Hubertusjagt
Hubertusjagten er et forhindringsløb til hest, der foregår hvert efterår. Den er opkaldt efter jagtens skytshelgen Hubertus, skønt der ikke er tale om jagt i almindelig forstand.
Den mest kendte i Danmark foregår første søndag i november i Dyrehaven nord for København. Den har været arrangeret af Sportsrideklubben siden klubbens stiftelse i 1900. Der rides også Hubertusjagt på Bornholm, på Fyn og i Århus. Godset Frijsenborg i Jylland havde i det 19. århundrede en privat egentlig jagt med hunde (fox hounds) og heste efter engelsk forbillede. Ifølge Sportsrideklubbens hjemmeside har traditionen ældre rødder, som synes frit opfundet.
Hubertusjagten er en videreføring af de gamle parforcejagter, som Dyrehaven oprindelig blev oprettet til. Kong Christian 5.'s dagbogsoptegnelser, som vi har for årene 1689-96, har følgende optegnelse den 14. oktober 1696:
- "Holt wie saint Hubert for att ende Jorte-Jagten udi aar. Jeg Jagede ei med for veiret war for kaalt, mentz saa til paa heremitagen (= Hubertushuset, opført 1694) udi Dürehaffuen (Dyrehaven); de fangede en Jort aff 8 ender, løb 3½ time".
Med andre ord var Hubertus-jagten årets sidste jagt, og en rituel markering af afslutningen på årets parforcejagter. I dag er der ikke jagthunde indblandet, og vildtet er erstattet af to ryttere med rævehaler fæstnet til skulderen. Rytterne rider i røde jakker og hvide bukser.
Sådan foregår det
Rytterne bliver budt velkomne før jagten. Ponyryttere skal ride i ponyfeltet, og hesteryttere i hestefeltet. Hestespringene er højere end ponyernes. Rytterne skal ride over alle forhindringer for at kunne deltage i opløbet: de "kvalificerer" sig. Der er to opløb. Ét for ponyer, og ét for heste. Under opløbet rider ekvipagerne om kap, og den hurtigste vinder en præmie. Der er to opløb pga. størrelsesforskellen på heste og ponyer. Grænsen mellem heste og ponyer er 148 cm.
Ekstern henvisning
 | Spire Denne artikel om sport er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |