Henri Regnault

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Henri Regnault.

Alexandre Georges Henri Regnault (30. oktober 1843 i Paris19. januar 1871 sammesteds) var en fransk maler, søn af Henri Victor Regnault.

Elev af Cabanel og Lamothe vandt han 1866 Rom-prisen (Tetis og Achilleus); efter Pensionæropholdet i Italien tog han 1866 til Spanien, malede Rytterbilledet af General Prim, et genialt, storladent Arbejde, udført med Ildhu og fyrig Pensel (1869 Louvre; Prim selv var utilfreds med det og vægrede sig ved at modtage det); han udførte nu i Rom og i Spanien—Marokko »Judith og Holofernes« (Mus. i Marseille), det bloddryppende »Salome« (1869), »Henrettelse uden Dom« (Louvre) og pragtfulde Studier af arabiske Heste og Ryttere. Krigsulykkerne førte ham til Paris, han meldte sig som Frivillig og gennemboredes, 28 Aar gl, for vovsom under Tilbagetoget, af en Kugle ved Udfaldet mod Buzenval. Efter hans Død hævedes hans Kunstnernavn, ombølget af Patriotismen, i Glorieglans. Ivrig Naturalist, af Temperament Fyr og Flamme, tog han særlig Sigte paa en Gengivelse af de rent maleriske Fænomener. I Paris var det venetianske Kolorister, i Spanien især Velasquez og Goya, der tiltrak ham. Han svælger i Farver, raader over ypperlig Teknik og søger (som han ogsaa selv siger) Emner, hvor det Grufulde og Vellystige er det herskende. I Skildringen af sp. og særlig orientalsk Folkeliv tumler hans Pensel med etnografisk Interesse for Sceneriet og beruser sig i Farveindtrykkene. Af R.’s Arbejder kan endvidere fremhæves »Automedon«, der ved dets friske Kraft og maleriske Styrke straks vakte megen Opmærksomhed (1867, en senere Gentagelse i Mus. i Boston), fortræffelige Portrættegninger i Bly og Sortkridt (R.’s Hustru, en Datter af Maleren Breton, Bida m.fl.) samt Akvareller (Louvre-Mus.).

Kilder[redigér | redigér wikikode]