Joseph McCarthy

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Joseph McCarthy

Joseph Raymond McCarthy (14. november 19082. maj 1957) var en amerikansk politiker, der især er kendt for sin modstand mod kommunismen.

Han blev valgt ind i senatet i 1947 for Republikanerne. Han iværksatte en kampagne mod kommunistisk infiltration i USA's administrationsapparat, en kampagne, som nåede uhørte højder og gav anledning til udrensninger i mange grene af det amerikanske samfundsliv. McCarthy beskyldte fx tidligere udenrigsminister George Marshall for at være for uforsigtig[1]. McCarthy fik mange fjender og var dårlig til at imødegå deres intriger mod ham. Han var heller ikke heldig med pressen, der skildrede ham som usympatisk. Efterhånden blev det for meget selv for Republikanerne, og McCarthy mistede indflydelse. Det endte med, at Senatet i december 1954 kom med en fordømmelse af McCarthy, der satte en stopper for hans offentlige antikommunistiske virksomhed. Joseph McCarthy lagde navn til den såkaldte McCarthyisme.

Biografi

Joseph McCarthy blev født som femte barn og tredje søn i en amerikansk familie. Det var bedstefaren, der flyttede i 1858 til USA fra Irland. Han flyttede til Wisconsin og levede af landbrug. Sønnen Tim McCarthy, Josephs far, arvede farmen og udvidede den. McCarthy var stolt af sin oprindelse. McCarthys familie var katolsk og McCarthy forblev katolsk hele livet.[kilde mangler]

Politik

Første valgsejr

I 1947 vandt han over den demokratiske La Follette. En af de største grunde til det var, at La Follette stolede på sit gode navn, mens Joseph førte en fantastisk valgkamp. Han kørte fra den ene ende af staten til den anden og over 53100 kilometer, der sled to biler op. Han sendte 750000 postkort til de stemmeberettigede. Han kunne finde på at gå over gaden for at hilse på en med en McCarthy badge. Det hjalp heller ikke at La Follette at han nægtede at møde McCarthy, der ironisk nok beskyldte La Follette for at være pronazist.[kilde mangler]

Fodnoter

  1. ^ Arthur Herman: Joseph McCarthy. Reexamining the Life and Legacy of America’s Most Hated Senator. The Free Press

Eksterne henvisninger

Se citater fra
Joseph McCarthy
i engelsk Wikiquote.

Se også

USASpire
Denne artikel om en amerikansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Politiker