Jean Piaget

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Jean Piaget
Jean Piaget.jpg
Født 9. august 1896
Død 16. september 1980 (84 år)
Nationalitet Schweitz
Forskningsområde Udviklingspsykologi
Filosofi
Kendt for Stadieteorien

Jean Piaget (9. august 1896 i Neuchatel16. september 1980) var en schweizisk psykolog, der er kendt for sine studier af tankeprocessen hos børn. Hans resultater har haft betydelig indflydelse på vor tids undervisningsmetoder. Piaget betragtede barnets opfattelsesevne som ustabil, forvredet og fyldt med illusioner og indlæringsprocessen, eller opvæksten, som en gradvis tilnærmelse til en mere ordnet og systematisk erfaringsverden, der hjælper barnet til at tilpasse sig sine omgivelser.

Piagets teorier[redigér | redigér wikikode]

Senso- motorisk fase: 0 – 2 år:

  • Barnet udvikler sansninger og bevægelser, cirkelreaktion:
  • Medfødte reflekser: sutte, gribe.
  • Primær cirkelreationer, udforsker og bliver derved opmærksom.
  • Sekundære cirkelreaktioner. Eks. en rangle –sjov – det skal jeg prøve igen.!!
  • Koordinering.
  • Tertiær. Eksperimenterer.
  • Mentale repræsentationer.:
  • Hvis nu jeg gør ’sådan’ så sker der noget.

Præoperationelle fase 2 – 6år.

  • Egocentrisk – ens situation kan opleves anderledes, den det barnet selv tænker. Irreversibel. *Tænker ikke logisk endnu.
  • Animisme: tror på alt i naturen er levende og indeholder en sjæl vilje eller kraft og liv
  • Intuitiv. Stærk bedømmelse. Og afhængig af iagttagelser. Kan registrerer noget er konstant og andet forandrer sig.

Konkret- operationel fase 6- 12 år

  • Logisk og systematisk tænkning
  • Konservation. Ser –antal og længde, på trods af forskellig størrelse – forstås mængden
  • Kan tænke reversibel - huske baglæns.
  • Decentrering, se en situation i flere perspektiver.

Abstrakt –operationelle fase 12+

  • Hypotetisk tænkning.
  • Forudsige en situation.
  • Formulerer en konklusion. Før de har afprøvet den.
  • Abstrakt tænkning. Tænke logisk – (vand er vådt, så jeg bliver våd, hvis jeg springer i vandet.

Skemateorien[redigér | redigér wikikode]

Skemateorien er en teori (kognitive skemaer), der forsøger at beskrive, hvordan mennesker strukturerer viden og dermed lærer. Piaget taler for, at man lærer ved at lagre viden i henholdsvis figurative og operative skemaer. Disse lagre henholdsvis fænomener og handlinger/konsekvenser.

Ny viden udvikler barnets forståelse for omverden ved enten at assimilere eller akkommodere sig i de eksisterende skemaer. Piaget forklarer de to forskellige tilpasningsmuligheder på følgende vis:

  • Assimilation: Ny viden passer ind i de etablerede skemaer og man har derved en evne til at begribe noget nyt umiddelbart.
  • Akkommodation: De etablerede skemaer rekonstrueres eller tilpasses, og man benytter således en evne til at ændre ved sine kognitive strukturer, for at kunne opfatte "det nye".

Akkommodation også kaldet: overskridende læring og assimilation også kaldet: tilføjende læring har til formål at skabe balance mellem nye erfaringer og etableret viden.

Stadieteorien[redigér | redigér wikikode]

Stadieteorien er en teori Piaget udviklede, idet han opdagede, at børns kognitive udvikling er delt op i nogle faser (stadier), hvor barnet udvikler forskellige intelligenser. Der er her tale om følgende trin:

  • Det sanse-motoriske stadium (0-2 år)
  • Det præ-operationelle stadium (2-7 år)
  • Det konkret-operationelle stadium (7-11 år)
  • Det formelt-operationelle stadium (11-14 år)

Barnets tænkning udvikler sig gennem disse stadier fra at være primitivt forskende til at være videnskabelig filosofisk.

