Laurentius Petri Nericius

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Laurentius Petri Nericius.

Laurentius Petri Nericius, Sveriges første protestantiske Ærkebiskop, Broder til Reformatoren Olaus Petri, (1499—1573).

Laurentius Petri studerede ligesom Broderen under Luthers Vejledning i Wittenberg. Om P.’s Virksomhed i 1520’erne, da Broderen Olaus prædikede den nye lære og forberedte Reformationen, er meget lidt kendt. 1530 var han Rektor ved Skolen i Upsala. Sommeren 1531 blev P. Ærkebiskop; den tidligere, Johannes Magnus, havde 1526 forladt Sverige, og Ærkebispestolen havde siden den Tid været ubesat. P. valgtes ikke af Domkapitlet i Upsala, men af et Præstekonvent, som Gustav I havde ladet sammenkalde i Sthlm. Han indviedes af Vesterås-Biskoppen, Petrus Magni, der skal have faaet Bispeindvielsen i Rom; herved bevaredes den saakaldte apostoliske Succession for den sv. Kirkes Gejstlighed. Fra kat. Side er det dog i den senere Tid blevet bestridt, at Petrus Magni i Rom skulde være bleven viet til Biskop, P.’s Magt som Ærkebiskop var ret beskaaren, idet Kongen ved særlige Bestemmelser havde søgt at anvise bestemte Grænser for hans Virksomhed, saa at han i alt væsentligt blev afhængig af Kongen og kun kunde udrette lidet paa egen Haand. Gustav’s Stræben efter fuldstændig at gøre sig til Herre over Kirken førte til et Brud mellem ham og Olaus Petri samt Laurentius Andreæ (1539); ogsaa til P. kom Gustav i et spændt Forhold, men denne, som var af et føjeligere og blødere Gemyt end Broderen, gav efter for Kongen, uagtet Gustav ved at udnævne Tyskeren Georg Normann til Superintendent for Kirken paa en vis Maade gav denne en Chef ved Siden af Ærkebiskoppen. P.’s betydeligste Værk under den første Del af hans Embedstid var Udgivelsen af »Gustav I’s Bibel« (1541), den første sv. Bibeloversættelse; den var foretaget efter Luther’s tyske Bibel, om end P. ogsaa skal have benyttet Grundteksten. Han udgav desuden en Del mindre Reformationsskrifter samt tillige (1547) et Skrift mod Christian II. Efter 1550 blev P.’s Forfattervirksomhed endnu mere livlig. 1555 udgav han en Postil, som blev af stor Bet. for den lutherske Prædike virksomhed i Sverige. 1559 udgav han et hist. Arbejde, en sv. Krønike, paa en vis Maade bestemt til at træde i St. f. Broderens, der ganske forkastedes af Gustav I. P.’s Krønike staar dog uendelig langt under Olaus’ udmærkede Værk. Den karakteriseres af Schück som »et Arbejde, skrevet paa kongelig Befaling for at vise Kalmar-Unionens skadelige Følger og den kat. Kirkes Overgreb — bornert, kritikløst, nu og da mod bedre Vidende«. 1567 udkom den af P. foranstaltede Salmebog. De fleste af de deri optagne Salmer er af P. oversatte fra Tysk, en Del fra Dansk. P. skrev foruden Stridsskrifter imod Katolicismen ogsaa saadanne mod den yderligere protestantiske Retning, som ogsaa i det ydre vilde have alt bort, som mindede om det gamle, Billeder i Kirken m. m. 1571 blev P.’s Kirkeorden færdig og vedtoges 1572 paa et Kirkemøde i Upsala. Den sv. Kirke skulde derigennem faa en bestemt Ordning paa den lutherske Grundvold; kort efter P.’s Tid kom dog den liturgiske Strid og Johan III’s mæglende Kirkepolitik imellem og foraarsagede Rivninger. Han var gift med en Slægtning af Gustav I; en af hans Døtre var formælet med Laurentius Petri Gothus, som efter P. blev Ærkebiskop.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.