Alaska

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Alaska
Alaskas delstatsflag Alaskas delstatssegl
(Alaskas flag) (Alaskas segl)
Kælenavn: The Last Frontier
Forkortelse: AK
Kort over USA med Alaska markeret
Hovedstad

Juneau

Største by

Anchorage

Guvernør

Sean Parnell (R)

Areal

  - total
  - land
  - vand
  - andel vand

Nr. 1

1.717.854 km²
1.481.347 km²
236.507 km²
13,8 %

Befolkning

  - total

Nr. 47

731.449 (2012)

Befolkningstæthed

  - total


0,43 indb./km²

Indtrædelse i unionen

  - som nr.
  - dato


49
3. januar 1959

Tidszone UTC -9 til -10/-8 til -9
Breddegrad 54°40'N til 71°50'N
Længdegrad 130°W til 173°E
Bredde

Længde
Topografi
  - højeste punkt
  - middelhøjde
  - laveste punkt

1.300 km

2.380 km
 
6.194 meter
3.060 meter
0 meter

.

Alaska er USA's største delstat. I Alaska bor 698.473 indbyggere (2009) på et areal, som er næsten 2,5 gange så stort som Texas, den næststørste delstat i USA. Alaska ligger i det nordvestlige Nordamerika og har grænse til Canada (Yukon og British Columbia), men ikke til nogen af USA's andre delstater. Mod nord ligger Arktiske Hav, mod vest Beringstrædet og mod syd Stillehavet.

USA købte Alaska fra Rusland 9. april 1867, og området blev optaget som USA's stat nummer 49 3. januar 1959. Det højeste bjerg i Alaska og hele Nordamerika er Denali.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Uddybende artikel: Alaskas historie

Alaska blev først befolket af mennesker, som kom over landbroen over Beringstrædet. Senest har Alaska været befolket af en række forskellige grupper: inupiaqerne, inuiterne, aleuterne og en stor gruppe forskellige indianere. Forfædrene til mange af de befolkningsgrupper, som fandtes i Amerika før Christoffer Columbus' ankomst, havde taget vejen over Beringsstrædet for at fortsætte gennem Alaska sydover til de nordamerikanske og sydamerikanske kontinenter.

Den første nedskrevne beretning tyder på, at de første europæere, som nåede Alaska, kom fra Rusland. Vitus Bering sejlede mod øst og øjnede bjerget Mount Saint Elias i Alaska. Alaska blev en russisk koloni i 1744, men først i 1784 blev den første bebyggelse anlagt på øen Kodiak Island. Folk fra det russisk-amerikanske kompagni jagede her oddere. Kolonien, som anlagdes blev aldrig særlig lønsom, mest på grund af høje transportomkostninger.

Den russiske bebyggelse Shelikov på Kodiak Island

USA købte den 9. april 1867 Alaska fra Rusland for en købspris på 7,2 mio. USD og USA overtog kontrollen den 18. oktober samme år. Efter købet kaldtes området for Alaska-departementet og mellem 1884 og 1912 for Alaska-disktriktet. I 1912 blev Alaska et amerikansk territorium.

Den 7. juli 1958 underskrev Præsident Eisenhower den såkaldte Alaska Statehood Act og dette medførte, at Alaska den 3. januar 1959 blev den 49. delstat i USA.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende artikel: Alaskas geografi

Alaska er den ene af de to af USA's delstater, som ikke har grænse til nogen anden delstat i USA (Hawaii er den anden). Omkring 800 kilometer canadisk territorium skiller Alaska fra delstaten Washington, og Alaska er derfor en eksklave. Det er også den eneste delstat i USA, hvis hovedstad kun kan nås med skib eller fly, eftersom ingen veje fører til Alaskas hovedstad Juneau.

Alaska har et areal på 1.481.347 kvadratkilometer, og er dermed USA's største delstat. Alaska har også den længste kystlinje af alle stater.

Regioner[redigér | redigér wikikode]

Uddybende artikel: Byer i Alaska

Delstaten er opdelt i følgende regioner:

Prince Williams Sound i det sydlige Alaska

Med sine mange øer har Alaska en næsten 54.700 kilometer lang kystlinje. Kæden af øer, som leder vestover fra Alaskahalvøens sydlige odde hedder Aleuterne. I dette område er der mange aktive vulkaner, eksempelvis Mount Shiskaldin, som er 3.042 m høj. Vulkankæden strækker sig til Mount Spurr, som ligger vest for Anchorage på fastlandet.

Nordamerikas største tidevandsforskelle indtræffer syd for Anchorage, og ofte er forskellene mellem ebbe og flod her mere end 10,7 meter.

Alaska har 3,5 mio. søer, som er større end 8 hektar. Moser og vådområder dækker 487.747 kvadratkilometer, først og fremmest i det nordlige, vestlige og sydvestlige Alaska. Gletsjere dækker 41.440 kvadratkilometer af staten. Bering-gletsjeren tæt ved den sydvestlige grænse mod Yukon i Canada har et areal på 5.827 kvadratkilometer.

Aleuterne krydser den 180. længdegrad, hvilket også gør Alaska til USA's østligste stat, selv om datolinjen går i en bue rundt om øerne for at holde hele staten inden for samme dato.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

I 1898 startede guldfeberen, som på kort tid medførte en tilstrømning af cirka 30.000 nye indbyggere.

I 1968 blev enorme forekomster af olie og naturgas ved Prudhoe Bay ved den arktiske kyst opdaget. For at kunne udnytte forekomsterne effektivt blev der til en pris af 8 mia. USD bygget den cirka 1.300 km lange "Trans Alaska Pipeline" tværs over Alaska til havnebyen Valdez.

Andre vigtige industrier i staten er fiskeri, skovbrug, skind og turisme.

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: