uafhængighed fulgte i 1918. Den danske konge forblev formelt statsoverhoved indtil 1944, hvor Island blev en republik. I 1952 var Island med til at stifte Nordisk Råd.

[redigér] Politik

Uddybende artikel: Islands politik

Islands parlament Altinget har 63 medlemmer, som vælges for en fireårig periode (det seneste valg blev afholdt den 25. april 2009). Regeringsleder er Islands statsminister, som repræsenterer et flertal i Altinget og udpeges af præsidenten, der er statsoverhoved og vælges hvert fjerde år (næste gang i 2012).

I 1980 vandt den uafhængige kandidat, Vigdís Finnbogadóttir, med 34% af stemmerne over sine 3 mandlige modkandidater og blev dermed både Islands første kvindelige præsident og den første demokratisk valgte, kvindelige præsident i verden. Hun blev genvalgt uden modkandidater i 1984 og 1992 men 1988 sejrede hun Sigrún Þorsteinsdóttir med ca. 95% mod 5% og var præsident frem til 1996.

Som følge af den igangværende økonomiske krise gik regeringssamarbejdet mellem det konservative Selvstændighedsparti og den socialdemokratiske Alliance i opløsning. Alliancen indgik derefter i en mindretalsregering med de Venstre-Grønne. Regeringen tiltrådte 1. februar 2009. Ved Altingsvalget den 25. april 2009 fik Samfylkingin og Vinstrihreyfingin tilsammen 34 af 63 mulige pladser og dermed regeringsflertallet.

Valgresultatet den 25. april 2009

Framsóknarflokkurinn 14,6% (+2,9) 10 (7) Sjálfstæðisflokkurinn 23,8% (-12,8) 15 (-10) Borgarahreyfingin 7,3% (-) 4 (nyt parti) Samfylkingin 30,3% (+3,2) 20 (+2) Vinstrihreyfingin 21,5% (+7,2) 14 (+5)

Jóhanna Sigurðardóttir, Islands første kvindelige statsminister

[redigér] Geografi

Uddybende artikel: Islands geografi

Island er delt i i otte landsdele eller regioner: Höfuðborgarsvæðið, Reykjanes, Vesturland, Vestfirðir, Norðurland vestra, Norðurland eystra, Austurland og Suðurland.

Regionerne er igen er delt i 23 syssler og 79 kommuner: Uddybende artikel: Islands provinser

Islands største byer: Reykjavík, Kópavogur, Hafnarfjörður, Akureyri, Garðabær, Keflavík, Mosfellsbær, Akranes, Selfoss.

Se også Islands byer og bygder

Befolkningen bor stort set langs kysten og ca. 93 % af Islands befolkning bor i byerne, deraf 60 % i hovedstadsregionen, ca. 201.000 af i alt ca. 320.000 indbyggere. Et stort problem er flugten fra landet til de større byer, men 47 af 79 kommuner udenfor hovedstadsområdet har igen fået flere indbyggere. Af de 8 regioner har 6 igen en stabil positiv befolkningstilvækst. Kun Vestfjordskommunerne har et faldende antal indbyggere. ]

Eyjafjallajökull i Island
Geotermisk elektrisitetproduktion ved Reykjahlíð

Island er placeret i et geologisk aktivt område, også kaldet et hot spot, på Atlanterhavsryggen. Da kontinentalpladerne her flytter sig væk fra hinanden, brækker Island midt over langs en linje fra sydvest til nordøst med op til 2 - 3 cm om året. Men samtidig vokser øen også, da de mange aktive vulkaner hele tiden tilfører materiale til stedet. Den mest kendte islandske vulkan er Hekla. Island har som følge af den megen geologiske aktivitet også mange gejsere. Geysir har givet navn til betegnelsen gejser. Den udbredte adgang til jordvarme bevirker, at de fleste indbyggere har billigt varmt vand og varme.

Omkring 10% af Island er isdækket. Kystlinjen er 4.970 kilometer lang og danner mange fjorde, hvor hovedparten af byerne også er placeret. De vigtigste byer er hovedstaden Reykjavik, Hafnarfjörður, Keflavík og Akureyri.

[redigér] Økonomi

Uddybende artikel: Islands økonomi

Islands økonomi er meget afhængig af fiskeindustrien, som står for mere end 60% af eksportindtægterne, og hvor mere end 8% af arbejdsstyrken er beskæftiget. Manglen på andre naturressourcer (med undtagelse af store mængder vandkraft) har gjort Island sårbar overfor verdensmarkedsprisen på fisk. Økonomien er meget følsom over for faldende fiskebestande samt fald i priserne på de vigtigste eksportvarer: Fisk og fiskeprodukter, aluminium og jernsilicium.

