Henry & June

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Henry & June
[[Image:|250px|]]
Originaltitel '
Dansk titel Henry og June
Genre Drama
Instrueret af Philip Kaufman
Produceret af Peter Kaufman
Claude Albouze
Yannoulla Wakefield
Manuskript af Dagbog:
Anaïs Nin
Manuskript:
Philip Kaufman
Rose Kaufman
Baseret på {{{original}}}
Medvirkende Fred Ward
Uma Thurman
Maria de Medeiros
Musik af Mark Adler
Fotografering Philippe Rousselot
Klip Dede Allen
Vivien Hillgrave Gilliam
William S. Scharf
Filmstudie {{{studie}}}
Distributør Universal Pictures
Udgivelsesdato 2. november, 1990 Danmark
5. oktober, 1990 USA
Censur {{{censur}}}
Længde 143 min.
Land USA USA
Priser
Sprog Engelsk
Budget
Indtjening {{{indtjening}}}
Efterfulgte '
Fortsættes i '
på IMDb
Hjemmeside {{{hjemmeside}}}
DVD
VHS
Blu-ray

Henry & June er en amerikansk dramafilm fra 1990 instrueret og skrevet af Philip Kaufman og har Fred Ward og Uma Thurman i titelrollerne som den frigjorte forfatter Henry Miller og dennes kone og muse June Miller. Som det tredje, men uundværlige hjul i forholdet er filmens tredje hovedperson, Maria de Medeiros i rollen som den naive og nysgerrige forfatter Anaïs Nin. Filmens tagline skjuler intet om handlingens karakter; A True Adventure More Erotic Than Any Fantasy.

Filmen er baseret på Anaïs Nins semiselvbiografiske bog Henry og June, som igen består af uddrag fra hendes omfattende dagbøger. Henry & Junes frigjorte erotik gjorde filmen meget udskældt, hvilket resulterede i en såkaldt NC-17 rating. Filmen blev dog nomineret til en Oscar for bedste fotografering og åbnede op for en ny tilgang til seksualitet og romance i amerikansk film.

Handling[redigér | redigér wikikode]

Filmen starter i området omkring og i Paris i 1931. Anaïs Nin (Maria de Medeiros) er ung og naiv på livet, specielt seksualitet. Hun er gift med forretningsmanden Hugh Parker Guiler (Richard E. Grant), men hun keder sig i det miljø han færdes i. Snart introduceres hun til den amerikanske forfatter Henry Miller (Fred Ward), hvis livsfilosofi og tilværelse er provokerende og tiltrækkende for Anaïs Nin. Hun bliver en anden protektor for den fattige kunstner, der i pauserne mellem de hyppige bordelbesøg, skriver intenst på sin erotiske roman Krebsens vendekreds. Hun lærer snart om Millers kone June (Uma Thurman), hjemme i New York og om hans besættelse af hende. Junes pludselige besøg hos dem i Paris besætter Anaïs Nin på samme måde som June besætter Henry Miller. June og Anaïs udvikler et nært venskab og hun får Junes version af hendes og Henrys forhold, hvilket Anaïs snart begynder at skrive en bog om. Hun forelsker sig i June og er blevet mere udfaren da June tager tilbage til USA. Anaïs indleder nu et forhold til Henry, mens hun distancerer sig fra sin mand. Hendes egner skriverier udvikler sig også i denne forbindelse og Henry nærmer sig afslutningen på sin roman, som han frygter ingen vil udgive pga. dens erotiske og realistiske karakter.

Medvirkende[redigér | redigér wikikode]

Castingen blev foretaget af Lisbeth Siegel.

Skuespiller Rolle
Fred Ward Henry Miller
Uma Thurman June Miller
Maria de Medeiros Anaïs Nin
Richard E. Grant Hugh Parker Guiler
Kevin Spacey Richard Osborn
Jean-Philippe Ecoffey Eduardo Sanchez
Bruce Myers Jack

Produktion[redigér | redigér wikikode]

Filmen blev optaget i løbet femten uger i efteråret 1989. Oprindeligt var det meningen, at Alec Baldwin skulle spille rollen som Henry Miller, men han trak sig fra filmen to uger før optagelserne skulle begynde. I stedet blev Fred Ward castet i rollen. Ward anvendte blå kontaktlinser for at ligne Henry Miller bedre. Ward havde tidligere arbejdet med Philip Kaufman i dennes film Mænd af den rette støbning. Det var specielt Maria de Medeiros' store lighed med Anaïs Nin der skaffede hende rollen.

Flere ændringer blev foretaget i forhold til originalmaterialet, bl.a. blev Anaïs Nins cubanske ophav ændret til portugisisk pga. skuespiller Maria de Medeiros', som er portugiser.

Modtagelse[redigér | redigér wikikode]

Filmen fik en blandet modtagelse, dog var den mere positiv en negativ. Specielt filmens fotografering blev rost. New York Times skrev om filmens besættende omdrejningspunkt i Uma Thurmans rolle som June; “Thurman, as the Brooklyn-accented June, takes a larger-than-life character and makes her even bigger, though the performance is often as curious as it is commanding”.Rotten Tomatoes holder Henry & June en friskhed på 62%.

Henry & June havde premiere 5. oktober 1990 i 76 biografer og indtjente i den første weekend 1.032.942 mio. dollars. På det amerikanske marked indtjente filmen 11.567.449 mio. dollars og på det udenlandske marked 11.905.000 mio. dollars, i alt 23.472.449 mio. dollars på verdensplan.

Rating[redigér | redigér wikikode]

Henry & June var den første film der blev stemplet med en såkaldt NC-17 rating, den værste en film kan få af The Motion Picture Association of America (MPAA). Filmens erotiske scener og et specifikt postkort i filmens begyndelse, var grunden til filmens hårde rating. I Sydafrika var det så slemt at filmen ganske enkelt blev forbudt, mens den i New Zealand fik en såkaldt R18 rating.

Priser og nomineringer[redigér | redigér wikikode]

Soundtrack[redigér | redigér wikikode]

  1. Jean Lenoir, Parlez-moi d'amour (Lucienne Boyer)
  2. Claude Debussy, Six épigraphes antiques: Pour l'égyptienne (Ensemble Musical de Paris)
  3. Francis Poulenc, Les chemins de l'amour (Ransom Wilson and Christopher O'Riley)
  4. Debussy, Petite Suite: "Ballet" (Aloys and Alfons Kontarsky)
  5. Harry Warren, "I Found A Million Dollar Baby" (Bing Crosby)
  6. Erik Satie, Gnossienne No. 3 (Pascal Rogé)
  7. Satie, Je te veux (Jean-Pierre Armengaud)
  8. Debussy, "Sonata for Violin and Piano" (Kyung-wha Chung and Radu Lupu)
  9. Frédéric Chopin, Nocturne No. 1 i C Major (Paul Crossley)
  10. Georges Auric, "Sous les toits De Paris" (Rene Nazels)
  11. Jacques Larmanjat, tekst af Francis Carco, "Le Doux Caboulot" (Annie Fratellini)
  12. Debussy, La Plus que Lente (Josef Suk)
  13. Je m'ennuie (Mark Adler)
  14. Coralia (Mark Adler)
  15. Irving Mills, "St. James Infirmary Blues" (Mark Adler)
  16. Francisco Tárrega, "Gran Vals" (Francisco Tarrega)
  17. Joaquin Nin-Culmell, "Basque Song" (Joaquin Nin-Culmell)
  18. Vincent Scotto, tekst af George Koger og H. Vama, J'ai deux amours (Josephine Baker)

Trivia[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Amerikansk Stub
Denne artikel om amerikansk film er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Film