Vespasian
| Vespasian Vespasianus |
|
| Navn før tiltrædelse: |
Titus Flavius Vespasianus |
| Navn som kejser: |
Imperator Vespasianus Cæsar Augustus |
| Regerede: | 1. juli 69 - 23. juni 79 |
| Dynasti: | Flaviske |
| Født: | 17. november 9 e.Kr, Sabine |
| Død: | 23. juni 79, Rom |
| Dødsårsag: | Naturlige årsager |
| Forgænger: | Vitellius |
| Efterfølger: | Titus |
| Se også liste over romerske kejsere | |
Titus Flavius Vespasianus (17. november 9 – 23. juni 79) e. Kr., kendt som Vespasian, var romersk kejser i årene 69-79 og grundlæggeren af det Flaviske dynasti.
Vespasian, der var den første provinsbo på den romerske trone, stammede fra en ikke-adelig familie i Norditalien, muligvis af etruskisk afstamning. Han blev født i Falacrina i år 9 e. Kr. som søn af Flavius Sabinus og Vespasia Polla. Faren var toldembedsmand. Selv gjorde han karriere som embedsmand, trådte ind i hæren og tjente skiftende kejsere på felttog i bl.a. England. Under Nero faldt han en tid i unåde, men kom i 66 e. Kr. i spidsen for Palæstina-hæren for at slå det jødiske oprør ned. Under tronstriden efter Neros død udråbtes han af soldaterne til kejser, forlod Palæstina med en del af hæren, besejrede modstanderen Vitellius’ tilhængere og erobrede Rom december 69.
Vespasians tiårige regering betød en tiltrængt genoprettelse af orden og økonomi i Romerriget efter mange års tyranni og korruption. Han gennemførte kraftige besparelser, rev store dele af Neros ”Gyldne Hus” ned og levede selv spartansk. Der indførtes nye skatter, retsplejen bedredes, og der udnævntes duelige embedsmænd i provinserne. I Rom opførte Vespasian flere nybygninger; han påbegyndte Colosseum, som fuldførtes af sønnen Titus. Ifølge en anekdote anklagede hans søn Titus ham for at lægge afgift på de offentlige pissoirer i Rom, hvortil Vespasian svarede: "Non olet!" (= De [pengene] lugter ikke!)
To militære begivenheder prægede hans styre. Den ene var det jødiske oprør, som knustes af Titus med (Jerusalems ødelæggelse i år 70 e. Kr., Massadas belejring), og som førte til ophævelsen af Israel som en formel stat. Den anden var oprøret samme år i den galliske provins Batavia (Nederland), ledet af Gaius Julius Civilis; det kvaltes ret hurtigt.
På sit dødsleje lavede Vespasian sjov med den guddommeliggørelse, Augustus blev genstand for efter sin død. Han bad først de tilstedeværende om at rejse ham op, så han som gammel soldat kunne dø stående. Da han mærkede døden nærme sig, sagde han: "Jeg mærker, jeg er ved at blive en gud!" [1]
Som regent synes Vespasian at have optrådt behersket og moderat, undgået tyranmanerer og ødselhed, men dog at have styret militæret med fast hånd. Han omtales som en jævn og ligefrem mand med humoristisk sans og et afslappet forhold til sin kejserstatus. Uden måske at være nogen stor statsmand blev han en vigtig figur i kejsertiden, fordi hans styre (fraregnet sønnen Domitians regering) lagde grunden til over hundrede års både fredelig og stabil kejsermagt.
Henvisninger [redigér]
- ↑ Peter Ørsted: Romerne – dagligliv i det romerske imperium (s. 165), forlaget Gyldendal, København 1991, ISBN 87-01-72010-4
Eksterne henvisninger [redigér]
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Vespasian
- Life of Vespasian (Suetonius; engelsk overs.og originaludg. på latin)
- De Imperatoribus Romanis.
| Foregående: | Romerske kejsere | Efterfølgende: |
| Vitellius | Titus |