Det sanse-motoriske stadium[redigér | redigér wikikode]

Perioden kendetegnes ved, at barnet udvikler sanser og bevægelser ved erfaring af verden. Den første erfaring kan ofte foretages gennem reflekser, men derefter sker handling og sansning i en vekselvirkning med verden omkring barnet.

Broom icon.svg Kvalitetssikring
Dette afsnit bør bringes til at stemme med Wikipedias standard if. Wikipedia:QA
  • Modifikation: afpasning af de reflekser barnet starter med (sutte på objekter, griber og piller ved objekter med hænder. Barnet lærer differentiering og generalisering – forskelle og ligheder
  • Intentionelle handlinger: der er et formål med at handle, ikke bare pr. refleks, men ved eksperimenterer/lærer formers funktioner (bolden triller, æsken gør ikke)
  • Den mentale repræsentation: kropslig kommunikation Repræsentation starter med at være kropslig, senere er en kop den kop barnet drikker af
  • Objektkonstans: for barnet eksisterer kun de objekter, det kan se, når objektet ikke kan ses er det ude af barnets verden. 1.objektet har en naturlig placering, barnet ledder objektet samme sted som første gang, 2.
  • Tegn: tilfældigt ord for barnet = en kop

Det præ-operationelle stadium[redigér | redigér wikikode]

I denne face, der vejledende er fra barnet er fyldt to til det er syv, kan barnet begynde at forstå symboler og dermed kan det eksempelvis lade som om, det sover. Samtidig kan barnet relatere en ting til en situation. Sproget udvides endvidere og barnet kan bedre placere sig i omverdenen, men barnet er dog kun i stand til at se omverden fra egen synsvinkel.

Det konkret-operationelle stadium[redigér | redigér wikikode]

Det konkret-operationelle stadium er fra 7 til 11 års alderen og er karakteriseret ved følgende:

  • en inderliggørelse af handlinger/barnet forbinder dele til hele situationer.
  • synsvinklen decenteres og barnet er derved mindre egoistisk.
  • forskellige processer kan vendes om til mere logisk opfattelse af den fysiske verden (et kilo bly eller et kilo fjer eller vand fra et højt og smalt glas over til et lille og bredt glas indeholder samme mængde vand).
  • overkomme reversibilitet – dvs. evnen til at vende processen om.
  • forstår volumenpersistens fx at vandet fylder mere i glasset, hvis der kommes en sukkerknald deri.

Det formelt-operationelle stadium[redigér | redigér wikikode]

Fasen foregår i 11 til 14 års alderen og barnet begynder i denne fase at kunne tænke logisk, abstrakt og forestille ting, der ikke er der. Det kan desuden opstille hypoteser, tanker og forestillinger. Barnet kan desuden arbejde med syllogismer som "mor kan ikke flyve, stenen kan ikke flyve, mor=sten" og tænke over sin egen tænkning (miniforskning).

Kritik[redigér | redigér wikikode]

Piaget fremsætter sin teori som værende universel, det vil sige at teorien i hans øjne gælder for alle kulturer, alle mennesker til alle tider. Især dette punkt ved hans teorier bliver kritiseret. I den forbindelse er det etnocentrismen i hans teori, der kritiseres – han tager altså udgangspunkt i hans egen kultur og fremsætter en teori, der beskriver andre kulturer. Forskellige kulturer kan meget vel have forskellige udgangspunkter for den kognitive udvikling.

Hans fasetænkning er også blevet kritiseret. Kritikken går på, at nogle kompetencer udvikler sig parallelt.

Et tredje kritikpunkt er, at han ikke gør noget ud af den emotionelle udvikling som grundlag for den sociale intelligens.

Piaget er også blevet kritiseret for at fokusere på matematisk og sproglig intelligens (og ikke andet). Desuden mener udviklingspsykologer, til forskel fra Piaget, ikke at man kan tale om egocentrisme i 6-7års alderen.


Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Broom icon.svg Oprydning
Denne artikel trænger til en oprydning for at opnå en højere standard. Du kan hjælpe Wikipedia med at forbedre den.