Carbon

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Kul (flertydig).
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Carbon (flertydig).
Egenskaber
Udseende
C,6.jpg
Sort (grafit)
Farveløst (diamant)
Generelt
Navn(e): Karbon, Kulstof
Kemisk symbol: C
Atomnummer: 6
Atommasse: 12,0107(8) g/mol
Grundstofserie: Ikkemetal
Gruppe: 14
Periode: 2
Blok: p
Elektronkonfiguration: 1s² 2s² 2p²
Elektroner i hver skal: 2, 4
Atomradius: 70 pm
Kovalent radius: 77 pm
Van der Waals-radius: 170 pm
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin: 4, 2
Elektronegativitet: 2,55 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform: Fast stof
Krystalstruktur: Hexagonal
Massefylde (fast stof): (grafit) 2,267 g/cm3
(diamant) 3,513 g/cm3
Kogepunkt: (subl.) 3727 °C
Varmefylde: (grafit) 8,517 Jmol-1K-1
6,115 J·mol–1K–1
Varmeledningsevne: (grafit) (119–165)Wm-1K-1
(diamant) (900–2320) W·m–1K–1
Magnetiske egenskaber: Diamagnetisk
Mekaniske egenskaber
Hårdhed (Mohs' skala): (grafit) 1–2
(diamant) 10,0

Carbon (Kemisk Ordbog), kulstof (trivialnavn) eller karbon (jævnfør Retskrivningsordbogen men forældet skrivemåde ifølge Kemisk ordbog) er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system. Symbol C. Carbon er den stavemåde, der oftest bruges i dansk faglitteratur, og i de landsdækkende danske aviser,[1] selvom denne stavemåde ikke er godkendt iflg. retskrivningsordbogen.

Kulstof opbygger utallige kemiske forbindelser baseret på en enestående atomar egenskab: Kulstofatomer kan danne elektronparbindinger (tidligere kaldt "kovalente" bindinger) med andre kulstofatomer og kan derfor opbygge molekyler i kæder og ringe, der kan udgøre et mønster med uhørt store variationsmuligheder. Carbon bundet i organiske forbindelser kaldes organisk bundet.

Flere former[redigér | redigér wikikode]

Grundstoffet carbon findes i mindst 6 krystallinske former, hvoraf de to vigtigste er α-grafit og diamant. Brillant er en diamant med en bestemt slibning, som fremhæver dens lysspil. Et mono-molekylært lag af carbon-atomer benævnes grafen.

Fullerener eller Buckminsterfulleren (populært Buckykugler, eng. Buckyballs, eller fodboldmolekyler) er allotrope former af kulstof, hvor et molekyle består af kulstofatomer i en meget symmetrisk og stabil kugleform, hvor kulstof-atomerne danner femkanter og sekskanter, som i en fodbold. Buckyballs er bemærkelsesværdige på grund af deres specielle kemiske og teknologiske egenskaber.

Kulstof-nanorør eller carbon-nanorør er cylindriske strukturer, baseret på fullerenernes opbygning i fem- og seksleddede ringe. Kulstof-nanorørene er bemærkelsesværdigt stærke og kan lede elektrisk strøm, enten som ledere eller som halvledere på grund af π-elektronernes frie bevægelighed. Forskning i kulstof-nanorør har udviklet sig til et stort område inden for nanoteknologien.[2]

Mangfoldigheden af kulstofforbindelser[redigér | redigér wikikode]

Stenkul drevet i land ved Ebeltoft.

På grund af den kemiske evne til at opbygge kæder og ringe, danner kulstof sammen med ganske få andre grundstoffer: hydrogen, ilt, nitrogen, fosfor og svovl basis for myriaden af de levende organismers kemiske forbindelser, proteiner, DNA, kulhydrater, lipider osv. Studiet af de organiske molekyler kaldes organisk kemi og studiet af de levende organismers molekyler har fået dets eget navn: biokemi. Omsætningen af kulstof betegnes som kulstofkredsløbet.

Oxidation af kulstof og kulstofforbindelser er en exoterm proces, der dækker en stor del af menneskehedens energibehov med konsekvensen af det stigende indhold af kuldioxid i atmosfæren, hvilket menes at være hovedårsag til den globale opvarmning.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Infomedia: Søgning den 26. februar 2010 over 12 måneders periode i flg. aviser: Aktuelt, Arbejderen, B.T., Berlingske Tidende, Børsen, Dato, Ekstra Bladet, Information, Kristeligt Dagblad og Politiken på flg. ord: Carbon: 161 artikler, Kulstof: 98 artikler, Karbon: 12 artikler
  2. Carbon nanotube science and technology. Peter Harris
Kemi Stub
Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.