Karantæne i sportsgrene

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se karantæne. (Se også artikler, som begynder med karantæne)

Karantæne anvendes i en række sportsgrene som disciplinærstraf, fortrinsvis i holdsport overfor spillere, der har begået brud på reglerne, men også overfor ledere og trænere. I fodbold udløses karantæner efter tildeling af advarsler eller udvisninger. Dette sker i henhold til tildeling af strafpoints beroende på dommerens indberetning. [1] I håndbold gives der kun karantæne efter udvisninger.

Der forekommer også tilfælde af karantæne, som skyldes miskreditering af spillet. Dette kan fx ske, hvis en spiller foretager spil på egne kampe hos bettingfirmaer.[2]

Atleter eller spillere i holdsport har en række muligheder for at appellere straffen. Den øverste appeldomstol er Den Internationale Sportsdomstol (CAS).[3]

Doping[redigér | rediger kildetekst]

Doping er indtagelse af præstationsfremmende midler. Alle olympiske idrætsgrene er kontrolleret af WADA[4] I Danmark har Anti Doping Danmark og Danmarks Idræts-Forbund tiltrådt WADAs regelsæt.[5] Dopingmisbrug straffes typisk med 2 års karantæne i førstegangstilfælde, men kan føre til livsvarig udelukkelse fra al idræt, hvilket cykelrytteren Lance Armstrong er et eksempel på.[6]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Dansk Boldspil Union:Disciplinære bestemmelser, hentet den 31. marts 2020.
  2. ^ Sturridge får karantæne og bøde for brud på bettingregler, Vejle Amts Folkeblad. Hentet den 1. april 2020]
  3. ^ History of the Court of Arbitration for Sport, official website of the Court of Arbitration for Sport (page visited on 5 May 2016).
  4. ^ "Det Internationale Kodeks for Anti-Doping" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 26. juni 2015. Hentet 31. marts 2020.
  5. ^ "Dopinglisten 2013" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 19. september 2015. Hentet 31. marts 2020.
  6. ^ Doping-chok: Armstrong opgiver kamp mod doping-anklager, Kristeligt Dagblad 24. august 2012