LTE

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se LTE (flertydig).
Samsung LTE-modem

3GPP LTE eller LTE (3rd Generation Partnership Project Long Term Evolution) er en overbygning til 3G-mobiltelefoni, som tilbyder markant højere datahastigheder. Verdens første offentligt tilgængelige LTE-netværk blev i drift sat af TeliaSonera i Oslo og Stockholm den 14. december 2009.[1] Til trods for at LTE markedsføres som 4G-netværk, så overholder de specificerede standarder for LTE i udgave 3GPP Release 8 og 9 ikke kravene til 4G opstillet af ITU-R-organisationen.

Standard[redigér | redigér wikikode]

Standarden har følgende teoretiske tekniske data i Release 8 udgaven:

  • Tophastighed i download 299,6 Mbit/s for 4x4 antenner, 150,8 Mbit/s for 2x2 antenner (20 MHz spektrum)
  • Tophastighed i upload på 75,4 Mbit/s (20 MHz spektrum)
  • Øget fleksibilitet i frekvensområdet, med frekvensområdet fra 1.4 MHz og op til 20 MHz.
  • Fungerer sammen med etablerede standarder, således at den kan fungere sammen med GSM/EDGE WCDMA/HSPA eller CDMA/EV-DO

Frekvensbånd[redigér | redigér wikikode]

LTE-standarden kan bruges i mange forskellige frekvensbånd. I Nordamerika benyttes 700/800 og 1700/1900 MHz frekvensbåndene. I Europa benyttes 800, 1800 og 2600 MHz frekvensbåndene. I Asien benyttes 1800 og 2600 MHz frekvensbåndene. I Australien benyttes 1800 MHz frekvensbåndene.[2][3][4][5][6][7] Som et resultat af de forskellige frekvensbånd der benyttes, kan det ske at en telefon der virker i et land ikke virker i et andet. Det er derfor nødvendigt at brugerne benytter multi-band telefoner for at de kan fungere internationalt.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]