Tycho Brahe

Der er flere personer med dette navn, se Thyge Brahe.

Thyge Ottesen Brahe
Født	14. december 1546
Fødested	Knudstrup
Pseudonym(er)	{{{alias}}}
Død	24. oktober 1601
Dødssted	Prag
Begravet	{{{begravet}}}
Nationalitet	{{{nationalitet}}}
Bosat	{{{bosat}}}
Uddannelse	{{{uddannelse}}}
Profession	Astronom
Politisk parti	{{{politiskparti}}}
Religion	{{{religion}}}
Titel	{{{titel}}}
Berømt for	{{{berømtfor}}}
Kendt for	{{{kendtfor}}}
Ægtefælle	{{{ægtefælle}}}
Børn	{{{børn}}}

Ridder af Elefantordenen 1580

Thyge Ottesen Brahe (14. december 1546 – 24. oktober 1601) var en dansk astronom, og han betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi. Fornavnet "Tycho" er en latinisering af det danske T(h)yge. Han blev født i Skåne på Knudstrup (Knutstorp) uden for Landscrone og døde i Prag (Bøhmen), hvor han er begravet i Teyn-kirken. Krateret Tycho på Månen og Marskrateret Tycho Brahe er opkaldt efter ham.

Tycho Brahes mest betydningsfulde indsats var, at han indså, at fremskridt i astronomien forudsatte systematiske observationer nat efter nat, og at det krævede instrumenter med den størst mulige nøjagtighed. Med dette for øje opførte han observatorierne Uranienborg og Stjerneborg på øen Hven i Øresund og havde som assistent sin søster Sophie Brahe.

Stella Nova

At Tycho Brahe valgte astronomien som livs opgave, skyldtes et ejendommeligt tilfælde: En aften i november 1572 iagttog han på Herrevad i Skåne en ny, stærkt lysende stjerne i stjernebilledet Cassiopeia i Mælkevejen. Da det siden oldtiden var en alment accepteret lære, at stjerneverdenen var uforanderlig, søgte andre iagttagere at bortforklare fænomenet ved at påstå, at dette himmellegeme måtte befinde sig i Jordens atmosfære. Ved nøjagtige målinger kunne han imidlertid afvise det i 1573 i bogen De Nova Stella. Det er her betegnelsen en nova stammer om en pludseligt opflammende stjerne .

Stella Nova, som den ses i dag, omgivet af en sky af gas og støv med en diameter på 20 lysår. Den befinder sig 7.500 lysår fra Jorden. Eksplosionen som Brahe så, fandt sted for 7.900 år siden.

I dag ved vi, at den observerede stjerne, som har fået navnet SN 1572 (SN står for supernova og 1572 er årstallet) var en supernova, som befinder sig 7.500 lysår fra jorden. Sådanne supernovaer formodes at dannes, når en hvid dværg-stjerne gennemgår en kæmpemæssig, thermonuklear eksplosion. Materiale fra stjernen slynges ud med hastigheder på op til 30.000 km/s – eller en tiendedel af lysets hastighed, og i løbet af de sidste 400 år har dette materiale ekspanderet til at danne en sky af gas og støv med en diameter på mere end 20 lysår . Men selve beskaffenheden af den oprindelige ekslosion, som skabte denne rest, er ukendt.

Supernovaen fra 1572 blev en milepæl i videnskabshistorien. Brahe fastslog, at kometerne var længere væk end månen og ikke noget i jordens atmosfære, som alle mente. Han fastholdt det ptolemaeiske verdensbillede, der var udbredt: Ikke alene var Jorden universets midtpunkt, men Jorden var ubevægelig. Himlens (tilsyneladende) daglige omdrejning var en virkelig omdrejning af den "sfære", hvorpå fiksstjernerne var fæstede. Den tanke kunne datiden acceptere, bl.a. fordi den i meget høj grad undervurderede universets dimensioner, og fordi mange som Aristoteles holdt på, at helt andre love rådede på "himlen" som på Jorden.

På grundlag af sine målinger fastslog han, at Solen måtte gå i en bane rundt om Jorden, da han ellers ville kunne måle, at stjernerne flyttede sig lidt hvert halve år. Ellers måtte de i hvert fald være uhyre langt væk, når han ikke kunne måle det. Han kunne måle, hvad der svarer til et kvart lysår. Vi ved i dag, at den nærmeste stjerne til Jorden (bortset fra solen) er omtrent fire lysår væk.

Efter at det i løbet af 1600-tallet blev klart, at det virkelig var Jorden, der bevægede sig rundt om Solen, kæmpede alverdens videnskabsfolk med at foretage parallaksemålinger, der kunne vise, at denne bevægelse virkelig kunne måles på små årlige bevægelser af (nære) stjerner. Først i 1838 lykkedes det, som ingen kunne drømme om på Tycho Brahes tid takket være udviklingen af en kikkertteknologi, samt en stærk tradition for systematiske videnskabelige målinger.

Uranienborg og Stjerneborg

Skitse over Uranienborg, udført i vandfarver

I august 1576 påbegyndtes den kombinerede bolig og observatorium Uranienborg på Hven. Pga. pladsmangel der og af at måleinstrumenterne var udsat for vinden, begyndte han at bygge observatoriet Stjerneborg seks år senere. Det lå lige uden for Uranienborgs have. Han havde lært af sine fejl og gravede det nu ned i jorden, så kun kuplerne stak op.

I dag er der kun rækker af sten, der markerer omkredsen af Uranienborg. Stjerneborg er markeret i beton. I observatoriet står kopier af en række måleinstrumenter, og på skift bliver de fremhævede i en lille simulationssekvens med en svensktalende Tycho Brahe som fortæller.

Stjerneborg blev opført med et centralt rum med gange ud til flere små observatorier, hvor assistenterne sad. På hans signal råbte de så deres forskellige resultater til Tycho Brahe, som sørgede for at få dem noteret korrekt ned.

Illustration af Tycho Brahe i sit laboratorium

Tycho Brahe skrev sine astronomiske værker på latin; han digtede også på dette sprog. Det var ikke kun astronomi og digtning, der optog ham. Sammen med sin morbror Steen Clausen Bille byggede han Danmarks første papirmølle på Herrevad i Skåne og fik sit eget bogtrykkeri her.

Efter Frederik 2.s død blev Tycho Brahes forhold til den danske stat ændret. Staten havde tidligere gavmildt finansieret såvel arbejdet og adeligt levned. Det førte til, at han måtte flytte sine aktiviter til Bøhmen, hvor han slog sig ned i Prag, og hvor han døde og blev begravet. Ifølge et af sine digte, var han uforstående om, hvorfor han blev jaget ud af landet.

December 2008: Stella nova klassificeres som en Ia supernova

Traditionelt er SN 1572 klassificeret som en Ia supernova, men det er baseret på historiske optegnelser og har ikke været muligt at fastslå med sikkerhed uden spektroskopiske informationer. I december 2008 offentligggjorde Oliver Krause og hans team fra Max Planck-Instituttet for Astronomi i Tyskland i tidskriftet Nature, at de ved hjælp af teleskoper ved Calar Alto-Observatoriet i Spanien og ved Mauna Kea-Observatoriet på Hawaii har opfanget et optisk spektrum af Tychos supernova med noget nær maksimal klarhed.

Dr. Krause og hans team gennemførte en "obduktion" ved at rette deres teleskoper mod svage lysekkoer af den oprindelige eksplosion. En supernovaeksplosion er som en kosmisk blitzpære, der producerer lys, som spredes i alle retninger. Den første direkte lysbølge strøg forbi jorden i 1572 og blev observeret af Brahe, men selv i dag når andre bølger af lys fra den oprindelige eksplosion jorden indirekte – reflekteret i det "spejl", som interstellare støvpartikler udgør. Disse "lys-ekkoer" gemmer på en art "fossilt aftryk" af den oprindelige supernova, og bruges af astronomer til at "rejse tilbage i tiden" for at bevidne ældgamle kosmiske begivenheder. Dr Krause siger: "En spændende mulighed nu er at bruge andre lys-ekkoer til at skabe et tredimensionalt spektroskopisk billede af eksplosionen". De nye målinger kan også kaste lys over vigtige, men indtil nu uafklarede spørgsmål om, hvordan Ia supernovaer opstår. En model går ud på at hvide dværg-stjerner akkumulerer materiale fra en følge-stjerne, indtil den når en kritisk masse og undergår en termonuklear eksplosion. En anden model foreslår, at akkumuleringen sker, når to hvide djærge smelter sammen. Men nærheden af Tychos supernova – den ligger i Mælkevejen – gør den til en ideel kandidat for nærmere studier.

