Karl Rottmann

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Karl Rottmann (11. januar 1797 i Handschuhsheim ved Heidelberg7. juli 1850 i München) var en tysk maler og var bror til Leopold Rottmann.

Øen Delos, 1847

Han lærte først hos sin far, maleren og tegnelæreren Friedrich Rottmann (1780—1817) og modtog uden synderlig tilfredsstillelse fra 1822 undervisning på Münchens Akademi. Fra det bayerske højland udvidede han på en rejse 1826—28 sit studiefelt til det italienske bjerglandskab. Resultatet heraf blev de grandiose og storlinjede 28 italienske landskaber i fresko i arkaderne i Münchens Hofgarten (1829—33, nu delvis ødelagte af vejrliget; kartonerne i Darmstadts Galleri). Efter en rejse til Grækenland 1834 malede han (enkaustisk på cementgrund) en cyklus af 23 landskaber, atter af betydelig linjeskønhed, men særlig ejendommelige ved deres fine lysvirkning (Münchens ny Pinakoteks "Rottmann Zimmer"). Flere af disse arbejder gengav han senere i olie. Staffelibilleder af Rottmann findes nu i mange tyske museer: Havkyst i Storm (Schack-Galleri i München), Ægina-Templet (Raczynski-Galleri i Berlin), tre i Berlins Nationalgalleri etc. Rottmann indtager en fremragende plads i kunsthistorien; påvirket af Poussin (Nicolas Poussin eller Gaspard Poussin sikkert sidstnævnte da han er landskabsmaler) og J. Koch fortsætter han det heroiske landskab, der lægger alle landskabets bimotiver til side for at dvæle ved de store, karakteristiske træk, den monumentale linje virkning.

Litteratur [redigér]

Biografi ved Bayersdorfer; Regnet i "Dohmes Kunst und Künstler"


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.