Løsepenge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Løsepenge er den værdi som kræves i afpresning for at løslade en person eller et objekt.

Historisk[redigér | redigér wikikode]

Julius Cæsar blev taget til fange af pirater i nærheden af ​​øen Farmakonisi, og holdt fanget indtil der blev betalt 50 talenter for at befri ham. Piraterne havde oprindeligt forlangt 20 talenter, men Cæsar følte selv at han var mere værd. Efter hans løsladelse vendte han tilbage efter løsepengene, indfangede og korsfæstede piraterne.[1]

I middelalderens Europa blev betalingen af løsesum en vigtig del af krigsførelsen. En ridder, især adelig eller kongelig, kunne udløse en væsentlig sum løsepenge hvis han blev fanget i live, frem for blot at blive dræbt på slagmarken. Dette bidrog til udviklingen af ​​heraldik, som tillod riddere at vise deres identitet, og indirekte deres løsesums værdi. Som eksempler kan nævnes Richard Løvehjerte og Bertrand du Guesclin.

I forbindelse med sagen om Blekingegadebanden blev det dokumenteret at gruppen vil have krævet en løsesum på 300 millioner kroner for at frigive Gad Rausings søn Jörn Rausing. Kidnapningen blev dog opgivet inden den fandt sted.[2]

Selvom løsesum typisk kræves, for en kidnappet person, sker det også at tyve kræver løsepenge for at returnere stjålne effekter. I 1987 brød tyve ind den argentinske formand Juan Peróns grav og stjal hans hænder, de forlangte efterfølgende 8 millioner amerikanske dollars for at returnere dem. Løsesummen blev ikke betalt og det vides ikke hvor hænderne nu findes.[3]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Plutarch, "The Life of Julius Caesar" in The Parallel Lives, Loeb Classical Library edition, 1919, Vol. VII, s. 445. Tilgået 9. november 2011. (engelsk)
  2. Peter Øvig Knudsen, Blekingegadebanden – Den hårde kerne, s. 246-306
  3. "Peron Hands: Police Find Trail Elusive." The New York Times, September 6, 1987. Tilgået 9. november 2011. (engelsk)