Julius Scheiner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Julius Scheiner.

Julius Scheiner (25. november 1858 i Köln20. december 1913 i Potsdam) var en tysk astrofysiker.

Scheiner studerede astronomi i Bonn og ansattes 1881 som Assistent ved Observatoriet smst. Fra 1887 arbejdede S. ved Observatoriet i Potsdam og var siden 1894 tillige Prof. ved Univ. i Berlin. S. har hovedsagelig arbejdet med Spektralanalyse og skrevet herom i Fagskrifter. Ved Siden heraf har han udg. »Die Spectralanalyse der Gestirne« (1890; amer. Udgave ved Frost, 1894); »Die Photographie der Gestirne« (1897); »Strahlung und Temperatur der Sonne« (1899); »Untersuchungen über die Spectra der helleren Sterne nach phot. Aufnahmen« (1895). I Potsdam ledede han den fot. Kortlægning af Himmelstrøget 31° til 40° nordl. Dekl. og har udg. »Photographische Himmelkarte«, I—VI (1899—1912). Sammen med J. Wilsing har S. udg. »Untersuchungen an den Spectren der helleren Gasnebel« (1905), »Temperaturbestimmung von 109 helleren Sternen« (1909), »Vergleichende spektralphotometrische Beobachtungen am Monde und an Gesteinen« (1909). Ved Siden heraf har han publiceret »Untersuchungen über die Solarkonstante und die Temperatur der Sonnenphotosphäre« (1908). De i Bd. I—IV anmærkede 1564 Dobbeltstjerner har S. samlet i »Katalog von Doppelsternen der photographischen Himmelskarte« (1908). Sine Forelæsninger ved Univ. i Berlin har S. givet i »Populäre Astrophysik«  (1908, under Titel »Astrophysik« omarb. af Graff 1922) og »Spektralanalytische und photometrische Theorien« (1909).

Kilder[redigér | redigér wikikode]