Død

Tycho Brahe døde i 1601 efter han 13. oktober havde været til middag hos en af sine venner, Peter Vok von Rosenberg. Her blev Brahe syg under middagen – måske af en urinvejsinfektion.

Han har nok behandlet sig selv med et kviksølvholdigt lægemiddel, og da det ikke virker dør han af prostataforstørrelsen eller kviksølvforgiftningen. En retsmedicinsk undersøgelse i 1901 af Tycho Brahes skæg fandt en forholdsvis høj koncentration af bly og en meget høj koncentration af kviksølv. Teorien om kviksølvforgiftning blev hurtigt almindelig. Men I 2010 blev graven i Prag åbnet for at undersøge myten om Brahes død. Den 15. november 2012 kom resultatet: "at Tycho Brahe ikke blev forgivet med kviksølv og heller ikke var medicineret så meget, at han døde af det".

To engelske journalister har i deres bog Heavenly Intrigue fremført en ikke særligt velfunderet teori om, at Johannes Kepler forgiftede Tycho Brahe med sublimat – et kviksølvholdigt stof.

Ifølge en udbredt myte skulle Tychos blære være sprængt efter middagen hos Rosenberg: Under middagen skulle han lade vandet, men ville af høflighed ikke forlade bordet.

Han efterlod sig et meget omfattende og præcist observationsmateriale, og selv om opfindelsen af kikkerten i begyndelsen af 1600-tallet gav mulighed for langt mere forfinede målinger, var materialet i særklasse. Observationsjournalerne blev skaffet til Danmark af Frederik 3., og her kom bl.a. Rasmus Bartholin og Ole Rømer til at forberede det store materiale til trykning og udgivelse. Det viste at være et stort og dyrt arbejde, som der ikke umiddelbart kunne skaffes midler til at færdiggøre. Materialet havnede i Paris og kom senere tilbage til København, og først i 1913-29 blev det udgivet i 15 bind af astronomen Johan Ludvig Emil Dreyer.

Tycho Brahe blev i 1999 i en stor afstemning udråbt til årtusindets skåning.^{[Kilde mangler]}

Tycho Brahes-dage

Tycho Brahe var også astrolog. Det hævdes ofte, at han beregnede sig frem til 32 dage, som ville være yderst uheldige at foretage sig noget på. Deraf begrebet en Tycho Brahes-dag, når alting går én imod. Desuden skulle han have regnet sig frem til, at der var fire særdeles heldige dage, nemlig 26. januar, 9. februar, 10. februar og 15. juni.

De uheldige dage er:

Januar: 1., 2., 4., 6., 11., 12. og 20. Februar: 11., 17. og 18. Marts: 1.,4., 14. og 15. April: 10., 17. og 18. Maj: 7. og 18. Juni: 6.

Juli: 17. og 21. August: 20. og 21. September: 10. og 18. Oktober: 6. November: 6. og 18. December: 6., 11. og 18.

Der er dog ingen dokumentation for, at Tycho Brahe virkelig skulle have givet sig af med at opstille sådanne lister over dage. Sandsynligvis er listen blevet tilskrevet den store astronom længe efter hans død for at få den til at fremstå mere troværdig.

Henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Tycho Brahe

• Åbningen af Tycho Brahes grav Om åbningen af Tycho Brahes grav, november 2010. Desuden henvisning til flere artikler om Tycho Brahe
• De stella Nova Om den nye og aldrig siden Verdens begyndelse i nogen tidsalders erindring før observerede stjerne...
• Breve og Aktstykker angaaende Tyge Brahe og hans Slægt, samlede og udgivede af F.R. Friis (1875) digitalt tilgængelig via Internet Archive
• Peter Zeeberg: "Tycho Brahes Uraniaelegi. Nyoversættelse, tekst og kommentarer." Renæssanceforum 3, 2007.
• Tyge Brahe i Dansk biografisk Lexikon, 1888
• Nogle af Tycho Brahes videnskabelige værker er digitalt tilgængelige via Internet Archive
• Wittendorff, Alex: Tyge Brahe (Gad 1994), ISBN 87-12-02272-1
• Tycho Brahes digte på Kalliope
• http://chandra.harvard.edu/photo/2005/tycho/ Tycho SN 1572
• Tycho Brahe i musikken og på teatret