Knin
| Knin Knin  | |||
|---|---|---|---|
| |||
_2.jpg) | |||
| Overblik | |||
| Land |
 Kroatien | ||
| Postnr. |
22300 | ||
| Telefonkode |
022 | ||
| UN/LOCODE |
HRKNI | ||
| Demografi | |||
| Indbyggere |
11.633 (2021) | ||
| Andet | |||
| Tidszone |
UTC+1 | ||
| Højde m.o.h. |
220 m | ||
| Hjemmeside | www.knin.hr | ||
| Oversigtskort | |||
  Knin Knins beliggenhed i Kroatien 44°02′N 16°11′Ø / 44.03°N 16.18°ØKoordinater: 44°02′N 16°11′Ø / 44.03°N 16.18°Ø | |||
Knin (udtale:|knîːn|) er en by i distriktet Šibenik-Knin distrikt i Kroatien, beliggende i Dalmatiens bagland nær floden Krkas udspring, et vigtigt trafikknudepunkt på jernbane- og vejruterne mellem Zagreb og Split. Knin blev kendt to gange i historien, som hovedstad i både middelalderens Kongerige Kroatien og kortvarigt i den selvudråbte kvasistat Den Serbiske Republik Krajina i det nyligt uafhængige Republikken Kroatien under Den kroatiske uafhængighedskrig fra 1991 til 1995.
Geografi[redigér | rediger kildetekst]
Knin ligger i den nordlige region Dalmatien i Kroatien, 56 kilometer øst for kystbyen Šibenik.
Den oprindelige romerske bosættelse udviklede sig ved foden af de Dinariske Alper. Det var ved foden af disse bakker, at Knin-fæstningen blev bygget. Kilden til floden Krka begynder i udkanten af byen.
Arkæologi[redigér | rediger kildetekst]
Den nyligt opdagede romerske by Burnum ligger 18 km væk fra Knin i retning af Kistanje. Her findes resterne af det største amfiteater i Dalmatien, bygget i 77 e.Kr. under kejser Vespasian, som kunne rumme 8.000 mennesker.[1]
De nærliggende landsbyer Biskupija og Kapitul er yderst interessante arkæologiske steder fra det 10. århundrede, hvor der er fundet mange rester af middelalderlig kroatisk kultur, herunder kirker, grave, dekorationer og epigrafer.[2]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Andrea Devlahović. "fragmenti online 2003. Burnum". Hentet 26. december 2014.
- ^ Sv. Ante Knin Arkiveret 10. juni 2007 hos Wayback Machine
