Kuldioxid

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Kuldioxid
Generelt
Andre navne	Carbondioxid Kultveilte
Fremtræden	Farveløs
SMILES	O=C=O
Kemiske egenskaber
Massefylde	1562 kg/m3 (fast form ved 1 atm og −78.5 °C) 770 kg/m3 (flydende form ved 56 atm og 20 °C) 1,977 kg/m3 (luftformig ved 1 atm og 0 °C)
Smeltepunkt	194,7 K
Kogepunkt	216,6 K
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa)

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO₂) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO₂ viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO₂ fra atmosfæren.

Det årlige CO₂-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon.

CO₂ udledning pr indbygger

Det kemiske stof kuldioxid, CO₂ (også carbondioxid (Kemisk Ordbog), tidligere kaldet kultveilte) er en drivhusgas, en atmosfærisk luftart, som består af molekyler, der hver igen består af ét kulatom og 2 oxygenatomer.

Kemisk gælder: C + O₂ ⇔ CO₂ + 386 kJ

Ved atmosfærisk tryk kan kuldioxid kun findes i to tilstandsformer; som en gas, og ved temperaturer under -78,5 °C, et fast stof der ligner fin, tætpakket sne. På grund af den "manglende" væske-tilstand omtales dette faste kuldioxid som tøris. Væskeformen findes, men den opstår kun ved tryk over 5,1 atm. Dette udnyttes ved opbevaring af kuldioxid på trykflaske.

Kuldioxid kommer fra afbrænding af materiale der indeholder kulstof som fossile brændstoffer og andet organisk materiale, når der er tilstrækkelig ilt (oxygen) tilstede. Er der kun en ringe mængde ilt, dannes der kulmonooxid.

Kuldioxid dannes også ved mikroorganismers fermentation og bliver som oxidationsprodukt udåndet af dyr og mennesker. Et menneske udånder ca. 450 L kuldioxid svarende til 900 gram pr. dag.

Planter absorberer kuldioxid ved fotosyntese, og planterne anvender både kuldioxid og vand til at danne kulhydrater.

Kuldioxid er til stede i Jordens atmosfære i en koncentration på ca. 0,04 % (400 ppm) i den tørrede luft. Luftens indhold varierer med årstiden, overlejret er der en tydeligt stigende trend. Luftarten virker som en drivhusgas. Kuldioxyd indgår i et stort kredsløb. Luftens indhold af kuldioxid er i ligevægt med hydrosfærens indhold af kuldioxyd. Hydrosfærens stigende kuldioxydindhold medfører en ændring af pH kaldet forsuring. Verdenshavenes forsuring omtales som "det andet kuldioxyd-problem".

Se også

• Drivhuseffekten, Havenes forsuring
• Dødens søer: Kivusøen, Nyossøen og Monounsøen
• Fotosyntese, Blad (organ), Autotrof, Heterotrof
• Geologisk CO₂-lagring
• Jordens atmosfære
• Kulsyre, Tøris, Sodavand
• Respiration, Lunge, Gælle

Eksterne henvisninger

• Grafer over udviklingen i den globale og den danske udledning af CO2

Wikimedia Commons har medier relateret til: Kuldioxid

• Initiativ til reduktion af CO2 fra internettet* Dry Ice information
• June 15 2006, iol: 'Glass carbon' is a world first
• Bassam Z. Shakhashiri: Chemical of the Week: Carbon Dioxide
• Keeling, C.D. and T.P. Whorf: Atmospheric carbon dioxide record from Mauna Loa, 2002
• 2005-07-06, Sciencedaily: NASA Satellite Data Capture A Big Climate Effect On Tiny Ocean Life Citat: "...El Niño and La Niña play with the populations of microscopic ocean plants called phytoplankton. That's what scientists have found using NASA satellite data and a computer model...Surprisingly, this study found that this transfer of carbon to the deep ocean increased by a factor of eight due to the large phytoplankton blooms that can occur during a La Niña..."