Republikanske parti (USA)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg
Republikanske parti
Republican Party
Partileder
Partiformand Mel Martinez
Næstformand
Talsmand
Partisekretær
Politisk ordfører {{{politiskordfører}}}
Gruppeformand i Folketinget
Gruppeleder i Senatet: Mitch McConnell
Gruppeleder i Huset John Boehner
Grundlagt 1854
Partiavis
Hovedkontor 310 First Street SE
Washington, D.C.
20003
Antal medlemmer
Ungdomsorganisation
Studenterorganisation
Pladser i Folketinget
Pladser i Senatet:
Pladser i Huset:
Politisk ideologi Konservatisme
Liberalisme
Neokonservatisme
Socialkonservatisme
Politisk placering centrum-højre
Internationalt samarbejdsorgan
Nordisk samarbejdsorgan
Europæisk samarbejdsorgan
Partigruppe i Europaparlamentet
Partifarve(r) rød (uofficiel)
Partibogstav
Website www.gop.com
{{{fotnot}}}
Amerikas Forenede Stater
US-GreatSeal-Obverse.svg

Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Amerikas Forenede Stater
Andre lande • Politik
se • diskutér • ret

Det Republikanske Parti er USA's konservative parti, modsat Demokraterne. Partiet benævnes til tider også 'The Grand Old Party' eller 'GOP'.

Partiet blev stiftet i 1854. Store navne i partiet har blandt andet været præsidenterne Abraham Lincoln, Dwight D. Eisenhower og Richard Nixon, som i 1974 måtte trække sig som præsident på grund af Watergate. Fra 1981-89 var Ronald Reagan en markant republikansk præsident i USA.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Ideologi og politik

Det Republikanske parti, også kaldet GOP, The Grand Old Party, består af en lang række økonomiske konservatister, sociale konservatister og liberalister, altså er partiet mere socialt konservative og økonomisk liberale. Republikanerne går ind for skattelettelser og mindre statslig indblanding i økonomiske anliggender, mindre konservativ indstilling end før i tiden. Partiet har også en sydstatsfløj som er baseret på evangeliske kirker og fundamentalisme, og som fører en grundlæggende modstand mod fri abort og homoseksualitet, altså er de også religiøst inspirerede.

Økonomisk vægter de den frie markedsøkonomi meget højt og at skattelettelser siden 2001 har beriget den amerikanske økonomi. De fleste republikanere går ind for en vis grad af socialt sikkerhedsnet, dog mener de at private organisationer er langt bedre til at fordele velfærden end det offentlige er, hvilket også er grunden til at de billiger staters støtte til private charity-foreninger (slags nødhjælpsorganisationer), både med og uden rod i religion. Dog bør det sociale sikkerhedsnet ikke misbruges, ifølge dem, og de er tilhængere af velfærdsreformen af 1996 som begrænsede valgbarheden og fik adskillige modtagere til at finde sig et job. På arbejdsmarkedet har de støttet love der sikrer en arbejder retten til ikke at melde sig ind i en fagforening. Minimumslønnen mener de heller ikke at der skal pilles ved, da den øger arbejdsløsheden og mindsker forretningsevnen.

Miljømæssigt er de skeptikere af den globale opvarmning og synes ikke, at de videnskabelige undersøgelser underbygger, om der er tale om menneskelige årsager eller et naturligt cyklisk fænomen. Historisk har de dog gjort adskillige ting for at beskytte miljøet, blandt andet etablerede tidligere formand Theodore Roosevelt NPS, the U.S. National Park Service. Miljøet og økonomien skal altså følges ad, og miljørestriktioner skal være baseret på videnskab. Partiet er splittet hvad angår energikilder. Nogle mener man bør satse på ethanol som brændstof, mens andre er tilhængere af fortsat olieboring i arktiske områder – noget der har mødt hård kritik fra mange miljøaktivister.

Majoriteten af GOP-medlemmerne forkaster fri abort og vielser af homoseksuelle baseret på et moralsk og kirkeligt syn på tilværelsen, der er dog undtagelser i fx de nordøstlige stater og stater ud for stillehavskysten. De ser hårde straffe som løsning på kriminalitet og er tilhængere af den forfatningsbeskyttede våbenlov, om at alle amerikanere har ret til et våben til selvforsvar (the Second Amendment). Børn skal gå i skole, enten i private eller offentlige, og den religiøse fløj af partiet er med til at opretholde kollektiv bøn i skolen, ligesom at der gives ret til undervisning i intelligent design ved siden af evolutionslæren – nogle står endda ved kun at ville have undervisning i kreationisme. George Bush har også offentligt nedlagt veto imod forskning af stamceller da han mente det 'trodsede en moralsk grænse' hos ham.

Nationalt er republikanerne tilhængere af en stærk militærmagt til at beskytte landet mod krig og invasion. Oprindeligt var mange medlemmerne dog imod oprettelsen af NATO, men dette billede har ændret sig i dag i takt med den internationale terrortrussel og amerikanernes erklærede krig imod den. De går ind for uniliteralisme, hvilket vil sige at de forsøger så vidt muligt at løse deres udenrigspolitiske konflikter selv og ikke som sådan behøver alliancer, da USA er kendt for at have en stærk og handlekraftig hær. Angående immigration og illegale indvandrere har Bush-regeringen overraskende en anden kurs end hvad man måtte forestille sig om republikanerne. Bush har udtalt at såfremt de er indstillede på at arbejde og har fundet sig et job, så er han villig til at 'legalisere dem' ved at give dem amerikansk statsborgerskab.

[redigér] Republikanske præsidenter siden grundlæggelsen i 1854

[redigér] Se også

[redigér] Eksterne links

Commons-logo.svg
 Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til:
Politisk parti Stub
Denne artikel om et politisk parti eller gruppe er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Republikanske_parti_(USA)"