Janjaweed

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 10. mar. 2013, 16:21 af Addbot (diskussion | bidrag) Addbot (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 25 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q178328)
Bereden Janjaweed-militsmand

Janjaweed (arabisk: جنجويد.[1]) er en samlebetegnelse der mest bruges til at beskrive en bevæbnet kriger i Darfur, det vestlige Sudan og nu desuden det østlige Tchad[2]. Ifølge FN’s definition er Janjaweed militsgrupper der består af personer med oprindelse i den arabisktalende nomadebefolkning i det vestlige Darfur.[kilde mangler] Kernen udgøres af medlemmer af abbalastammen der er dromedarhyrder og baggara kvæghyrder. Disse grupper har længe befundet sig i en spændt situation i forhold til Darfurs fastboende og ikke-arabisktalende agerbrugsbefolkning. I øjeblikket er Janjaweed involveret i en åben konflikt med en række oprørsgrupper i Darfur, og siden 2003 har de været en af hovedaktørerne i Darfur-konflikten, hvor de arabisk orienterede nomadefolk og de ikke-arabisk talende udkæmper en krig om fordelingen af ressourcer og retten til land.[3] Janjaweed tropper er også involveret i den Centralafrikanske krig på sudanesisk side.

Navnet Janjaweed menes at stamme fra arabiske dialekter i det vestlige Sudan, [4] og kan oversættes til ‘horder’ fra dagligsprogs arabisk. Der er til gengæld ingen beviser for en etymologisk forbindelse mellem Janjaweeddjinn’ (ånd), ‘jawad’ (hest) eller 'ganja. Janjaweed er udspringet af tidligere arabiske stammemilitiaer Murahilin (“nomader”), som har eksisteret længe før den nuværende konflikt opstod.[5]

Noter