Jacques-Louis David

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jacques-Louis David
Selvportræt af Jacques-Louis David, 1794, Louvre
Personlig information
Født Jacques-Louis David
30. august 1748
Paris, Frankrig
Død 29. december 1825
Bruxelles
Nationalitet fransk
Uddannelse og virke
Felt maleri, tegning
Periode Nyklassicisme
Kendte værker Horatiernes ed, Marats død
Nomineringer og priser
Udmærkelser Prix de Rome
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jacques-Louis David (30. august 174829. december 1825), kendt som David (udtales med hårdt d til sidst), var en fransk nyklassicistisk maler.

Davids politiske karriere

Jacques-Louis David blev favoriseret af Ludvig 16. inden Den Franske Revolution. Da revolutionen kom, støttede David omvæltningerne, og blev en ivrig republikaner og ven af Robespierre. Han var formand for Nationalkonventet fra den 5. til den 20. januar 1794, og var medunderskriver på kongens dødsdom. Da Robespierre blev væltet og siden henrettet blev David også dødsdømt, men han blev reddet af amnestien 26. oktober 1795. Siden skulle han blive Napoleons foretrukne maler, og David malede i 1806-07 det enorme billede, der viser Napoleon og kejserinde Josefines kroning i 1804.[1] Da Napoleon var endeligt afsat, og bourbonerne vendte tilbage, måtte David søge i eksil i Bruxelles. Den nye konge, Ludvig 18., var Ludvig 16.'s bror og Davids navn på dødsdommen kunne ikke bortforklares. David endte derfor sine dage i Bruxelles.

David som lærer

Efter Kunstakademiets nedlæggelse i 1793 drev David sin egen skole for unge kunstnere i lokaler på Louvre. Her blev eleverne mødt med kravet om at tegne og male efter naturen. I praksis bestod undervisningen i tegning efter levende model. Mange franske og udenlandske kunstnere var igennem Davids skole heriblandt Antoine-Jean Gros, J.-A.-D. Ingres og C.W. Eckersberg, der tog Davids undervisningsprincipper med sig til København, da han i 1818 blev professor ved Det Kongelige Academie for de skjønne Kunster.

Davids værker

David malede nogle af de mest berømte værker i tiden før, under og efter Den Franske Revolution. I 1784 brød han endegyldigt med rokokoen og malede Horatiernes ed.[2] Kompositionen er i en streng nyklassicistisk stil, som nærmest lader personerne optræde på en teaterscene. Motivet kom fra antik, romersk historie og lægger vægt på stoicisme og patriotisme. David ønskede at genoptage Poussin og Le Bruns kunstneriske principper, der byggede på antikkens idealer, og dermed blev han en af faderfigurerne for den nyklassicistiske kunst.

Da lægen og redaktøren Jean-Paul Marat blev myrdet i sit bad i 1793, malede David et af sine mest ikoniske billeder, Marats død. Billedet var medvirkende til at gøre Marat til martyr for revolutionen.

I 1799 malede David Sabinerinderne, der markerede forsoning efter Den Franske Revolution.[3] Historien om de sabinske kvinder, som blev ranet af romerne, er velkendt i billedkunsten. David valgte et senere punkt i fortællingen, hvor sabinerinderne forhindrer deres landsmænd i at nedslagte romerne. I mellem tiden havde kvinderne stiftet familie med fjenderne, og tiden var nu til fred. Det er denne scene David illustrerer. Som noget nyt udstillede maleren ikke sit store billede på den årlige salonudstilling, men viste det i sine egne lokaler i Louvre og tog entré.

Da Napoleon kom til magten fik David en ny arbejdsgiver, og malede adskillige portrætter af kejseren samt kroningsbilledet, der vakte stor opsigt.

Ny Carlsberg Glyptotek ejer det eneste maleri af David på dansk jord, nemlig portrættet af Greve de Turenne,[4] som blev til i Bruxelles. Ligesom David var Turenne i eksil, da han havde været en af Napoleons nærmeste.

Galleri

Referencer

Eksterne henvisninger

FrankrigSpire
Denne biografi om en franskmand er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi