Darfur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kort over Darfur
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Darfur (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Darfur)

Darfur (arabisk: دار فور (dār fūr), betyder furfolkets land) er en region i den vestlige del af Sudan. Regionen grænser op mod Libyen, Tchad og Den Centralafrikanske Republik. Darfur var igennem århundreder et selvstændigt sultanat, der i 19. århundrede blev inkorporeret i det Anglo-egyptiske Sudan. Området har cirka 6 millioner indbyggere, og er delt i provinserne Shamal Dafur, Gharb Darfur og Janub Darfur. Siden 2003 har Darfur befundet sig i en humanitær krise pga. Darfur-konflikten.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Gadescene i Geneina, hovedstaden i West Darfur.

Darfurs klima er subtropisk og tropisk, og består for størstepartens vedkommende af ørken eller halvørken., hvor regntiden strækker sig fra juli til september. Indbyggerne er hovedsageligt bønder, og adgangen til vand er derfor af vital for mange mennesker. I normale år høstes den vigtigste afgrøde perlehirse i november. De tørre stilke bruges efter høsten som foder til husdyr. I den nordlige ørken er årelange tørkeperiode almindelige, mens der i de sydligste egne falder 700 mm regn om året i gennemsnit, og mange træer kan forblive grønne hele året.[1]

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Deribakrateret er det højeste punkt i Marrahbjergene

Darfur dækker et areal på omkring 493.180 km2[2] – ca. det samme som Frankrig og mere end ti så meget som Danmark.[3][4][5] Det består hovedsageligt af et stort tørt plateau, som de vulkanske Marrahbjerge (Jebel Marra) rejser sig over i op til 3.042 m's højde[6] i regionens midte. Hovedbyerne i Darfur er Al Fashir, Nyala og Geneina.

Den østligste halvdel af Darfur består af lave sandede bakker, kaldet goz, sandstensbakker og sletteland. Området er tørt, og kun beboet de steder, hvor der findes vandreservoirer eller dybe brønde. Hvor der er vand, kan goz områderne huse frugtbart agerland. Mod nord bliver goz afløst af Saharas sand. Darfur gennemskæres af adskillige wadier, der fyldes med vand i regntiden. De fører vandet fra det vestlige Darfur til Tchadsøen. I mange wadier er der alluviumfrugtbare aflejringer, men også svære at opdyrke. Det vestlige Darfur er domineret af grundfjeldsformationer, der visse steder, dog er dækket af et tyndt lag af sandjord. Grundfjeldet kan ikke dyrkes, men de spredte skovklædte områder bruges som græsningsarealer til husdyr. Marrahbjergene, der er af vulkansk oprindelse, danner et centralt massif. Det højeste punkt er Deribakrateret, og i de øverste regioner findes der et lille område med tempereret klima med højere regnmængde end det omliggende land og permanente kildevæld. Målinger fra rummet har vist omridset af en enorm underjordisk sø under Darfur. Dens totale overflade er blevet estimeret til 19.110 km2. Søen, der sandsynligvis er blevet dannet i tidligere og mere fugtige epoker, kan have rummet ca. 2530 km3 vand. [7] Søen kan dog også være tørret ud for mange tusinde år siden.[8]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Oprørsbevægelsen Darfur Liberation Fronts flag
Uddybende Uddybende artikel: Darfur-konflikten

Da områdets klima er meget tørt, har det ikke været hjemsted for en stor og kompleks civilisation før langt op i historisk tid. Dajufolket skabte det ældst kendte rige i Darfur med centrum i de mere fugtige bjergegne, der er dog ikke bevaret mange kilder, der kan fortælle noget om dets historie. I 14. århundrede blev daju fortrængt af Tunjurfolket, samtidig blev islam Darfurs dominerende religion. Tunjursultanerne giftede sig gerne med medlemmer af det lokale furfolk. Sultan M. Solaiman (regerede ca. 1596 – ca. 1637) regnes som grundlægeren af Keiradynastiet, under hvilket Darfur blev en vigtig magt i hele Sahel. Keirasultanatets grænser nåede på rigets højeste så langt østpå, som Atbarahfloden, mange indvandrede i denne periode fra Bornuriget og Bagirmi til Darfur. I midten af 18. århundrede blev riget revet i stykker pga. af kampe mellem interne fraktioner og krige med Sennarriget og Ouaddairiget. I 1875 blev det nu meget svækkede rige ødelagt og annekteret af det egyptiske styre i Khartoum. En vigtig bagmand for denne begivenhed var Sebehr Rahma, han var forretningsmand, og konkurrerede med dar om adgangen til slave- og elfenbensmarkederne i Bahr el Ghazal lige syd for Darfur.

Lejre for internt fordrevne i Darfur (2006)

Der opstod flere gange uroligheder blandt Darfurs befolkning under det egyptiske styre, men de var heller ikke villige til at acceptere den selverklærede Mahdi, Muhammad Ahmad, da hans tropper havde besejret de britiske kolonitropper (der kort forinden i 1882 havde invaderet Egypten) i Darfur i 1883. Da Ahmads efterfølger, Abdallahi ibn Muhammad, som selv var fra Darfur, krævede at de lokale stammer skulle stille med soldater, begyndte de en revolte. Da Abdallahi blev væltet ved Omdurman i 1899 af anglo-egyptiske styrker, anerkendte det nye anglo-egyptiske styre Ali Dinar som sultan af Darfur, og de gav Darfur et udstrakt selvstyre, så længe de betalte en årlig tribut. Under 1. Verdenskrig frygtede briterne, at sultanatet skulle allierede sig med det Osmanniske rige, og derfor invaderede de landet og indlemmede det i Sudan i 1916. Under det britiske kolonistyre blev alle ressourcer allokeret til de stammer, der boede nær hovedstaden Khartoum, hvilket medførte en økonomisk for de yderliggende regioner, herunder Darfur. Dette mønster fortsatte også efter Sudans selvstændighed i 1956. Den økonomiske situation er blevet yderligere forværret af en række stedfortræderkrige mellem Sudan, Libyen og Tchad. Ligesom den ideologiske indflydelse den libyske leder Muammar al-Gaddafi har haft på den del af befolkning, der opfatter sig selv som arabere, har øget de etniske spændinger. I midten af 1980'erne blev Darfur ramt af en langvarig tørke, som ødelagde mange samfundsmæssige strukturer, og som førte til interne kampe i befolkningen, kampene fortsatte med lav intensitet de følgende 15 år. I 2003 nåede de et foreløbigt højdepunkt i 2003, da den eskalerede til et åbent oprør mod Sudans centralregering. Denne konflikt blev kort efter karakteriseret som en af verdens, på det tidspunkt, værste humanitære kriser. Over 2,5 mill. mennesker er blevet fordrevet, og har måttet leve i flygtningelejre lige siden, da de ellers ikke ville være i sikkerhed for de militiaer, som hærger regionen.

Regering[redigér | redigér wikikode]

Regionen er opdelt i tre føderale stater: Vestdarfur, Syddarfur og Norddarfur. Ifølge The Darfur Agreement er der blevet etableret en overgangsregering for Darfur (TDRA)[9] Indtil der kan holdes en folkeafstemning om autonomi for Darfur. Den skal finde sted senest i 2011. [9] Minni Minnawi er i øjeblikket formand for TDRA.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: