Død

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Marats død under den Franske Revolution, malet af Jacques-Louis David.

Død er betegnelsen for afslutningen på alle biologiske organismers liv. Død kan enten betegne en hændelse eller en tilstand. Mange forskellige faktorer kan resultere i en organismes død; jagt, sygdom, ødelagte livsbetingelser, alderdom, underernæring eller fysiske skader. De primære dødsårsager for mennesker i den vestlige verden er sygdomme i forbindelse med alderdom. Traditioner relateret til død er udbredt og en vigtig del af den menneskelige kultur, og er central i mange religioner. Inden for lægevidenskaben er kriterierne for definitionen af død blev mere kompliceret efterhånden som videnskaben udvikler sig.

[redigér] Dødskriterier

I Danmark opererer man med hjertedød og hjernedød, når man taler om menneskelige dødskriterier. Pludselig død indtræder ved svære læsioner: fald, skudsår, knusning, ved visse hjertesygdomme osv. Overgangen fra liv til død sker i almindelighed jævnt, undertiden gennem en dødskamp (agoni), hvor navnlig åndedrætsbesvær er det mest fremtrædende. Dødsrallen er det rallende åndedræt, som i nogle tilfælde kan høres i den sidste stund, inden døden indtræder. Døden er indtrådt, når respirationen og hjerteslaget er standset.

For lægmand er sikre dødstegn når mindst et af tre følgende kriterier er opfyldt:

Hovedet er adskilt fra kroppen
Legemet har fået skader, der er uforenelige med liv
Kroppen (torso, ikke nødvendigvis arme og ben) er i tydelig, omfattende forrådnelse

Læger konstaterer dødens indtræden ved at kigge efter andre kliniske tegn, der regnes som sikre dødstegn, herunder den 4 til 12 timer efter døden opståede stivhed i musklerne (rigor mortis), hvorved bevægelighed i leddene umuliggøres. Dødsstivheden indtræder først i nakken, derefter i underkæbens muskler. Kort efter døden optræder også ligpletter (livores), der er blodudtrædninger ("blå mærker") på de dele af liget, som ligger lavest: som regel ryggen og undersiden af benene. Tillige kontrolleres om der er vejrtrækning og om hjertet slår. Ved omhyggelig iagttagelse af disse symptomer kan døden konstateres sikkert.

En række tilstande kan ligne død mere eller mindre: koma, vegetativt stadie, "Minimally Conscious State", locked-in syndrom og skindød.

[redigér] Definition

Det nærmeste biologer kommer til at definition af døden, er at beskrive den som "livprocessernes ophør". Døden er et sammenbrud af det ellers så nøje koordinerede samspil af processer i organismens indre. Når cellernes stofskifteprocesser ophører, og der indtræder forrådnelse, er døden en realitet, der ikke kan ændres. Døden er således en irreversibel proces, dvs. en proces, der kun kan foregå i én retning og ikke kan vendes.

Den encellede organisme behøver teoretisk set aldrig at dø, mens der er noget, der tyder på, at flercellede organismer for de fleste celletypers vedkommende har "indkodet" et maksimalt antal delinger i deres arveanlæg. På den måde er der sat en grænse for deres evne til at forny sig. F.eks. er nervecellerne hos mennesket kun i meget ringe omfang i stand til at dele sig. Det antal hjerneceller man fødes med, og opbygger indtil 21-års-alderen, er det maksimale, og resten af livet formindskes antallet langsomt, men konstant.

Alle cellerne i en menneskekrop dør ikke på én gang. Celler, der ikke har så stort et iltforbrug, kan fortsætte deres funktioner flere timer - ja i gunstige betingelser i endog dage eller uger - efter at åndedræt og hjertevirksomhed er ophørt med af fungere. Det gælder bl.a. cellerne i øjets hornhinde, i knoglerne og i huden. Det sidste medfører, at hår og skæg faktisk kan vokse lidt efter dødens indtræden, om end størstedelen af denne effekt opstår ved, at huden falder lidt sammen, hvorfor skægstubbe træder lidt tydeligere frem. Det er ikke ualmindeligt, at et mandligt lig barberes, før de pårørende får det at se. Til slut bukker dog også disse celletyper under, dels på grund af den føromtalt iltmangel, del på grund af de giftige stoffer, der dannes under forrådnelse.

[redigér] Døden i kulturen

Døden fra et tarotspil

Døden ses ofte personificeret som manden med leen - en skeletmand i kutte og udstyret med en le. Han bliver dog nogle gange også afbilledet med et timeglas i sin hånd som et symbol på at tage tid på livet og vente på døden.

[redigér] Døden i kristendommen

Jesus udtalte sig om de dødes tilstand; efter at Lazarus, en af hans nære venner, var død sagde han til sine disciple: "Lazarus, vor ven er gået til hvile". Disciplene troede at Jesus mente, at Lazarus lå og sov for at komme sig af sin sygdom. Men de tog fejl. Jesus forklarede: "Lazarus er død."^[1] Det ses at Jesus sammenlignede døden med hvile og søvn.