Humle-Sneglebælg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Humle-Sneglebælg ?
Humle-Sneglebælg (Medicago lupulina).
Humle-Sneglebælg (Medicago lupulina).
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Fabales (Ærteblomstordenen)
Familie: Fabaceae (Ærteblomst-familien)
Slægt: Medicago (Sneglebælg)
Art: Medicago lupulina

Humle-Sneglebælg (Medicago lupulina) er en én- eller toårig, urteagtig plante med en nedliggende vækst. Stænglerne er forgrenede, svagt kantet og næsten hårløse. Bladene er spredtstillede og trekoblede med omvendt ægformede småblade. Bladranden er fint tandet og oversiden er græsgrøn, mens undersiden er lysegrøn. Blomstringen foregår i juni-september, og man finder blomsterne 20-30 sammeni tætte hoveder fra bladhjørnerne. De enkelte blomster er små, uregelmæssige og 5-tallige med gule kronblade. Frugten er en bælg, som er snoet tæt sammen næsten én omgang.

  • Ikke-synlige træk

Rodsystemet består af en snoet og dybtgående pælerod med mange siderødder. Planten er afhængig af samliv med kvælstofsamlende knoldbakterier af slægten Rhizobium.

  • Størrelse

0,25 x 0,75 m (25 x 75 cm/år)

  • Hjemsted
Indikatorværdier
Humle-Sneglebælg
L = 7 T = 5 K = x F = 4 R = 8 N = x

Humle-Sneglebælg er udbredt i Nordafrika, Mellemøsten, Kaukasus, Centralasien, på det indiske subkontinent, i østasien og i det mest af Europa. Arten er knyttet til let skyggede voksesteder med veldrænet, varm jord. I Danmark findes arten overalt på overdrev og skrænter, i grusgrave og langsvejene. På Møns Klint findes græsningsarealer over kalkbund. Her vokser arten sammen med bl.a. Almindelig Hjertegræs, Almindelig Hundegræs, Almindelig Knopurt, Almindelig Pimpinelle, Due-Skabiose, Dunet Vejbred, Eng-Havre, Gul Rundbælg, Gul Snerre, Hulkravet Kodriver, Håret Høgeurt, Knoldet Mjødurt, Liden Klokke, Nikkende Limurt, Rød Svingel og Smalbladet Klokke, [1]

  • Anvendelse

Humle-Sneglebælg er en plante der bruges som dækafgrøde, dvs. som grøngødning og til ukrudtsbekæmpelse.[2]


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:


[redigér] Henvisning

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog