Lægelatin
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lægelatin er en form for internationalt fagsprog, der bruges inden for lægevidenskaben. Det består af klassisk latin og middelalderlatin blandet med oldgræske ord og suppleret med specialudtryk for begreber, der ikke var kendte i klassisk tid.
Eksempelvis består den lægelatinske betegnelse Morbus Scheuermann af to dele, ordet morbus, der på latin betyder sygdom og personnavnet Scheuermann efter opdageren. Efter klassisk latinsk grammatik skulle Scheuermann stå i genitiv, men det kan her betragtes som et indeklinabelt proprium, der så alligevel står i genitiv, jfr. udviklingen i nytestamentelig latin (den katolske kirke har anvendt den latinske oversættelse af den den græske grundtekst).
På lægelatin hedder arm uden videre brachium, som det altid har gjort; så det der gør lægelatin til noget særligt er, at der skal nyopfindes navne til nye opdagelser.