Den eneste naturlige ressourceudnyttelse er produktionen af cement. De fleste bygninger er opført i beton for at forhindre skader ved jordskælv.

Koalitionsregeringen mellem det politiske centrum og højre ønsker fortsat at forfølge en politik, hvor statsbudgettet formindskes, og de nuværende statsunderskud ligeledes formindskes. Endelig føres en politik med mindre udenlandsk låntagning, lav inflation, gennemførelse af landbrugsreformer og fiskerireformer, udvikling af nye grene af økonomien samt privatiseringer af statsvirksomheder. Regeringen er imod et EU-medlemskab, primært på grund af bekymringer omkring kontrollen med landets fiskeriressourcer.

Islands økonomi er blevet mere spredt, og produktions- og servicesektoren har været stigende i det sidste årti. Nye planer for produktion indenfor software, bioteknologi og finansinvesteringer er i gang. Turistsektoren er også stigende, specielt indenfor økologiturisme og hvalturisme. Den økonomiske vækst var aftagende 2000-2002, men væksten er senere steget.

[redigér] Økonomisk krise 2008

Efter en periode, hvor islandske finansinstitutioner har foretaget meget store investeringer i udlandet, er der opstået usikkerhed om landets kreditværdighed. Valutaspekulationer mod den islandske krone reducerede i foråret 2008 dens værdi med 23%, hvilket tvang den islandske nationalbank til at forhøje renten, hvoraf fulgte et pres på den indenlandske likviditet. I maj 2008 trådte de nordiske nationalbanker til og garanterede Island trækningsrettigheder på 1,5 mia EUR [1]. Under den internationale finanskrise, der udviklede sig i efteråret 2008 blev den islandske krone meget hårdt ramt, og fra midten af september voksede presset så voldsomt at den islandske krone mistede yderligere 60% af sin værdi indtil handelen med islandske kroner stort set blev indstillet pr. den 9. oktober 2008. På dette tidspunkt var kursen faldet til 2,44 d.kr. for 100 islandske mod en kurs pr. 1. januar 2008 på 8,01 [2]. En økonomisk redningspakke med en værdi på op til omkring 2 mia. US$ blev herefter sammensat med støtte fra flere nordiske lande samt Den Internationale Valutafond [3].

Rensdyrflok mellem Egilsstaðir og Mývatn

[redigér] Turisme

Turismen er Islands anden største erhvervsgren; specielt sommerturismen har en stor betydning.

Antallet hotelovernatninger af turister var i 2007 1.015.000. Ca. 75 % af de udenlandske turister kommer fra det europæiske fastland, særlig fra Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Skandinavien.

På grund af Islands beliggenhed i Nordatlanten har transportselskaberne fordel af den stigende turisme. Der er mange flyforbindelser fra det europæiske fastland og færgeforbindelse fra Hanstholm til Seyðisfjörður med bilfærgen Norröna.

Ved siden af de mange kunstmuseer minder Nationalmuseet i Reykjavík og de andre islandske museer om landets rige kulturarv. Særlig frilandsmuseerne dokumenterer livsbetingserne før i tiden. De islandske landsdele er Höfuðborgarsvæðið, Reykjanes, Vesturland, Vestfirðir, Norðurland vestra, Norðurland eystra, Austurland og Suðurland

  • Bláa Lónið Den Blå Lagune en geotermisk opvarmet saltvandssø med mineralholdigt vand ved Grindavík.
  • Geysir i Haukadalur i det sydlige Island er den kendte gejser, der har givet navn til alverdens gejsere
  • Gullfoss er det vandfald i Europa hvor der løber mest vand igennem i årets løb
  • Hallgrímskirkja er med sit 73 m høje særprægede tårn Reykjavíks vartegn
  • Hekla er en 1491 m høj vulkan, ca. 110 km øst for Reykjavik.
  • Hornstrandir naturreservatets grænser går fra Hrafnsfjörður til Furufjörður
  • Mývatn naturreservatet, regnes på verdensplan blandt naturens virkelige vidundere
  • Hverarönd lige ved Námaskard er et fredet område med geotermisk aktivitet i form af varme dampende Solfatarakilder.
  • Reykjanes er et geotermisk område med varme kilder og Solfatara kilder
  • Nationalparken Vatnajökull
  • Þingvellir var vikingernes parlament og er stedet, hvor de 2 kontinentalsokler mødes
  • Vatnajökull er Islands største gletsjer med et areal på ca. 8.100 km²

[redigér] Fodnoter

[redigér] Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 64° N, 18° V



Islandsk geografi Denne artikel om islandsk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. Geografi


Personlige værktøjer
Andre sprog