Marseille

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Marseille
fransk kommune (commune)
Kommunevåben for Marseille
Marseille ligger i Frankrig
Marseille
Marseille
Kommunevåben for Marseille Marseilles placering i Frankrig
Fil:MarseillePaysage.jpg
Land Frankrig Frankrig
Region Provence-Alpes-Côte d'Azur Provence-Alpes-Côte d'Azur
Departement Bouches-du-Rhône Bouches-du-Rhône
Arrondissement Marseille
Kanton Hovedby for 25 cantoner
Interkommunal enhed Marseille Provence Métropole
Borgmester Benoît Payan (fra 2020)
Geografi
Koordinater 43°17′47″N 5°22′12″Ø / 43.29639°N 5.37000°Ø / 43.29639; 5.37000Koordinater: 43°17′47″N 5°22′12″Ø / 43.29639°N 5.37000°Ø / 43.29639; 5.37000
Højde (gns) 20 m
Areal 240,62 km²
Demografi
Indbyggere 850.636
Befolkningstæthed 3.535 indb./km²
Postnummer 13001 - 13016
INSEE-kode 13055
Hjemmeside www.marseille.fr

Marseille er Frankrigs næststørste by. Byen har 852.395 indbyggere, men Stor-Marseille bebos af 1,5 millioner.

Marseille grundlagdes af grækere fra Phokis i Lilleasien cirka år 600 f. Kr. Siden har byen oplevet såvel op- som nedture.

I 1800-tallet, var byen således centrum for Frankrigs kolonisering af Nordafrika, men siden gik det ned ad bakke for byen, der oplevede en meget kraftig indvandring fra de tidligere kolonier og en betydelig kriminalitet, særligt fra mafiaen. Siden har man forsøgt at forny byens image bl.a. ved at gøre den til europæisk kulturhovedstad i 2013.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Marseille blev grundlagt som Massalia af grækere fra Phokis i Lilleasien cirka år 600 f. Kr. Dette skete efter en periode, hvor grækere, etruskere og fønikere havde handlet med de lokale stammer, som det illustreres af fund fønikiske amforer, ionisk græsk og etruskisk keramik i disses bosættelser i perioden 650/600 f. Kr. Stednavne som Rhodanousia og Rhode (Rosas) antyder en vis rhodisk indflydelse i denne periode.

Byen blev anlagt omkring den naturlige havn mellem to kalkstenshøjderygge, som grækerne kaldte Lakydon, og som i dag kaldes Vieux-Port. Den udviklede sig hastigt i det 6. århundrede f. Kr. og grundlagde en handelsplads, Emporion (Ampurias), i Catalonien cirka 575/550 f. Kr. og blev central for formidlingen af mediterrane varer til det område, der i dag svarer til det centrale og sydlige Frankrig samt Sydvesttyskland. Denne centrale position forsvaredes i intens konkurrence med Karthago i Nordafrika og de etruskiske bystater i Norditalien, nogle gange fredelige andre gange tilsyneladende krigerisk, men de historiske kilder er meget vage omkring dette. At byen var en magtfaktor illustreres af det rigt udstyrede skatkammer i Delphi fra cirka 535/530 f. Kr.

I 5. århundrede f. Kr. udbyggedes positionen i baglandet, og massaliotiske amforer, der en gang indeholdt vin findes så langt nord på som i området omkring Paris. I 4. århundrede f. Kr. udvidededes byen kraftigt, og nye handelspladser anlagdes langs kysten fra Nikaea (Nice) til Agathe (Agde) heriblandt Antipolis (Antibes). Senest på dette tidspunkt anlagdes også Arelate (Arles) på det sted hvor Rhônes delta begynder. Det er også klart, at Massalia på dette tidspunkt havde en stor krigsflåde, som man husede i en specialindrettet flådehavn, der kunne rumme i hvert fald 60 triremer. Kun Athens flåde kunne måle sig med Massalias.

Det er formentlig på baggrund af denne ekspansion og jagt på ressourcer at Pytheas fra Massalias store nordlandsrejse i slutningen af det 4. århundrede f. Kr. skal ses.

I det 3. århundrede f. Kr. havde byen sin storhedstid, og det ser ud til, at den i høj grad kontrollerede udvekslingen med tin, afgørende for bronzeproduktionen, mellem Britannien og de græske byer i Syditalien. Samtidig havde Massalia gode relationer til specielt Rom, og Massalias hjælp i søslaget ved Saguntum i 217 var afgørende for Roms muligheder i 2. puniske krig (218-201). Massalia modstod også pres fra Hannibal mens denne var på vej mod sine store sejre i Norditalien i 217-216 f. Kr.

Denne gamle alliance med Rom sikrede også længe Massalia en position som selvstændig by, også efter romernes oprettelse af provinsen Gallia Transalpina i 125 f. Kr. Først under Gallerkrigene 58-53 f. Kr. blev Massalia lagt under officiel romersk kontrol.

Massalia var i antikken generelt kendt for at være et center for viden og lærdom, men desværre er det meste af den vestgræske kulturarv siden gået tabt. Allerede Pytheas bestemte i 4. århundrede Massalias breddegrad ved hjælp af en gnomon til 43'12 grader nord, en ganske imponerende præcision i betragtning af hans instrument.

Byen opnåede i 1218 selvstyre, men i 1347 kom pesten til Frankrig. Pesten menes at være kommet udefra til Marseilles havn, og den fortsatte herfra op igennem Frankrig. Under den tyske besættelse november 1942 – august 1944 blev store havneområder ødelagt. Ved udgravninger efter krigen opdagede man mellem Quai du Port og Rue Casserie spor af den gamle havn, dokker og et teater.

Både åbningen af Suezkanalen i 1869 og Frankrigs ekspansion i Afrika i løbet af 1800-tallet havde afgørende betydning for Marseille og dens havn. Marseille ligger centralt i forhold til at være udskibningshavn til såvel Afrika, men også til Mellemøsten og Sydøstasien, med dets gode transportforbindelser til Paris og resten af Frankrig.

I 1950'erne og 60'erne faldt det franske kolonirige fra hinanden, samtidig lukkedes Suezkanalen midlertidigt i 1956, hvilket tilsammen fik alvorlige konsekvenser for havnen i Marseille og dermed for hele byen, der i de følgende 10 år blev reduceret til en udkantskommune.

Geografi[redigér | rediger kildetekst]

Demografi[redigér | rediger kildetekst]

Befolkningsudvikling[1]
1793 1800 1806 1821 1831 1836 1841 1846 1851 1856 1861 1866
108.374 96.413 99.169 109.483 145.115 146.239 154.035 183.186 195.258 233.817 260.910 300.131
1872 1876 1881 1886 1891 1896 1901 1906 1911 1921 1926 1931
312.864 318.868 360.099 376.143 403.749 442.239 491.161 517.498 550.619 586.341 652.196 800.881
1936 1946 1954 1962 1968 1975 1982 1990 1999 2006    
914.232 636.264 661.407 778.071 889.029 908.600 874.436 800.550 795.518 820.900    

Placering[redigér | rediger kildetekst]

Marseille er placeret i den nordøstlige del af Løvebugten (Golfe du Lion), på østsiden af Étang de Berre og ved udløbet af Rhônefloden i Middelhavet.

Klima[redigér | rediger kildetekst]

Klimaet i Marseille klassificeres som middelhavsklima, med varme, tørre somre og milde, våde vintre.

Vejr for Marseille
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Gennemsnitlig maks °C 11 12 15 18 22 26 29 28 25 21 15 11 19
Gennemsnitlig °C 7 8 10 13 17 21 24 23 20 16 11 7 15
Gennemsnitlig min °C 3 4 6 9 12 16 19 18 15 12 7 3 10
Gennemsnitlig nedbør mm 47 54 44 48 42 28 14 29 47 78 58 56 545
Kilde (2010): http://www.meteomedia.com/statistics/C02929/frxx0059
Klimatabel Marseille[2]
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Middel
Solskinstimer 150 155,5 215,1 244,8 292,5 326,2 366,4 327,4 254,3 204,5 155,5 143,3 2835,5
Regnvejrsdage(>=1 mm) 6,5 6,0 5,5 5,3 4,9 3,5 1,6 3,0 3,6 5,8 5,1 6,0 56,7
By Solskinstimer
(t/år)
Regn
(mm/år)
Sne
(d/år)
Torden
(d/år)
Tåge
(d/år)
Nationale gennemsnit 1.973 770 14 22 40
Marseille 2.836 544 2 20 11
Paris 1.630 642 15 19 13
Nice 2.668 767 1 31 1
Strasbourg 1.633 610 30 29 65
Brest 1.492 1.109 9 11 74

Sport[redigér | rediger kildetekst]

Olympique Marseille er byens fodboldhold. Klubben er en af de historisk største i fransk fodbold. Olympique Marseille spiller i Ligue 1. Klubben blev stiftet i 1899 og spiller sine hjemmekampe på Stade Vélodrome som kan rumme 60.031 tilskuere.

Transport[redigér | rediger kildetekst]

Air France flyver til Marseille fra Københavns Lufthavn — ikke direkte men via Paris (Charles de Gaulle), Lyon Saint Exupéry eller lufthavnen i Strasbourg.

Gare de Marseille-Saint-Charles er byens centrale jernbanestation. Udover betjening af lokale forbindelser er denne station også en af de centrale TGV-stationer i syd. Der er TGV-forbindelser herfra til Paris, Lyon, Lille, Nantes, Strasbourg, Bruxelles og Genève samt Eurostar-forbindelse til London.

Uddannelse[redigér | rediger kildetekst]

Kultur[redigér | rediger kildetekst]

Marseille var europæisk kulturhovedstad i 2013.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]