Hugo Chávez
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Denne artikels neutralitet er omstridt Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. |
|
Hugo Chávez
|
|
|
Venezuelas præsident
|
|
|---|---|
| Nuværende | |
| Overtaget embede 2. februar 1999 |
|
| Vicepræsident | Isaías Rodríguez (2000) Adina Bastidas (2000-2002) Diosdado Cabello (2002) José Rangel (2002-2007) Jorge Rodríguez (2007-2008) Ramón Carrizales (2008-) |
| Foregående | Rafael Caldera |
|
|
|
| Født | 28. juli 1954 (54 år) Sabaneta, Barinas, Venezuela |
| Politisk parti | MVR (1997 – 2008) PSUV (2008 – idag) |
| Ægtefælle | Nancy Colmenares (skilt) Marisabel Rodríguez (skilt) |
| Beskæftigelse | Militær officer (Oberstløjtnant) |
| Religion | Romerskkatolske kirke |
Hugo Rafael Chávez Frías (født Sabaneta (Barinas) 28. juli 1954), er en venezuvelansk, socialistisk politiker og har siden 1999 været Venezuelas præsident. Han er tidligere oberst i faldskærmstropperne. Som præsident har han især appelleret til landets fattigste og arbejderklassen.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Biografi
Chávez er søn af Elena Frías de Chávez og Hugo de los Reyes Chávez, tidligere medlem af det midterorienteret Comité de Organización Política Electoral Independiente (et social-kristent parti) og nuværende guvernør for Barinas-delstaten.
Han fik afgangseksamen fra det venezuelanske militærakademi i 1975 i militærvidenskab og ingeniørkunst. Chávez fortsatte sin uddannelse med studier i politisk videnskab fra Simón Bolívar-Universitetet i Caracas, studier som han dog aldrig gennemførte.
[redigér] Politisk valg og ideologi
Chávez gjorde sig første gang politisk bemærket, da han i 1992 stod i spidsen for et forfejlet militærkup mod den højreorienterede regering der i 1989 havde stået bag en massakre mod demonstranter og fattige i Caracas kaldet "Caracaso" med minimum 3000 døde, som han blev dømt for. Efter at have afsonet 2 år af sin straf, blev han benådet af den daværende præsident, Rafael Caldera. Derefter blev han politiker og dannede et nyt parti, som hedder Movimiento V República eller "Bevægelsen for den femte republik". Chávez er kritiker af nyliberalisme og erklæret socialist. Han har startet programmer til bekæmpelse af sygdom, analfabetisme, fattigdom og andre sociale dårligdomme, kaldet "missiones". Han er fortaler for samarbejde mellem verdens fattige lande for alternativ økonomisk udvikling.
I december 1998 vandt Chavéz præsidentvalget med 56% af stemmerne ved bl.a. at love nationalisering, øget beskatning af landets rigeste og udenlandske selskaber, gratis sundhedshjælp, bedre hospitaler og skoler, hvilket sikrede ham meget stor popularitet blandt de mange fattige arbejdere og bønder.
Kort efter sin tiltræden i 1999 fik Chavez gennemført en ny forfatning, der øgede præsidentens og befolkningens magt og begrænsede parlamentets. F.eks. blev der indført mulighed for at befolkningen ved at indsamle underskrifter, kan kræve folkeafstemning om hvorvidt valgte repræsentanter (præsidenten, parlamentet, lokalråd osv.) skulle træde tilbage midt i deres valgperiode. Chavez blev genvalgt i 2000 med 60% af stemmerne. Chávez linie, der især fokuserer på landets fattigste, førte til stigende utilfredshed og modvilje i middel- og overklassen og førte i 2002 til et mislykkedet kup fra militærets, de private medier, CIA og oppositionens side.
I 2004 vandt Chávez en folkeafstemning der sikrede, at han kunne fortsætte som præsident med 59% af stemmerne. Folkeafstemningen var kommet igennem ved at oppositionen havde indsamlet tilstrækkelige underskrifter sådan som man havde mulighed for i den nye forfatning. Dog blev over halvdelen af underskrifterne aldrig anerkendt som gyldige af valgrådet og der kom mange udsagn om at folk var blevet truet til at underskrive eller aldrig havde underskrevet selvom deres navn stod på, under en aflyttet telefonsamtale mellem to oppositionsledere kom det frem at der faktisk var blevet snydt med indsamlingen af underskrifter. Afstemning blev beskyldt for at være udemokratisk af oppositionen og nogle analytikere, men blev godkendt af alle valgobservatører og internationale organisationer.
Den 15. august 2007 bekendtgjorde Chávez, at han ønskede forfatningen ændret, så han kunne fortsætte som præsident i mere end de to perioder, som forfatningen tillader. Beslutningen blev mødt med protester med op til 100.000 fra oppositionens side, tilgengæld blev Chavéz støttet af demonstrationer med op imod 2 millioner deltagere samtidigt, dette blev sjældent nævnt af internationale medier der udelukkende fokuserede på oppositionen, og da afstemningen blev afholdt i december 2007 sagde et lille flertal nej til at præsidenten kan sidde mere end to perioder. Chavez havde genfremsat forslaget i 2008. Afstemningen i februar 2009 resulterede i, at 54% stemte for den nye forfatning. Chavez blev beskyldt for at at misbruge de statskontrollerede medier i sin kampagne, og fra bl.a. EU's side blev der udtrykt bekymring for, at Chavez er ved at udvikle sig til reel diktator. På den anden side bliver oppositionen beskyldt for at misbruge de private medier der udgør over 80% af medierne til udelukkende at udtrykke deres politiske synspunkter ligesom at ledere af oppositionen er flygtet i eksil efter det er blevet bevist at de har deltaget i politiske mord, overfald og endda voldtægt mod en politikvinde.
[redigér] Litteratur
- (sv) Kalle Holmqvist (2006). Venezuela och drömmen om ett nytt Amerika. Murbruk förlag. ISBN 91-976360-0-2.
- (en) Olivia Burlingame Goumbri (2005). Venezuela Reader: The Building of a People's Democracy. Washington, D.C.: EPICA. ISBN 0-918346-35-5.
[redigér] Eksterne links
| Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |

