Landbrug

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Høst i Danmark
Landbrug i Guinea

Landbrug er en proces hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr. Bruges også i betydningen om selve ejendommen – også kaldet en bondegård.

Landbrugets historie[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Landbrugshistorie

De ældste sikre oplysninger om kultivering af jord til kulturplanter er Abu Hureyra i Syrien, hvor befolkningen i en tør kuldeperiode under Yngre Dryas dyrkede rug. Men det var først en tid efter at denne vanskelige kuldeperiode ophørte, omkring 8 800 f.Kr, at der plads til en øget befolkningstilvækst i skråningerne i Den frugtbare halvmåne i Mellemøsten, med intensiv hvededyrking i den nordlige del af Tyrkiet, Syrien og intensiv bygdyrking i Israel og Jordan. I samme periode begyndte man majsdyrkning i Mexico og risdyrkning i Kina.

Menneskene i Mellemøsten har dyrket jorden omkring 10000 f. Kr., på Balkan siden omkring 7000 f.Kr, i Nordvest-Europa omtrent siden år 5000 f.Kr, og i Norden fra omkring 4000 f.Kr.

Kulturdyrkningen spredte sig hurtigt til store dele af jordkloden og udviklede sig til at menneskene blev fastboende og fik et madvareoverskud som har muliggjorde by- og statsdannelse. Omkring 3900 f.Kr. kom af landbrugskulturen til det nordeuropæiske område. Kosten ændredes og stammer nu hovedsagelig fra landbrugsdyrkningen.

Landbrugets grene[redigér | redigér wikikode]

Foruden at producere fødevarer og foder til husdyr producerer nutidens landbrug også energikilder som brændsel, halm og korn samt råvarer til tekstilproduktionen.

  • Dyrkning af korn, frø, græs og roer.
  • Havebrugsdyrkning af grønsager, blomster, planter og dyrkning af svampe.
  • Husdyrhold med mælkeproduktion, kødproduktion, pelsdyrproduktion og ægproduktion.

Nærtbeslægtet med landbruget er skovbruget, der bl.a. frembringer tømmer til byggeriet. Svåel landbrug som skovbrug er eksempler på jordbrug.

Udtrykket gårdbrug kan enten betyde det samme som landbrug eller betegne en enkelt gård med både jord og dyr. En person som driver landbrug, kan kaldes bonde eller gårdejer.

Nye begreber som økologisk landbrug, specialproduktion, hobbybrug og kulturlandskab har efterhånden fået en stor betydning for landbruget i Danmark og lignende lande.

Der findes forskellige typer af strøelse som fx halm, sand, savsmuld og tørv, hvor halm har været den mest brugte gennem det danske landbrugs historie, fordi det har været let tilgængelig og har nogle gode egenskaber [1].

Landbrugets problemer[redigér | redigér wikikode]

Den industrialiserede svineproduktion med stort antibiotikaforbrug har medført en sundhedsmæssig problemstilling ved fremkomsten af resistente bakterier, MRSA CC398 meticillin-resistent Staphylococcus aureus. CC398 findes nu i mange danske svinebestande og forårsager i stigende grad infektioner hos mennesker. [2] [3] Problemer er også ved lovgivningen om dyrkning af afgrøder, og også om avl af husdyr.

Landbrug i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Som i andre udviklede lande har landbruget i Danmark været det helt dominerende erhverv i det meste af landets historie, men udgør i dag kun en forsvindende lille del af landets økonomi. I 1820 stod de danske primære erhverv, hvoraf landbruget var det helt dominerende, for 59 % af alle beskæftigede og 55 % af værditilvæksten. Derefter er andelen faldet jævnt siden industrialiseringen i Danmark i 1800-tallet og videre gennem det 20. og 21. århundrede.[4] I 2011 stod landbrug og gartneri tilsammen for 1,1 % af Danmarks bruttoværditilvækst.[5] Andelen af beskæftigelsen er dog lidt større, da værditilvæksten pr. ansat i landbruget er noget lavere end gennemsnittet for alle brancher. I 2010 stod landbrug, gartneri og skovbrug for 1,0 % af bruttoværditilvæksten, men 2,6 % af alle beskæftigede i Danmark.[4] Landbruget spiller dog i flere sammenhænge en større rolle i dansk økonomi, end den meget lille andel af produktionen i sig selv angiver. Erhvervet er således en vigtig leverandør af råvarer til fødevareindustrien. Samtidig udgør eksporten af landbrugsprodukter stadig en betydelig andel af Danmarks samlede eksport.

I efterkrigstiden har landbruget været præget af en kraftig koncentration, sådan at der er kommet færre, men større bedrifter. Sideløbende er der sket en betydelig teknologiudvikling og effektivisering. I 1959 var der i alt omkring 200.000 landbrugsbedrifter med et gennemsnitligt areal på 16 hektar, mens der i 2008 var 43.000 bedrifter med et gennemsnitsareal på 61 hektar. Kun knap halvdelen, ca. 20.000 bedrifter, var heltidsbedrifter. Samtidig er der sket en løbende specialisering. Over halvdelen af alle bedrifter var uden husdyr i 2008, og over 80 pct. af såvel malkekøer som svin stod i specialiserede bedrifter.[6]

Landbruget er præget af en række strukturproblemer. Der er sket betydelige stigninger i landbrugets produktivitet i de seneste årtier, men samtidig er der en klar trend i retning af, at de relative priser på landbrugsprodukter i forhold til andre produkter har været faldende. Det danske landbrug er i dag på samme måde som landbruget i de øvrige EU-lande stærkt afhængig af den betydelige økonomiske støtte, som EU's landbrugspolitik indebærer. EU's landbrugsordninger, der især er til fordel for den vegetabilske produktion, har således medført, at vegetabilske produkter har fået betydelig større vægt i forhold til animalske produkter i den danske landbrugsproduktion siden 1972, hvor Danmark trådte ind i EU. I 1972 udgjorde animalske produkter 89 % af produktionsværdien (svin alene stod for 42 % og mejeriprodukter for 26 %). I 2010 udgjorde værdien af svineproduktionen 30 %, mejerivarer 19 % og animalsk produktion i alt 65 % af den samlede danske landbrugsproduktion, mens vegetabilske produkter var steget fra 11 % i 1972 til 35 % i 2010.[7]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Typer af strøelse
  2. Staphylococcus aureus CC398
  3. DANMAP-rapporten for 2010, Pressemeddelelse den 24. august 2011
  4. 4,0 4,1 Hans Linderoth og Valdemar Smith (2012): Erhvervsstruktur. S. 271-288 i: T. M. Andersen, J. Bentzen, H. Linderoth, V. Smith og N. Westergård-Nielsen: Beskrivende dansk økonomi. 4. udgave, Bogforlaget Handelsvidenskab, 2012.
  5. Danmarks Statistik, Statistikbanken: NATE691: 1 Produktion, branchegruppering 69. Hentet 19. juli 2014.
  6. De Økonomiske Råd (2010): Landbrug. Kapitel I i Økonomi og Miljø 2010. København. S. 43f.
  7. Hans Linderoth (2012): Landbrug. S. 289-99 i: T. M. Andersen, J. Bentzen, H. Linderoth, V. Smith og N. Westergård-Nielsen: Beskrivende dansk økonomi. 4. udgave, Bogforlaget Handelsvidenskab, 2012. S. 297.


Eksterne links[redigér | redigér wikikode]