Johann Gottfried Eichhorn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Johann Gottfried Eichhorn.

Johann Gottfried Eichhorn (16. oktober 175227. juni 1827) var en tysk orientalist og historiker, far til Karl Friedrich Eichhorn, onkel til Johann Albrecht Friedrich von Eichhorn.

Eichhorn blev 1775 professor i østerlandske sprog ved Universitetet i Jena og 1788 i Göttingen, hvor han foruden østerlandske sprog foredrog ældre og nyere historie og litteraturhistorie.

Eichhorn var en skarp bibelkritiker, der førte den først af den franske læge Astruc fremsatte hypotese om kilderne til 1. Mosebog videre med stor skarpsindighed, men stærkt subjektivt.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • Historisch-kritische Einleitung in das Alte Testament (3 bind, 1780 -83; 5. udgave, 5 bind, 1824).
  • Die hebräischen Profeten (1816-20)
  • Einleitung in das Neue Testament (3 bind, 1804-14; ny udgave 1820-27).
  • Urgeschichte
  • Weltgeschichte
  • Geschichte der drei letzen Jahrhunderte
  • Uebersicht der französischen Revolution
  • Geschichte des 19. Jahrhunderts (1817)
  • Litterärgeschichte
  • Geschichte der Litteratur
  • Repertorium für biblische und morgenländische Litteratur (1777-82), udgiver
  • Allgemeine Bibliothek der biblischen Litteratur (1787-1803), udgiver

Kilder[redigér | redigér wikikode]