Hemmet Sogn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Ikke at forveksle med Hemmed Sogn.
Hemmet Sogn
Historiske oplysninger
Stift Ribe Stift
Provsti Skjern Provsti
Pastorat Hemmet-Sønder Vium Pastorat
Kirke Hemmet Kirke
Kommune (før 2007) Egvad Kommune
Kommune (2007-) Ringkøbing-Skjern Kommune
Folkekirkemedlemmer (2010) 585
Indbyggere (2010) 626
Sogneportalen sogn.dk
J.P. Trap:
Kongeriget Danmark
Hemmet Sogn

Hemmet Sogn er et sogn i Skjern Provsti (Ribe Stift). Sognet ligger i Ringkøbing-Skjern Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Egvad Kommune (Ringkøbing Amt), og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Nørre Horne Herred og hed Hemmet Sdr. Vium kommune. (Ringkøbing Amt). I Hemmet Sogn ligger Hemmet Kirke.

Bemærkninger[redigér | redigér wikikode]

Hemmet Sogn har ikke været præget af større historiske begivenheder gennem tiderne. Der har dog levet flere markante personer i sognet.

Iver Gregersen var præst i Hemmet fra 1559 til 1601. Hans søn, der også hed Iver, studerede astrologi og var en af Tycho Brahes bedste elever. Han tog navn efter det sted han blev født og hed Iver Iversen Hemmet.[1] Han levede fra 1564 til 1629 og endte sine dage som biskop i Ribe.

En anden markant personlighed var sognepræst Harald Engberg (1850-1932). Han blev gift med Frederikke Læssøe, præstedatter fra Kvong. Hun blev født under Slaget på Isted Hede 25. juli 1850 – man sagde kanontordenen kunne høres i Kvong – og under denne faldt hendes farbror, oberst Læssøe, efter hvem hun fik sit navn. Frederikke døde i 1889. To år senere, i 1891, giftede Harald Engberg sig med en søster til forfatteren Jakob Knudsen. Harald Engberg læste meget, var meget dygtig i græsk, en stor botaniker, men levede som bonde, drev selv præstegården og udførte personlig det hårdeste arbejde, levede spartansk, alle spiste i køkkenet med horn- eller træskeer. Engberg var ikke missionsmand, men grundtvigianer. Han stiftede en skytteforening og tog ikke honorar for sine mange foredrag. Han døde i 1932. Blandt de i alt 12 børn, han satte i verden, var den mest kendte Gunnar Engberg, der i en årrække var generalsekretær for KFUM.

Forfatteren Henning Mortensen fortæller, at hans morfar, Martin Espensen blev født i Hemmet. Som lille vogtede Martin får på heden ved byen. Han kom senere til Varde og fik dér fem døtre, hvoraf den ene blev Hennings mor. Martin Espensen hedder "Martin Hemmet" i romanserien om "Ib". Han optræder allerede i den første bog, Havside sommer.

I Houm Enge ved Hemmet findes en mindelund over syv engelske piloter der mistede livet den 1. december 1943, da deres firmotorede bombemaskine under et togt fra Arlington i England til Frederikshavn brød i brand og styrtede ned ved Hemmet.

Sogneforeningen i Hemmet er landets ældste. Dens formål er at forsøge at skabe udvikling i Hemmet Sogn ved at komme med ideer og tage kontakt til lokale myndigheder f.eks. Ringkøbing-Skjern Kommune for at sætte ting i gang eller holde øje med at sognet ikke forbigås udviklingsmæssigt. Derudover arrangerer foreningen alsangsstævner på flyvergraven i Houm Enge den 5. maj (4. maj normalt), Sankt Hans-fest ved Hemmet Havn i juni og ældreudflugt den første tirsdag i august. Af tidligere opgaver, der er startet i Sogneforeningen, kan nævnes børnehaven, møllelauget og det flisfyrede fjernvarmeværk samt renovering af flyvergraven og vejen derud.

Egnen i 1950'erne[redigér | redigér wikikode]

En beskrivelse af egnen som den så ud i 1950'erne:

"Mod øst så man ind over den store, sorte Tinghede, der afsluttede synsranden med de to Tinghøje som et par delfoler lagt på kimingen. Mod nord var der ligeledes heder og kær så langt øjet rakte; dog sås her længst ude det hvide kirketårn på Lønborg Kirke, rejst som et stykke kridt mod den fjerne himmel. Mod vest gik grusvejen gennem opdyrket land til landsbyen Hemmet, der skjulte sig bag savtakkede granhegn, mod sydvest åbnede landet sig gennem en sænkning i terrænet, og langt ude kunne man se møllen i Nr. Bork som et kryds på horisonten, og så man endelig mod syd, bredte et langt, grønt engdrag sig til begge sider. Her løb bækken ud mod Ringkøbing Fjord nogle få kilometer ude mod vest. Bækken og de grønne enge havde altid været livsnerven her; og så langt engene strakte sig ind i landet, var der bebyggelser på begge sider. Her lå kirker fra 1100-tallet på ældgamle helligsteder, og her lå gravhøjene tæt; og da min slægt har boet på egnen i mange, mange år, så tillader jeg mig at gå ud fra, at det var os, der byggede såvel kirkerne som gravhøjene.
Hvem skulle det ellers være?
Og her på grænsen mellem eng og hede var vi tæt på flora og fauna i den vestjyske natur. Rådyr gik og nippede af min mors frugttræer, så vi måtte beskytte dem med hønsetråd. På heden levede urfugle; der var en overflod af viber, agerhøns og harer; og i de dæmrende forårsnætter kunne vi høre grævlingen græde nede fra mosen. Det vand, der løb gennem bække og vandløb, var så rent, at vi kunne drikke det, og det smagte dejligt. Også fjorden var ren som krystal dengang. Stimer af småfisk stod i det solglitrende vand over den hvide sandbund, der var riflet som et vaskebræt."Skabelon:Kilde Egon Clausen - "Min far så engang en engel"

I Hemmet Sogn findes flg. autoriserede stednavne:

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Gunner Engberg: Hylden blomstrer. En Bog om Hjemmet. Lohse 1919
  • H. K. Kristensen: Nørre Horne Herred. A. G. Madsens boghandel, Tarm 1975
  • Egon Clausen: Under dine vingers skygge, Gyldendal 1990
  • Egon Clausen: De levendes land, Gyldendal 1992
  • Poul Ulsdal: I kirkekampens tegn. Erindringer fra et præsteliv. Lohses forlag 1994
  • Thomas Kristensen: Skæbnens gunst eller Guds godhed? Erindringsglimt, Lohse 2007
  • Egon Clausen: Min far så engang en engel, Gyldendal 2007
  • Egon Clausen er født på Fusgård i 1940. Fusgård ligger i Hemmet Østersogn.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Note
  1. Lille opslag om Ribebispen Iver Iversen Hemmet, 1564-1629, i Dansk biografisk leksikon, DBL af S.M Gjellerup