Kreuzberg
For alternative betydninger, se Kreuzberg (Rhön).
Kreuzberg er et af de mest kendte områder i Berlin[kilde mangler]. Området, der har 147.803 indbyggere (juni 2007), har administrativt været en del af bydelen Friedrichshain-Kreuzberg siden reformen af Berlins bydele i 2001. Tidligere udgjorde Kreuzberg sin egen administrative bydel. Kreuzbergs areal er blot 10,38 km².
Før Berlinmurens fald i 1989 var området i en isoleret position, idet dets østlige dele næsten var totalt omsluttet af muren. I områdets vestlige del var den kendte grænseovergang Checkpoint Charlie placeret. Dengang som nu er Kreuzberg kendt for sine mange tyrkiske immigranter og er blevet kaldt det største tyrkiske samfund udenfor Tyrkiet. Siden murens fald er området dog blevet mindre domineret af tyrkere som følge af stigende boligpriser grundet områdets placering tæt på Mitte. Mange af de tyske immigranter er flyttet til andre steder i byen, bl.a. andre områder i det tidligere Østberlin.
I 1999 havde 49.010 ud af områdets dengang 146.884 indbyggere ikke tysk statsborgerskab. Områder som Bergmann Kiez og Wrangel Kiez domineres dog af studerende og yngre mennesker, mens gaderne i særligt de østlige dele af Kreuzberg har et særligt, nærmest orientalsk præg over sig. Mange af gaderne, f.eks. Oranienstraße, rummer mange barer og restauranter med mad fra det meste af verden. Området har også skønne grønne områder som Viktoriapark og Görlitzer Park.
Historie
I modsætning til mange andre områder i Berlin, der var landsbyer før de blev en del af Berlin, har Kreuzberg en relativt kort historie. Bydelen blev dannet i 1820 og har sit navn fra en 66 m høj bakke, der befinder sig i bydelen. Bakken var længe kendt som Tempelhofer Berg, da den lå lige ved landsbyen Tempelhof. I 1821 blev der opsat et mindesmærke til minde om Napoleonskrigene. Da mindesmærket havde form som et kirkespir, blev bakken fremover kaldt Kreuzberg (Korsbjerget).
Bydelen voksede som følge af industrialiseringsbølgen i 1860'erne og var langt op i det 20. århundrede den indbyggermæssigt største bydel i byen – selv om den geografisk var den mindste. Da der boede flest, havde Kreuzberg 400.000 indbyggere. Grundet sit lille areal, var Kreuzberg således det mest befolkningstætte område med mere end 60.000 indbyggere pr. km². Industrien satte også sit præg på bydelen, bl.a. rummede gader som Kochstraße og Ritterstraße mange virksomheder. Mange af Tysklands store aviser og forlag holdt også til i Kreuzberg, bl.a. udgiveren af Berliner Zeitung, Axel Springer Verlag. Efter 2. verdenskrig blev huslejepriserne reguleret ved lov, hvilket gjorde investeringer i området uinteressante. Resultatet blev billige boliger af lav standard. Efter genforeningen er priserne steget, og beboersammensætning er blevet langt mere varieret. I dag har Kreuzberg en af de yngste befolkninger sammenlignet med områder i andre af Europas storbyer.
Efter bydelsreformen i 2001 blev Kreuzberg lagt sammen med Friedrichshain til den nye bydel Friedrichshain-Kreuzberg. Det vakte forundring, idet de to omårder kun er forbundet med én bro over Spree, Oberbaumbrücke.
Eksterne henvisninger
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |