Lama (pattedyr)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For munke indenfor Tibetansk buddhisme, se Lama (person) eller Lamaisme: (Vajrayana)
  Lama ?
Lama glama.1.jpg
Bevaringsstatus
Status mangler eller ikke relevant
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Mammalia (Pattedyr)
Orden: Artiodactyla
(Parrettåede hovdyr)
Familie: Camelidae
Slægt: Lama
Art: Lama glama (Lama)

Lamaen (Lama glama) er et dyr, som tilhører familien kameldyr. Lamaen og alpakaen betragtes som domesticerede former for guanaco, men for alpaka er dette en omstridt teori. Lamaen lever i Andes i Sydamerika. I nutiden bruges lamaen stadig som transportdyr i Sydamerika, men ikke så udbredt som tidligere da den er blevet udkonkurreret af den mekaniserede verden Lamaens uld og kød anvendes dog i mindre udstrækning. Det er som oftest de kastrerede hanner, der benyttes som trækdyr, da de er lettest at håndtere.

Kendetegn[redigér | redigér wikikode]

Dyret når en mankehøjde mellem 110 og 120 centimeter, i sjældne tilfælde op til 130 centimeter, og vejer mellem 120 og 150 kg. Det er kendetegnet ved sin lange hals og ører. I modsætning til kamelfamilien fra den gamle verden (dromedar og kamel) mangler lamaen hoften. Som med de fleste husdyr er pelsens farve variabel. Der er individer med hvid, sort eller brun, og flere individer med forskellige mønstre. På hver fod findes to trædepuder og dyrets overlæber er opdelt i to bevægelige dele.

Livsform[redigér | redigér wikikode]

Forplantning[redigér | redigér wikikode]

Efter drægtigheden, der varer 11 til 12 måneder fødes normalt kun én unge og sjældent tvillinger. Unge dyr bliver kønsmodne efter cirka to år. De slikker ikke deres nyfødte rene, da deres tunge ikke kan komme ret langt ud af munden. Derimod pusler de om, og ”nynner” for dem meget lige efter fødslen.

Føde[redigér | redigér wikikode]

Lamaer lever af græs, urter, buske, lav, blade og svampe.

Domesticering[redigér | redigér wikikode]

Ifølge forskerne var lamaer tamme 3000 f.Kr. Desuden skal guanacoen være lamaens forfader. Andre forskere hævder, at lamaer fra begyndelsen var en enkelt art, og at den vilde form er uddød. At bestemme lamaens udvikling er meget vanskeligt eller næsten umuligt på grund af tilstedeværelsen af flere krydsninger med guanaco, alpaka og vikunna. Selv i dag er der hybrider mellem disse arter.

Alle mennesker, der er eller har været bosat i Andesbjergene anvender lamaer som kæle- og/eller husdyr. Arten er først og fremmest et lastdyr, [1] hvor ingen andre dyr fra Sydamerika er tæmmet til dette formål. At lamaen var vigtig for inkaerne, ses blandt andet af de store ofringer af lamaer, som fandt sted under inkariget. Alene i inkaernes sølvminer blev der anvendt over 300.000 lamaer som pakdyr. Lasten på op til 75 kilogram, blev fordelt på begge sidere af ryggen, og med et lededyr med flag og klokke i spidsen bevægede karavanen sig tidligere på bjergvejene. De kunne gå frit; kun nogle få førere og hyrder fulgte med. Mere end 20-25 kilometer nåede de dog ikke. Navnlig til at bære sølvet ned fra minerne ved Potosi var de meget brugt, men først fortrængte æsler og muldyr dem og senere jernbanerne.

Lamaen har en meget blød pels, som anvendes til beklædning, men alpacauld anses for mere værdifuld. Indianerne anvender kødet som fødevare, huden som læder, fedt i olielamper til lys og ekskrementerne som brændsel. For inkaernes status som en civilisation var lamaen meget vigtig. Da spanske bosættere ankom til regionen, var der omkring 10 millioner lamaer hos inkafolket. Siden da mindskedes dens betydning på grund af hesten og fårets indførsel.

Lamaen bruges stadig som lastdyr, især i Peru. I Sydamerika findes der i dag ca. 3 millioner lamaer, der især holdes for deres uld og kød. [2] Dyret opdrættes nu også uden for Sydamerika.


Pige med lama i Cusco i Peru

I Sverige har der for nylig været forsøgt at bruge lamaen som "hyrde". Lamaen tager kommandoen over flokken af får, accepteres som deres leder, og beskytter derefter flokken mod ulve, blandt andre ting. Evnen til at spytte sit maveindhold, når ulven kommer er ganske nyttig.

Adfærd og rangorden[redigér | redigér wikikode]

Lamaerne er et flokdyr, de er også et klassisk flugtdyr, men det er for lamaerne ikke så udpræget som for heste. Lamaen lever i sociale grupper med en dominerende han og et harem af hunner. En sådan flok anføres af Alfahannen, der ikke ubetinget behøver at være den stærkeste lama, men en der ved fare bevarer roen og dermed formidler sikkerhed til de øvrige flokdyr. Rangkampene mellem hannene udføres med bid og rasende skrig, indtil en af hannene har underordnet sig til den anden. Unanset det er lamaer fredelige flokdyr.

De giver sjældent lyde fra sig (nogengange en "summen"), men signaliserer med deres kropholdning, hvordan de lige har det. Når ørerne er opretstående og halen hænger afslappet nedad, går det lamaen godt. Går halen opad, er dette et udtryk for at lamaen føler sig utryg, og hvis gurgelene lyde også bliver hørbar, føler den sig yderst utilpas. Det lamaen måske er bedst kendt for, er, at den spytter i forskellige situationer, som når den bliver bange eller føler sig truet. Når lamaen spytter er det bemærkelsesværdigt præcis. Normalt spytter den ikke på folk. Normalt spytter lamaer mod hinanden for at styrke deres position i hierarkiet eller holde artsfæller på afstand. Spyt er bare til at advare en modstander. I mere alvorlige situationer spytter dyret delvist fortæret foder, som det kaster op gennem spiserøret. Emnet er grønt og ildelugtende, men kan nemt vaskes væk. den kan spytte cirka 10-15 meter.

Lama

[3] [4] [5]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Denne artikel er helt eller delvis baseret på materiale fra svensk og tysk Wikipedia.

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]