Jussi Merklin
| Jussi Merklin | |
|---|---|
| Nationalitet | Dansk |
| Bopæl | Værløse |
| Uddannelse og virke | |
| Akademisk grad | Cand.polit. |
| Beskæftigelse | Fuldmægtig og debattør |
| Arbejdsgiver | Finansministeriet |
| Kendt for | Tidlig kritik af CPR-registrering |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | IKEA-Prisen |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Jussi Merklin, dansk fuldmægtig og fagbogsforfatter, der vakte stor opmærksomhed i pressen i slutningen af 1970'erne.
Merklin var uddannet cand.polit. og havde været ansat i Danmarks Statistik (1969-71) og Indenrigsministeriet (1971-76) før han i Finansministeriets CPR-kontor blev ansvarlig for statens EDB-sikkerhed imellem 1976-78. På daværende tidspunkt var han en af de mest kyndige i det CPR-registersystem der indførtes i Danmark per 2. april 1968.
I denne periode viste opinionsundersøgelser at 80 % i den danske befolkning var imod CPR-registrering.[1]
Whistleblower[redigér | rediger kildetekst]
I slutningen af 1970'erne blev Merklin whistleblower lang tid før begrebet vandt indpas i sproget, da han gjorde opmærksom på myndighedernes overtrædelse af loven i forbindelse med CPR-registreringer når registre samkøres,[2][3] herunder eksempelvis de senere indberetninger til DAMD. Borgerne ejer deres CPR-nummer og oplysningerne tilknyttet nummeret, hvorfor det ikke uden videre må anvendes af andre instanser uden tilladelse. Merklin påpegede desuden demokratiske og ytringsfrihedsmæssige problemer derved,[4] og sikkerhedsmæssige mangler i opbevaringen af dataene fra Kommunedatas side.
Myndighedernes tiltag mod Merklin blev en forflyttelse fra EDB-sikkerhedsansvarlig til ansvar for kantinedriften og siden ministerielle toiletter og til slut afskedigelse.[5][6][7]
Sagen blev rejst i Folketinget i 1978. I 1979 modtog Merklin IKEA-Prisen for sit engagement for ytringsfriheden.
Det er blevet sagt om Merklin-sagen:
"Hans foresatte reagerede herpå ud fra en uskreven regel, som siden er blevet så meget desto mere kendetegnende for myndighederne i lignende sager: Det er slemt, hvis en embedsmand deltager i den offentlige debat; det er en skærpende omstændighed, hvis han udtaler sig om et aktuelt emne; det er en ekstra skærpende omstændighed, hvis han udtaler sig om et emne, som han har forstand på." (Jørgen Bitsch).[8]
Vor tid[redigér | rediger kildetekst]
I dag råder Det Centrale Personregister under Indenrigs- og Boligministeriets departement. CPR-registret har haft mange op- og nedture med især lækagesager. Som et ekko af Merklins advarsler oprettede en ung it-kyndig mand i 2013 hjemmesiden CPR-lotteri, hvor brugere kunne gætte politikeres CPR-numre, der var lette at få fat i forkyndte han.[9] Med myndighedernes og bankernes vision for MitID per 2021, håber man en dag at kunne udfase brugen af CPR-numre i fremtiden, herunder forhindre identitetstyveri, i kraft af op til tre eller flere sikkerhedsled, der inkluderer personlig nøgleviser uden netadgang.
Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]
- Registerstaten Danmark. Forlaget i Haarby 1979.
- Demokratiet undergraves oppefra. Rosenkilde og Bagger, 1980.
- Censur-sagen: en materialesamling om krænkelserne af ytringsfriheden i finansministeriets administrationsdepartement: 1. akt. GMT, 1980.
- Erindringshullet: en analyse af tamil-skandalen, fra et demokratisk synspunkt. Kontrast, 1991.
- Farvel, hr. minister! En lærebog i demokrati med tamil-skandalen som grundlag. Systime, 1992.
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Jussi Merklin: Registerstaten Danmark. Forlaget i Haarby 1979.
- ^ Misbrug af CPR-numrene. Berlingske Tidende, 14. juni 1978.
- ^ Interview med Jussi Merklin: Det er tyveri, siger ekspert om data-samkøring. Vendsyssel Tidende, 8. januar 1984.
- ^ Det centrale superregister. Danskerne er gennemregistreret mere end noget andet folk i verden. Registerstaten er nær. Information, 12. december 1979.
- ^ Embedsmanden, der fik mundkurv på i dagens Danmark. Morgenposten, 29. april 1979.
- ^ Højt lønnet toiletpasser: portræt af en embedsmand, der kæmper for EDB-sikkerhed og får mærkelige opgaver. Aarhus Stiftstidende, 8. juli 1979.
- ^ Nu venter han bare på en fyreseddel: fuldmægtigen, der siger sin mening. Jyllandsposten, 15. april 1979.
- ^ Jørgen Bitsch: Den danske dissident. Interview med Jussi Merklin. Faklen 3, 1997. Faklen: "Dissident".
- ^ Computerworld: "Hård kritik af CPR-sigtelse, politiet har fat i den forkerte".