Kød

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Forskellige typer kød
En tallerken hundekød i Vietnam

Kød består af væv fra dyr, primært muskelvæv og det tilhørende fedt, der anvendes som føde el. mad til bl.a. mennesker. Udover muskelvæv anvendes indvolde, som lever, lunger og nyrer samt fedt, hud, marv fra ben, m.m. Kød indeholder typisk store mængder protein, og er dermed en betydelig kilde til inddækning af menneskets nødvendige behov for tilførsel af proteiner til opbygning og vedligeholdelse af vor energi og muskler.

De mest almindelige typer kød, som indtages i Danmark, stammer fra kylling eller andre typer for fjerkræ (høns, and, gås, kalkun, m.m.), svin, kvæg (køer og kalve) samt fisk. I andre lande bliver andre dyr også spist: Heste, hunde, frøer, kaniner osv. Derudover bliver adskillige slags vilde dyr jaget for at blive spist, såsom hvaler, harer eller aber.

Den samlede kødindustri omfatter en kompleks sammenhæng af virksomheder og produktionsformer fra kødproduktion hos landmændene, slagtning og forarbejdning i slagterier og evt. videreforarbejdning af specialindustrier eller hos slagtermestre og supermarkeder inden for detailhandelen. I tilknytning hertil findes et vidt forgrenet netværk af transportvirksomheder, der varetager varierende former for transportfunktioner, herunder transport af levende dyr til slagterier, kølevogne til transport af ubehandlet kød eller halvfabrikata fra slagteri til videreforarbejdende industrier samt transport af færdigbearbejdede varer fra producent til de enkelte fødevarebutikker, hvorfra varerne sælges til de endelige forbrugere og konsumenter.

Ernæringsmæssige fordele og ulemper[redigér | redigér wikikode]

Kød er rig på protein, jern og zink samt A- og D-vitamin, thiamin, riboflavin, B6-vitamin og folat[1][2]. Desuden medvirker den såkaldt kødfaktor, at jern og zink optages bedre, når kød indtages[3]. Den type jern, der findes i kød, også kaldt hæmjern, optages bedre end non-hæmjern, som findes i planteføde[4].

I de senere år er der dog kommet tvivl om, hvorvidt de ernæringsmæssige fordele ved indtagelse af kød kan opveje ulemperne. Indtagelse af kød kan forbindes med højere risiko for at udvikle lungekræft[5], tyktarmskræft, brystkræft, prostatakræft, leverkræft og kræft i bugspytkirtlen [6]. Kødindtagelse er også forbundet med en højere risiko for hjertesygdomme[7].

Desuden er der også risici forbundet med kødets høje jernindhold. En Harvard-undersøgelse fra 2006 har vist, at kvinder med et højt indtag af hæmjern, som kun findes i animalske produkter, har større risiko for at udvikle type-2 diabetes[8].

Etiske problemstillinger[redigér | redigér wikikode]

Kødproduktionen rejser flere etiske spørgsmål. For det første er det problematisk at slå dyr ihjel bare for at tilfredsstille smagen, når det ikke er nødvendigt at spise kød for at overleve (proteinbehovet kan dækkes med planter; bælgfrugter, nødder og kornprodukter er gode vegetabilske kilder til proteiner). Alene denne grund er nok til, at nogle mennesker vælger at blive vegetarer.

Et andet vigtigt etisk problem er fordelingen af ressourcer. Kødproduktionen ligger beslag på en stor del af de afgrøder, der dyrkes i verden. Udover den miljømæssige belasting udgør dette også et etisk problem, når sult og fejlernæring er et stort problem i fattige lande.[9]

Miljømæssige problemer ved kødproduktion[redigér | redigér wikikode]

Kødproduktionen er en stor udleder af drivhusgasser, forurener grundvandet, medvirker til skovrydning og ødelægger økosystemer [10].

I Danmark og Verden overgås kødproduktionens CO2 udslip vidt af transportsektoren [Kilde mangler]. Til gengæld udledes der ved kødproduktion store mængder lattergas og metan, der har en kraftigere drivhusvirkning end CO2. En fremtidig vinderteknologi kan derfor være at indvinde disse to problematiske affaldsprodukter i staldmiljøet [Kilde mangler]. Metan (naturgas) er en glimrende energikilde. Eftersom husdyr, der går frit på markerne, udleder metan og lattergas direkte til omgivelserne – og ikke inden i en stald – vil det være nærmest umuligt at begrænse udslippet ved denne form for husdyrhold. Man formoder, at fritgående drift er bedre for dyrenes trivsel, men til gengæld potentielt værre for miljøet [Kilde mangler].

Også dyrenes faste og flydende affaldsstoffer, eksempelvis gylle og kokasser er miljøproblematiske. Stort udslip af disse stoffer kan tilføre næringsstoffer til områder, hvor menneskene ikke umiddelbart kan drage nytte af det. F.eks. grundvand, åer og havene. Tilførsel af dyregødning til kystnære områder resulterer i kraftigt øget algevækst. Forskere har derfor foreslået, at der gøres forsøg med at dyrke vandplanter eller alger i de næringsrige vande. Disse vandplanter eller alger foreslås derefter anvendt til fremstilling af bioethanol [Kilde mangler].

Dyrenes vejrtrækning udgør kun en lille del af den udledning af CO2 og metan, som kødproduktionen forårsager. Den største del udledes indirekte igennem:

  • forbrænding af fossile brændstoffer til produktionen af kunstgødning, der bruges til foderproduktion;
  • metan udledt fra nedbrydning af kunstgødning og fra animalsk gødning (såsom gylle);
  • ændringer i brugen af jorden til foderproduktion og til græsning;
  • ødelæggelse af jorden;
  • fossile brændstoffer brugt under produktionen af foder og dyreavl;
  • fossile brændstoffer brugt til produktionen og transporten af forarbejdede og nedkølet eller frosset animalske produkter.

Når disse faktorer tages hensyn til, har FAO beregnet, at kødproduktionens andel i udledningen af menneskeskabt CO2 er på 9%, for metan er den på 35-40%, for lattergas er den på 65%[10].

Referencer[redigér | redigér wikikode]