Tycho Brahe
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Tyge Ottesen Brahe | |
|---|---|
 |
|
| Født | 14. december 1546 |
| Fødested |  Knudstrup |
| Pseudonym(er) | {{{alias}}} |
| Død | 24. oktober 1601 |
| Dødssted |  Prag |
| Begravet | {{{begravet}}} |
| Nationalitet | {{{nationalitet}}} |
| Uddannelse | {{{uddannelse}}} |
| Profession | Astronom |
| Politisk parti | {{{politiskparti}}} |
| Titel | {{{titel}}} |
| Berømt for | {{{berømtfor}}} |
| Ægtefælle | {{{ægtefælle}}} |
| Børn | {{{børn}}} |
| Persondata | |
|---|---|
| NAVN | Tyge Ottesen Brahe |
| ALTERNATIVNAVNE | |
| KORT BESKRIVELSE | Astronom |
| FØDSELSDATO | 14. december 1546 |
| FØDESTED | Knudstrup |
| DØDSDATO | 24. oktober 1601 |
| DØDSSTED | Prag |
| Ridder af Elefantordenen 1580  |
H.E. Tyge Ottesen Brahe (14. december 1546 - 24. oktober 1601) var en dansk astronom, og han betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi. Fornavnet "Tycho" er en latinisering af hans oprindelige danske navn Tyge. Han blev født på Knudstrup (Knutstorp) Slot uden for Landscrone i det daværende danske Skåne og døde i Prag (Bøhmen), hvor han er begravet i Teyn-kirken. Krateret Tycho på Månen og Marskrateret Tycho Brahe er opkaldt efter ham.
Tycho Brahes mest betydningsfulde indsats var, at han indså, at fremskridt i astronomien forudsatte systematiske observationer nat efter nat, og at man behøvede instrumenter med den størst mulige nøjagtighed. Med dette for øje opførte han observatorierne Uranienborg og Stjerneborg på øen Hven i Øresund, og havde som assistent sin søster Sophie Brahe.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Stella Nova
At Tycho Brahe valgte astronomien som livsopgave, skyldtes et ejendommeligt tilfælde: En aften i november 1572 iagttog han på Herrevad i Skåne en ny, stærkt lysende stjerne i stjernebilledet Cassiopeia i vores egen Mælkevej. Da det siden oldtiden havde været en alment accepteret lære, at stjerneverdenen var uforanderlig, søgte andre iagttagere at bortforklare fænomenet ved at påstå, at dette himmellegeme måtte befinde sig i Jordens atmosfære. Ved nøjagtige målinger kunne han imidlertid afvise dette og udgav i den forbindelse i 1573 bogen De nova stella. Det er fra denne bog, at betegnelsen en nova for en pludseligt opflammende stjerne stammer.
I dag ved vi, at den observerede stjerne, som har fået navnet SN 1572 (SN står for supernova og 1572 er årstallet) var en supernova som befinder sig 7.500 lysår fra jorden. Sådanne supernovaer formodes at dannes, når en hvid dværg-stjerne gennemgår en kæmpemæssig, thermonuklear eksplosion. Materiale fra stjernen slynges ud med hastigheder på op til 30.000 km/s - eller en tiendedel af lysets hastighed, og i løbet af de passerede 400 år har dette materiale ekspanderet til at danne en sky af gas og støv med en diameter på mere end 20 lysår . Men selve beskaffenheden af den oprindelige ekslosion, som skabte denne rest, er indtil videre ukendt.
Supernovaen fra 1572 blev en milepæl i videnskabshistorien. Brahe fastlog endvidere, at kometerne var længere væk end månen. Indtil da havde man ment, at de måtte være noget i jordens atmosfære. Han fastholdt det ptolemaeiske verdensbillede, der var det mest udbredte dengang: Ikke alene var Jorden universets midtpunkt, men Jorden var ubevægelig. Himlens (tilsyneladende) daglige omdrejning var en virkelig omdrejning af den "sfære", hvorpå fiksstjernerne var fæstede. Denne tanke kunne datiden acceptere, bl.a. fordi man i meget høj grad undervurderede universets dimensioner, og fordi man (med Aristoteles) holdt på, at helt andre love rådede på "himlen" og på Jorden.
