Deduktion

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Deduktion er i sproglig argumentation og filosofi en logisk gyldig slutningsform, hvor konklusionen nødvendigvis følger af præmisserne. Hvis præmisserne er sande må konklusionen også være sand. Hvis man for eksempel erkender at præmisserne "alle hajer er fisk" og "alle fisk har finner" er sande, må man nødvendigvis aflede deraf, at alle hajer har finner. Det adskiller sig her fra induktion, da der ved induktion er tale om en vis sandsynlighed for at ens konklusion er rigtig, men aldrig kan være 100% sikker (rent teoretisk).

Hvis man fejlagtigt har godtaget en falsk præmis bliver konklusionen ligeledes falsk eller misvisende.

Deduktion som metode, dvs. at man tager noget generelt og anvender det på et særtilfælde, bliver ofte fremstillet i modsætning til induktiv metode.

I praksis kunne man tage en teori, eller et framework som siger noget generelt om en ting og teste det på noget virkeligt, altså et særtilfælde.

Se også[redigér | redigér wikikode]