Folkeafstemning

Folkeafstemning vil sige, at en afgørelse om et givet lovforslag lægges ud til afgørelse blandt alle vælgere. I Danmark giver Grundloven adgang til både bindende og vejledende folkeafstemninger. Når et lovforslag er vedtaget af Folketinget, kan en trediedel af Folketingets medlemmer overfor formanden begære folkeafstemning om lovforslaget. Ved grundlovsændringer samt ændring af valgretsalderen er folkeafstemning obligatorisk. Det samme gælder ved suverænitetsafgivelse, med mindre der er 5/6 flertal i Folketinget.

Denne type folkeafstemning, hvor folket kan bekræfte eller forkaste et forslag fra parlamentet, kaldes referendum, eksempelvis Rumæniens grundlov blev i 2003 ændret efter en folkeafstemning.

Initiativ betegner, at et bestemt antal vælgere kan fremsætte et forslag til folkeafstemning. Det findes bl.a. i Schweiz.

Folkeafstemning i grænsespørgsmål som i Sønderjylland 1920 kaldes også plebiscit.

Regionale og kommunale folkeafstemninger er i Danmark ikke hjemlet i Grundloven eller nogen anden lov og kan derfor kun være vejledende. I USA er der hjemmel til at afholde folkeafstemning på delstatsniveau.

Danske folkeafstemninger

I henhold til grundloven af 1953 er der afholdt 13 folkeafstemninger i Danmark

Kilder

• www.grundloven.dk – Danmarks Riges Grundlov

Stub Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.