På grundlag af sine målinger fastslog han, at Solen måtte gå i en bane rundt om Jorden, da han ellers ville kunne måle, at stjernerne flyttede sig lidt hvert halve år. Ellers måtte de i hvert fald være uhyre langt væk, når han ikke kunne måle det. Han kunne måle hvad, der svarer til et kvart lysår. Til sammenligning vides det i dag, at den nærmeste stjerne til Jorden er omtrent fire lysår væk.
Efter at det i løbet af 1600-tallet blev klart, at det virkelig var Jorden, der bevægede sig rundt om Solen, kæmpede alverdens videnskabsfolk med at foretage parallaksemålinger, der viste, at denne bevægelse virkelig kunne måles på små årlige bevægelser af (nære) stjerner. Først i 1838 lykkedes det som ingen kunne drømme om på Tycho Brahes tid. Og dette takket være udviklingen af en kikkertteknologi, samt en stærk tradition for systematiske videnskabelige målinger.
[redigér] Uranienborg og Stjerneborg
I august 1576 påbegyndtes den kombinerede bolig og observatorium Uranienborg på Hven. P.g.a. pladsmangel, og det faktum, at måleinstrumenterne blev påvirkede af vinden, når de stod højt oppe, påbegyndtes byggeriet af observatoriet Stjerneborg seks år senere lige uden for det eksisterende observatoriums have. Han havde lært af sine fejl og gravede denne gang observatoriet ned i jorden, så kun kuplerne stak op.
I dag er der kun rækker af sten, der markerer omkredsen af, hvor Uranienborg lå, mens man har foretaget en genopførsel af Stjerneborg i beton. Nede i observatoriet står der kopier af en række måleinstrumenter, og på skift bliver disse fremhævede i en lille simulationssekvens med en svensktalende Tycho Brahe som fortæller.
Stjerneborg blev opført med et centralt rum med gange ud til flere små observatorier, hvor assistenterne sad. På hans signal råbte de så deres forskellige resultater til Tycho Brahe, som så sørgede for at få dem noteret korrekt ned.
Tycho Brahe skrev ikke blot sine astronomiske værker på latin; han digtede også på dette sprog. Det var dog ikke kun astronomi og digtning, der optog ham. Sammen med sin morbror Steen Clausen Bille byggede han f.eks. Danmarks første papirmølle på Herrevad i Skåne og fik sit eget bogtrykkeri.
Efter Frederik 2.s død blev Tycho Brahes forhold til den danske stat forværret. Staten havde ellers tidligere gavmildt finansieret såvel arbejdet og det adelige levned. Dette førte til, at han måtte flytte sine aktiviter til Bøhmen, hvor han slog sig ned i Prag, hvor han også døde og blev begravet. Ifølge et af sine digte, så var han uforstående om, hvorfor han blev jaget ud af landet.
[redigér] December 2008: Stella nova klassificeres som en Ia supernova
Traditionelt har man, baseret på historiske optegnelser, klassificeret SN 1572 som en Ia supernova, men det har ikke været muligt at fastslå det med sikkerhed, uden spektroskopiske informationer. I december 2008 offentligggjorde Oliver Krause og hans team fra Max Planck-Instituttet for Astronomi i Tyskland i tidskriftet Nature, at de ved hjælp af teleskoper ved Calar Alto-Observatoriet i Spanien og ved Mauna Kea-Observatoriet på Hawaii har opfanget et optisk spektrum af Tychos supernova med noget nær maksimal klarhed.
Dr. Krause og hans team gennemførte en "obduktion", ved at rette deres teleskoper mod svage lysekkoer af den oprindelige eksplosion. En supernovaeksplosion er som en kosmisk blitzpære, idet den producerer lys, som spredes i alle retninger. Den første direkte lysbølge strøg forbi jorden i 1572 og blev observeret af Brahe, men selv i dag når andre bølger af lys fra den oprindelige eksplosion jorden indirekte - reflekteret i det "spejl", som interstellare støvpartikler udgør. Disse "lys-ekkoer" gemmer på en art "fossilt aftryk" af den oprindelige supernova, og bruges af astronomer til at "rejse tilbage i tiden" for at bevidne ældgamle kosmiske begivenheder. Dr Krause siger: "En spændende mulighed nu er at bruge andre lys-ekkoer til at skabe et tredimensionalt spektroskopisk billede af eksplosionen". De nye målinger kan også kaste lys over vigtige, men indtil nu uafklarede spørgsmål om, hvordan Ia supernovaer opstår. En model går ud på at hvide dværg-stjerner akkumulerer materiale fra en følge-stjerne, indtil den når en kritisk masse og undergår en termonuklear eksplosion. En anden model foreslår, at akkumuleringen sker, når to hvide djærge smelter sammen. Men nærheden af Tychos supernova - den ligger i Mælkevejen - gør den til en ideel kandidat for nærmere studier.[1]
[redigér] Død
Tycho Brahe døde i 1601 efter han 13. oktober havde været til middag hos en af sine venner, Peter Vok von Rosenberg. Her blev Brahe syg under middagen – måske af prostataforstørrelse.
Han har nok behandlet sig selv med et kviksølvholdigt lægemiddel, og da det ikke virker dør han af prostataforstørrelsen eller kviksølvforgiftningen.[2] En retsmedicinsk undersøgelse i moderne tid af Tycho Brahes skæg har fundet en forholdsvis høj koncentration af bly og en meget høj koncentration af kviksølv.[3]
To engelske journalister har i deres bog Heavenly Intrigue[4] fremført en ikke særligt velfunderet teori om, at Johannes Kepler forgiftede Tycho Brahe med sublimat – et kviksølvholdigt stof.
Ifølge en udbredt myte, skulle Tychos blære være sprunget efter middagen hos Rosenberg: Under middagen skulle han lade vandet, men ville af høflighed ikke forlade bordet.
Efter sin død efterlod han sig et meget omfattende og præcist observationsmateriale, og selvom opfindelsen af kikkerten i begyndelsen af 1600-tallet gav mulighed for langt mere forfinede målinger, forblev materialet i særklasse. Observationsjournalerne blev skaffet til Danmark af Frederik 3. og herefter kom bl.a. Rasmus Bartholin og Ole Rømer til at forberede det store materiale til trykning og udgivelse. Det viste at være et stort og dyrt arbejde, som der ikke umiddelbart kunne skaffes midler til at færdiggøre. Materialet havnede i Paris og kom senere tilbage til København, og først i perioden 1913-29 blev det udgivet i 15 bind af astronomen Johan Ludvig Emil Dreyer.
Tycho Brahe blev i 1999 i en stor afstemning udråbt til årtusindets skåning.[Kilde mangler]
[redigér] Tycho Brahes-dage
Tycho Brahe var også astrolog. Det hævdes ofte, at han beregnede sig frem til 32 dage, som ville være yderst uheldige at foretage sig noget på. Deraf begrebet en Tycho Brahes-dag, når alting går én imod. Desuden skulle han have regnet sig frem til, at der var fire særdeles heldige dage, nemlig 26. januar, 9. februar, 10. februar og 15. juni.
De uheldige dage er:
Der er dog ingen dokumentation for, at Tycho Brahe virkelig skulle have givet sig af med at opstille sådanne lister over dage. Sandsynligvis er listen blevet tilskrevet den store astronom længe efter hans død for at få den til at fremstå mere troværdig.
[redigér] Henvisninger
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- De stella Nova Om den nye og aldrig siden Verdens begyndelse i nogen tidsalders erindring før observerede stjerne...
- Breve og Aktstykker angaaende Tyge Brahe og hans Slægt, samlede og udgivede af F.R. Friis (1875) digitalt tilgængelig via Internet Archive
- Peter Zeeberg: "Tycho Brahes Uraniaelegi. Nyoversættelse, tekst og kommentarer." Renæssanceforum 3, 2007.
- Tyge Brahe i Dansk biografisk Lexikon, 1888
- Nogle af Tycho Brahes videnskabelige værker er digitalt tilgængelige via Internet Archive
- Wittendorff, Alex: Tyge Brahe (Gad 1994), ISBN 87-12-02272-1
- Tycho Brahes digte på Kalliope
- http://chandra.harvard.edu/photo/2005/tycho/ Tycho SN 1572
[redigér] Noter
- ↑ Ancient supernova mystery solved - BBC News/Science and Environment, 4. december 2008
- ↑ T. Morsing, "Mysteriet om Tycho Brahes død", Ingeniøren, side 16, 16. februar 2007.
- ↑ Aase R. Jacobsen, Lars Petersen, "How Tycho Brahe Really Died", Planetarian, Bind 30, nummer 4, december 2001.
- ↑ Joshua Gilder, Anne-Lee Gilder, Heavenly Intrigue: Johannes Kepler, Tycho Brahe, and the Murder Behind One of History's Greatest Scientific Discoveries, Doubleday, 2004. ISBN 0-385-50844-1.
