Kvælning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Kvælning (en: Asphyxia, fra græsk "asphuxis", uden puls) er en tilstand hvor alvorlig mangel på ilt (O2) til kroppen opstår pga. manglene evne til at trække vejret normalt.

Kvælning forårsager generel hypoxia, som primært indvirker på væv og organer som er mest følsømme overfor iltmangel først, fx hjernen, som derfor fører til cerebral hypoxia (iltmangel i hjernen).

Kvælning er normalt karakteriseret efter luftmangel men dette er ikke altid tilfældet; trangen til at trække vejret udløses af stigende kuldioxidniveau (CO2) i blodet, i højere grad end af faldende iltniveau. Nogle gange er der ikke nok kuldioxid til at skabe mangel på luft, og offeret oplever iltmangel uden at vide det.

I alle tilfælde fører manglen på effektiv genoprettelse af iltniveau meget hurtigt til bevidstløshed, hjerneskader og døden.

Afbrydelsen af omløbet af arterierne og/eller venerne i halsen, som i nogle typer af stranguleringer, fører ikke altid til kvælning, men oftere direkte til cerebral hypoxia (iltmangel i hjernen).

Se også[redigér | redigér wikikode]