Is-orm

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
for metan-is-orme se Hesiocaeca methanicola
  Is-orm ?
Bevaringsstatus
Status mangler eller ikke relevant
Videnskabelig klassifikation
Rige: dyr
Række: Annelida (ledorme)
Klasse: Clitellata
Underklasse: Oligochaeta
Orden: Haplotaxida
Familie: Enchytraeidae
Slægt: Mesenchytraeus
Eisen, 1878 [1]

Is-orme er arter af ormeslægten Mesenchytraeus, som lever i gletsjeris. De omfatter Mesenchytraeus solifugus, M. harrimani, M. kuril, M. maculatus og M. obscurus.

De første is-ormearter blev opdaget i 1887 i AlaskaMuir Glacier [2]. Disse is-orme findes på gletsjere i Alaska, Washington, Oregon og Britisk Columbia. De er ikke blevet fundet i andre isdækkede områder i verden. Navnet "solifugus" er latin for "sol-undvigende", da is-ormene kryber under isen før daggry. Enzymer i is-orme har meget lave optimale temperaturer og kan blive denatureret ved ganske få plusgrader celsius. Når is-orme udsættes for temperaturer højere end 5 grader celsius, falder deres membranstrukturer fra hinanden ("smelter") hvilket forårsager, at ormen bliver flydende. Is-orme er adskillige centimeter lange, og kan være sorte, blå eller hvide. Is-ormene kommer til overfladen af gletsjerne om aftenen og morgenen for at spise snealger. På Suiattle Glacier i North Cascades indikerer gletsjertællinger, at populationen på denne gletsjer er over 7 milliarder is-orme.

Det vides ikke hvordan is-orme bevæger sig gennem isen. Nogle forskere mener, at de kravler gennem mikroskopiske revner i islaget, mens andre tror de udskiller sekreter med kemikalier, som kan smelte isen ved at mindske isens frysepunkt, ligesom antifrysevæske.

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]