K. C. Douglas
| K. C. Douglas | |
|---|---|
| Født |
21. november 1913  Sharon, Mississippi, USA |
| Død |
18. oktober 1975 (61 år) Berkeley, Californien, USA |
| Dødsmåde |
Naturlige årsager |
| Dødsårsag |
Hjerteanfald |
| Statsborger |
USA |
| Sprog |
Engelsk |
| Genre |
Blues |
| Beskæftigelse |
Sanger, sangskriver |
| Instrumenter | |
|
Vokal, guitar | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. | |
K. C. Douglas (født 21. november 1913 – død 18. Oktober 1975) var en amerikansk countryblues-sanger og -guitarist. Hans fornavne var udelukkende initialer.[1]
Karriere[redigér | rediger kildetekst]
Douglas blev født i det kommunefri område Sharon i Mississippi, flyttede efter nogle år til Vallejo i Californien (1945) for at arbejde på flådeværfterne og begyndte i 1947 at optræde på San Francisco/Oakland's blues-scener. Douglas var musikalsk påvirket af Tommy Johnson,[2] med hvem han havde arbejdet sammen i Jackson-området I de tidlige 1940'ere,[3], og hvis "Canned Heat Blues"han lod sig inspirere af på sine egne albummer A Dead Beat Guitar and the Mississippi Blues og Big Road Blues.
K. C. Douglas-kvartettens første studieoptagelse blev "Mercury Boogie" (senere ændret til "Mercury Blues"), i 1948.[4] De andre musikere i bandet var Sidney Maiden (mundharmonika), Ford Chaney (andenguitar) og Otis Cherry (trommer).[5] Sangen er siden blevet indspillet I coverversioner af Steve Miller, David Lindley, Ry Cooder samt Dwight Yoakam, og en 1992-version skabt af Alan Jackson, gik hen og blev et andenplads-hit på USAs hitliste Hot Country Songs.[2] Meat Loaf genindspillede desuden sangen som et skjult bonusnummer, der kan høres på 2003-albummet Couldn't Have Said It Better.[6] Ford Motor Company købte siden rettighederne til sangen for at bruge den i tv-reklamer.[2]
Douglas benyttede Chris Strachwitz-pladeselskab i begyndelsen af 1960'erne, og de fleste af hans sange er udgivet på Strachwitz's Arhoolie Records og Prestige Bluesville. Douglas spillede guitar på Sidney Maiden's album, Trouble An' Blues i 1961, og reetablerede hermed det partnerskab, der var begyndt i 1940'erne.[7]
I 1973-74 optrådte han på San Francisco Blues Festival og formede en kvartet, der turnérede i East Bay/Modesto/Stockton-området.[2]
K. C. Douglas døde af et hjerteanfald i Berkeley i oktober 1975 og blev begravet på Pleasant Green Cemetery in Sharon, Mississippi.[2]
Inspireret af Douglas[redigér | rediger kildetekst]
Mens han var i trediverne og arbejdede i en garage, lærte Douglas sin arbejdsgivers barnebarn Seasick Steve at spille bluesguitar, og Steve er siden blevet en berømt bluesmusiker i USA.[8][9]
Udvalgt diskografi[redigér | rediger kildetekst]
Singler[redigér | rediger kildetekst]
- "Mercury Boogie" (1948)
- "Lonely Blues" (1954)
Bemærk: bagsiden af "Mercury Boogie" er lavet af Sidney Maiden.
Studiealbum[redigér | rediger kildetekst]
- A Dead Beat Guitar and the Mississippi Blues (1956)
- K. C.'s Blues (1961)
- Big Road Blues (1961)
- The Country Boy (1974) - (genudgivet som Mercury Blues med yderligere optagelser)
- Classic African-American Ballads (2006)
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ https://tims.blackcat.nl/messages/kc_douglas.htm
- ^ a b c d e Craig Harris. "K. C. Douglas : Artist Biography". AllMusic. Hentet 11. november 2014.
- ^ Harris, Sheldon (1989). Blues Who's Who (5th paperback udgave). New York: Da Capo Press. s. 160-161. ASIN B00071WNY8.
- ^ Leadbitter, M; Slaven, N (1987). Blues Records 1943–1970: A Selective Discography Volume 1 A-K (2nd udgave). London: Record Information Services. s. 362. ISBN 978-0907872078.
- ^ K. C. Douglas Discography, Wirz.de. Retrieved February 21, 2017
- ^ "Couldn't Have Said It Better". AllMusic. Hentet 14. juli 2014.
- ^ Al Campbell. "Sidney Maiden". AllMusic. Hentet 24. november 2011.
- ^ Interview with Seasick Steve on The Paul O'Grady Show på YouTube; October 2008
- ^ Op de Beeck, Geert (16. februar 2007), "Humo's Pop Poll de Luxe: goed gerief van Seasick Steve", HUMO NR 3467, s. 158
