Metafor

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Metafor (af græsk: metafora, meta = hen til, phorein = at bevæge) er et sprogligt billede, hvor karakteristika ved et objekt overføres på et andet objekt, der som oftest er urelateret. Typisk bliver et objekt beskrevet som lig med et andet objekt. Metaforer kan anvendes af beskrivende årsager, såvel som af æstetiske eller humoristiske årsager.

Et simpelt eksempel er "jeg er hundesulten". Her sammenholder fortælleren sin egen sult med et alment accepteret karakteristikum ved hunde.

Underkategorier[redigér | redigér wikikode]

Metaforer kan inddeles i flere underkategorier (fra den engelske Wikipedia):

  • En udvidet metafor er én, hvor mere end et karakteristikum anvendes i det videre billede. Et klassisk grafitti-eksempel er: "Kvinder/mænd er som toiletter. Enten er de optagede, eller også er de fulde af lort". Her anvendes to kendetegn ved et toilet til at beskrive det modsatte køn.
  • En blandet metafor er en, hvor flere sproglige billeder, der ikke stemmer overens med hinanden, blandes i den samme sætning. "Politikeren tog tyren ved hornene og spillede over midtbanen". Her bliver et landbrugsudtryk (måske fra engelsk) og boldudtryk brugt til at beskrive initiativ til samarbejde mellem højre- og venstrefløj.
  • En død metafor er en metafor, hvor det overførte billede ikke længere nødvendigvis opfanges af modtageren (eller afsenderen). Et eksempel er "solen står op", hvor udtrykket er så velkendt, at vi ikke længere forestiller os et menneske, der står ud af sengen, når vi hører udtrykket. Nogle mener, at en metafor er død allerede, når den har mistet sit overraskende præg.
  • En aktiv metafor er en metafor, der stadig skaber billeddannelse hos modtageren og måske også er overraskende (alt efter definition ovenfor). "Plastik-menneske" kunne være et eksempel.
  • En absolut metafor er én, hvor der ikke kan findes umiddelbar sammenhæng mellem første og andet objekt. "Du er min rose". Sammenhængen mellem rosen og du-personen er ikke umiddelbart gennemskuelig.
  • En kompleks metafor er kendetegnet ved, at man bygger en metafor på en anden metafor. "Han kastede lys over sagen" er kendetegnet ved, at lyset i sig selv er en metafor, og at kaste med lys er en videre metafor.
  • En løs metafor er én, hvor mange karakteristika umiddelbart overføres fra det ene objekt til det andet. "Han er en ræv" kan hentyde til hurtighed, til snuhed eller til mangel på moral.
  • En "dvælende" metafor (dormant metaphor) er en metafor, der stadigvæk umiskendeligt kan betegnes som en metafor, men hvor den overraskende effekt er fjernet. "Hundesulten" kan være et eksempel – der er tydeligvis tale om et sprogligt billede, men ingen overraskelse i udtrykket. Nogen vil karakterisere denne metafortype som en del af de døde metaforer.
  • En implicit metafor er én, hvor det ikke præcist fremgår, hvad man hentyder til (men det vil typisk være klart). "Luk låget" henviser til munden, men det fremgår ikke.
  • En gemt metafor fortæller ikke, hvilket objekt, der præcis hentydes til. "Ytringsfriheden presses til det yderste" kræver, at vi selv forestiller os noget, der lægger pres på et andet objekt.
  • En simpel metafor har kun et sammenholdspunkt mellem det karakteriserede og det karakteriserende. "Køl ned" kan kun henvise til temperaturen ved det karakteriserede.


Dette er én måde at opdele metaforer på. Der er masser af grænsetilfælde, og sondringen mellem forskellige underkategorier afhænger af formålet med den givne opdeling. Eksempelvis vil nogen mene, at direkte sammenligninger ikke bør medregnes til metaforer.

Se også[redigér | redigér wikikode]


Sprog og litteratur Stub
Denne artikel om sprog eller litteratur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.