Krongods

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Krongods var det gods, bona regalia, som kongen som rigets overhoved siden middelalderens begyndelse rådede over, på dansk under navn af kongelev og alminding (herunder mindre øer og ubeboede skovområder), og som var tænkt som grundlag for kongens almindelige finanser sammen med danefæ, vragret og strandret (modsat patrimonium eller fædrenearv, som var kongens private gods, og som han kunne råde frit over). Allerede i løbet af middelalderen synes dette skel imidlertid at være forsvundet og alt gods som værende til kongens rådighed.

Krongodset blev oprindeligt styret fra kongsgårde, senere fra kongelige slotte med deres ladegårde, hvilke tillige blev sæde for forvaltningen af lenene (når de kongelige rettigheder ikke var overdraget andre).

Fra tid til anden foretog kongemagten ransagninger for at undersøge, om alt gods i privat besiddelse var sket retmæssigt eller uretmæssigt og i givet fald (hvis det var sket uretmæssigt) ved reduktion tilbageføre det til krongodset.

Danmark[redigér | redigér wikikode]

Under Christoffer 1. blev det ved lov fastslået, at i tilfælde af forbrydelse mod majestæten skulle "forbrudt gods" tilfalde kronen, ikke patrimoniet.

Efter reformationen kom kirkens tidligere enorme besiddelser ind under krongodset, som ved mageskifter samledes til enheder, der blandt andet dannede grundlag for 1600- og 1700-tallets rytterdistrikter.

Efter enevældens afskaffelse i 184849 overgik næsten al krongods til den danske stat.

Færøerne[redigér | redigér wikikode]

På Færøerne kaldes krongodset for Kongsjord.

Sønderjylland[redigér | redigér wikikode]

I 1700-tallet opkøbte kongen store dele af adelsgodset i Sønderjylland. I den preussiske tid blev det sønderjyske krongods omdannet til domænegårde. Efter Genforeningen i 1920 blev disse store gårde udstykket til husmandsbrug.

Tyskland[redigér | redigér wikikode]

Før år 1800 blev de tyske fyrsters krongods kaldt Kammergut eller Kameralgut. I 1800-tallets Tyskland blev statslige domæner, der blev stillet til rådighed for fyrsternes nærmeste familie, kaldt for Thronlehen. Under Weimarrepublikken kom staten og de tidligere fyrster i strid om statsdomænernes fremtid.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Jerker Rosén, Magnús Már Lárusson: "Krongods" (Kulturhistorisk Leksikon for nordisk middelalder, 2. udgave; Rosenkilde og Bagger 1982; sp. 434-438)
  • Carsten Porskrog Rasmussen: "Kronens gods" (Per Ingesman og Jens Villiam Jensen: Danmark i Senmiddelalderen; Aarhus Universitetsforlag 1994; ISBN 87-7288-456-8; s. 69-87)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Dansk Stub
Denne artikel om Danmarks historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Historie