Folkeafstemning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Folkeafstemning i Italien

Folkeafstemning vil sige, at en afgørelse om et givet lovforslag lægges ud til afgørelse blandt alle vælgere. I Danmark giver Grundloven adgang til både bindende og vejledende folkeafstemninger.[1] Når et lovforslag er vedtaget af Folketinget, kan en trediedel af Folketingets medlemmer overfor formanden begære folkeafstemning om lovforslaget.[2] Ved grundlovsændringer samt ændring af valgretsalderen er folkeafstemning obligatorisk. Det samme gælder ved suverænitetsafgivelse, med mindre der er 5/6 flertal i Folketinget.

Denne type folkeafstemning, hvor folket kan bekræfte eller forkaste et forslag fra parlamentet, kaldes referendum, eksempelvis Rumæniens grundlov blev i 2003 ændret efter en folkeafstemning.

Initiativ betegner, at et bestemt antal vælgere kan fremsætte et forslag til folkeafstemning. Det findes bl.a. i Schweiz.

Folkeafstemning i grænsespørgsmål som i Sønderjylland 1920 kaldes også plebiscit.

Regionale og kommunale folkeafstemninger er i Danmark ikke hjemlet i Grundloven eller nogen anden lov og kan derfor kun være vejledende. I USA er der hjemmel til at afholde folkeafstemning på delstatsniveau.

Danske folkeafstemninger[redigér | redigér wikikode]

I henhold til grundloven af 1953 er der afholdt 13 folkeafstemninger i Danmark [3]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Samfund Stub
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.