Kong David

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kong David var ifølge de gammeltestamentlige beretninger den anden konge i Israel efter Saul. Han var manden efter Guds hjerte, og Gud lovede ham et evigt kongedømme2 Sam 7,16. Han regerede fra omkring 1005 f. Kr. til 965 f. Kr. Ifølge Anden Samuelsbog kapitel 5 vers 4-5 regerede han 7 år i Hebron over Juda og 33 år i Jerusalem over hele Israel og Juda. Han blev anset for at være den mægtigste konge i Israel. Landet oplevede stor fremgang under hans ledelse. Sammen med Batseba fik David sønnen Kong Salomon, der overtog tronen efter faderens død.

[redigér] Beretningen om David

Beretningen starter med at Saul efter ulydighed bliver vraget af Gud til at være konge. Profeten Samuel sendes så ud for at salve David til konge. Derefter fyldes David af Guds Ånd og i tiden derefter er det at han dræber filisteren Goliat. Saul ophøjer derfor David og gør ham til hærfører, men gribes snart af misundelse og frygt for at David vil tage magten, og begynder voldsomme forfølgelser af David. Da Saul efter mange års forløb falder i krig bliver David konge over Israel (2 Sam 3.-4), og indtager Jerusalem,

I Davids sidste år går han fra at være en gudsfrygtig og succesrig konge til at være en falden konge. Vendepunktet er Davids ægteskabsbrud med Batseba, hans efterfølgende forsøg på at dække over gerningen, og til sidst drabet på hendes mand Urias. Herrens profet Natan afslører synden for David, der omvender sig, og modtager tilgivelse. Derefter kom der meget splid i hans familie. Kongen havde adskillige sønner sammen med sine koner og elskerinder. Med konkubinen Maachah havde han datteren Tamar og sønnen Absalom, som gjorde oprør mod sin far og som blev dræbt af Davids hærfører, Joab, i forbindelse med dette opgør.

[redigér] Davids sønnen

I 2. Sam 7 beslutter David at bygge et hus til Herren, men Herren siger, at det skal David ikke. Derimod vil Herren bygge David et hus og grundfæste Davids kongedømme til evig tid. Davids søn skal bygge Herren et tempel. Dermed lover Herren, at Davids trone skal stå til evig tid, og dermed er vejen banet for de to næste bøger i Bibelen, der for en stor del handler om, hvordan Davids dynasti udvikler sig, og hvordan Herren opfylder sine løfter om at Davids efterkommere skal være kongere i Jerusalem. Men da så den sidste Davids konge, Sidkija bliver fjernet for tronen i Jerusalem i år 586, så er vejen til også banet for at forstå 2. Sam 7 som en profeti om en kommende Davids søn, en salvet, en Messias, som vil komme og genoprette Davids kongerige en gang i fremtiden. Disse Messias-profetier nævnes i mange af profetbøgerne, og danner grundlag for de kristnes tro på at Jesus er denne Davids søn, denne Messias, denne Kristus.