Jordbærhindbær
| Jordbærhindbær | |
|---|---|
.jpg) | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Rosales (Rosen-ordenen) |
| Familie | Rosaceae (Rosen-familien) |
| Slægt | Rubus (Brombær) |
| Underslægt | Rubus (Idaeobatus) |
| Art | R. illecebrosus |
| Videnskabeligt artsnavn | |
|
Rubus illecebrosus Focke, 1899 | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Jordbærhindbær (Rubus illecebrosus), også skrevet Jordbær-Hindbær, er en staude eller en halvbusk, der tilhører brombær-slægten. Den har en opret og stivgrenet vækst. Frugterne smager sødligt-fadt. Planten hører hjemme i Japan.
Beskrivelse[redigér | rediger kildetekst]
Stænglerne er kantede og hårløse, men tornede. De bærer de spredtstillede blade, der er uligefinnede med lancetformede småblade. Bladranden er dobbelt savtakket, og begge bladsider er græsgrønne.
Blomstringen sker i juli-september, hvor man finder de hvide, regelmæssige blomster siddende endestillet enten enligt eller i halvskærme. Frugterne er rundagtige, bredt kegleformede eller knudrede og lysende røde.
Rodnettet består af forveddede jordstængler, som bærer trævlede rødder og knopper til overjordiske skud.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 × 1 m (50 × 10 cm/år).
Hjemsted[redigér | rediger kildetekst]
Planten hører hjemme i Japan, hvor den findes i plantesamfund under lyse løvskove eller i lysninger og bryn. Den kan også brede sig på ruderater og opgivet jord.
På Takayama Experimental Site i 1.500 m højde findes planten i en 40-årig, blandet løvskov, domineret af forskellige birkearter i en bundbevoksning sammen med bl.a. Clematis stans (en skovranke-art), Fraxinus lanuginosa (en aske-art), havehortensia, haveløn, japansk kristtorn, japansk lærk, japansk røn, kalopanax, kamtjatkabirk, kinesisk elefantgræs, kurilermagnolia, palmebladet bambus, penselfyr, rødnervet løn, skrueædelgran og solcypres.[1]
Anvendelse[redigér | rediger kildetekst]
Bærrene er smukke, men bedst anvendelige som pynt på kager og desserter. Bærsmagen bliver kraftigere i et køligt klima, og plukkede bær bør ligeledes opbevares køligt.
Planten kan – med forsigtighed – bruges som en kraftigt voksende bunddækkeplante.
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Note[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Bayreuth Institute of Terrestrial Ecosystem Research: Forest Excursion Japan 2004" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 4. september 2011. Hentet 3. november 2008.