Kim Kyong-hui
| Kim Kyong-hui | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
30. maj 1946 (77 år) Pyongyang, Nordkorea  |
| Politisk parti |
Koreas Arbejderparti |
| Far |
Kim Il-sung |
| Mor |
Kim Jong-suk |
| Søskende |
Kim Jong-il, Kim Pyong-il, Kim Man-il |
| Ægtefælle |
Jang Song-thaek (1972-2013) |
| Børn |
Jang Kum-song, Jang Kim-song |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Moskvas statsuniversitet, Kim Il-Sung Universitetet |
| Beskæftigelse |
Officer, politiker |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Kim Jong-il-ordenen (2012) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
.jpg)
Kim Kyong-hui (hangeul: 김경희, hanja: 金敬姬; revideret romanisering af koreansk: Gim Gyeong-hui, McCune-Reischauer: Kim Kyŏnghŭi, født 30. maj 1946 i Pyongyang i Korea) er en nordkoreansk politiker. Hun er lillesøster til afdøde partileder Kim Jong-il. Den 27. september 2010 blev hun og nevøen Kim Jong-un udnævnt til firestjernet general.
Liv og gerning[redigér | rediger kildetekst]
Hun er datter af Kim Il-sung og dennes anden hustru Kim Jong-suk. Hun har to brødre, Kim Jong-il og Kim Pyong-il.[1]
Kim Kyŏng-hŭi begyndte sin politiske karriere i 1971 i Nordkoreas demokratiske kvindeforbund. I 1976 blev hun stedfortrædende præsident for det Det Koreanske Arbejderpartis centralkomites stående afdeling for internationale kontakter. Hun er repræsentant i Den øverste folkeforsamling og har siden 1987 haft ansvaret for afdelingen for let industri i centralkomiteen. Hun har været medlem af selve centralkomiteen siden 1988.
I 1972 giftede hun sig med general Jang Song-thaek, som var en af landets betydeligste ledere frem til, at han blev frataget al magt og henrettet i december 2013.[2] Hendes eneste datter Jang Kum-song (1977–2006) studerede i Paris, hvor hun begik selvmord.[3]
Efter, at Kim Jong-il efterfulgte sin far som landets leder, fik Kim Kyong-hui sammen med hendes mand Jang ansvaret for landets store økonomiske projekter. Jang Song-thaek blev henrettet i december 2013, og Kim Kyong-hui forsvandt fra offentlighedens søgelys frem til januar 2020, da hun første gang optrådte offentligt sammen med Kim Jong-un i forbindelse med markeringen af det koreanske måne-nytår.[1]
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b Jung Da-min: "Kim Jong-un's aunt makes 1st public appearance in 6 years" (The Korea Times, 27. januar 2020)
- ^ Pjöngjang bestätigt Entmachtung des Onkels von Machthaber Kim , Süddeutsche Zeitung. 9. december 2013.
- ^ Andreas Lorenz: Kim und seine Verwandten, Spiegel Online. 12. april 2013.
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Baird, Merrily (2003). Kim Chong-il’s Erratic Decision-Making and North Korea’s Strategic Culture. In Barry R. Schneider & Jerrold M. Post (Eds.), Know Thy Enemy: Profiles of Adversary Leaders and Their Strategic Cultures. USAF Counterproliferation Center: Publications, Research, & Education, WMD NBC counterproliferation electives syllabi. Retrieved 19 September 2010.
- Mansourov, Alexandre. (2004). Inside North Korea's black box: reversing the optics Arkiveret 12. marts 2012 hos Wayback Machine. The Brookings Institution. Retrieved 19 September 2010.
- Koike, Yuriko. (2010) A ruthless sister risks becoming North Korea's next ruler. The Daily Star. Retrieved 19 September 2010.
- Madden, Michael (2010). Biographical Sketch of Kim Kyong-hui. North Korea Leadership Watch. Retrieved 19 September 2010.